IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Refleksion over it 
Kursusnavn (engelsk):Reflections on IT 
Semester:Forår 2012 
Udbydes under:Bachelor i softwareudvikling (bswu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:45 
Maks. antal deltagere:50 
Formelle forudsætninger:Information om studiestruktur
Dette kursus indgår på sjette semester på bacheloruddannelsen i software. Se studieforløbet beskrevet her:
Bachelor softwareudvikling  
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne
•Redegøre for væsentlige perspektiver på samspillet mellem it og deres fagfelts omgivelser.

•Identificere og præcisere væsentlige problemstillinger i samspillet mellem it og deres fagfelts omgivelser, fx af politisk, etisk, filosofisk, historisk eller samfundsmæssig karakter.

•Argumentere for et udvalgt perspektivs relevans i forhold til at undersøge en udvalgt problemstilling

•Relatere relevante begreber fra pensum til en udvalgt problemstilling og fremstille disse begreber præcist

•Redegøre for centrale begreber i relation til videnskabernes udvikling 
Fagligt indhold:Softwareudvikling og feltets teknologiske frembringelser påvirker på mange måder samfundets udvikling, mens softwareudviklingens præmisser samtidigt også er samfundsmæssigt betinget.

Kurset introducerer de studerende til centrale perspektiver i forhold til informationsteknologiens samspil med omgivelserne. Dermed uddybes væsentlige aspekter af softwareudviklingens grundlag og konsekvenser, fx filosofiske, politiske, historiske, kulturelle, sociale eller etiske.

Det er dermed kursets formål at forbedre de studerendes forudsætninger for at deltage i en refleksion over deres fags egenart, dets historie, aktuelle situation og fremtidige muligheder.

Kurset vil metodisk fokusere på at fremlægge og diskutere vigtige perspektiver på samspillet mellem teknologi og omgivelser. Kurset fokuserer desuden på, at der identificeres og præciseres centrale problemstillinger i relation til teknologi og teknologiudvikling.

Eksempler på, hvad de studerende kunne beskæftige sig med, kan være at undersøge en generel problemstilling, der fremtræder i forbindelse med et bestemt perspektiv, eksempelvis forholdet mellem teknologi og etik, informationsteknologiens historiske rødder, forholdet mellem modellering og virkelighed eller forholdet mellem menneske og teknologi. Eller den studerende kan beskæftige sig med en konkret (fx filosofisk eller etisk) problematik, som optræder i forbindelse med et bestemt tema fx copyright, open source eller robotteknologi. 
Læringsaktiviteter:12 forelæsninger og 12 øvelsesgange

Kurset forløber som forelæsninger som vil inkludere summemøder, forelæsninger med indbyggede øvelseslektioner, og to undervisningsgange med forberedelse til og afholdelse af gruppeoplæg.

Øvelseslektionerne efter forelæsninger vil blive benyttet til, at de studerende forbereder sig i grupper til et obligatorisk oplæg i løbet af semesteret. Oplægget omhandler en selvvalgt problemstilling og de(t) perspektiv(er) der er benyttet til at undersøge og belyse den.

Det er en væsentlig del af læringsaktiviteten, at de studerende, ud over at forberede sig til deres eget oplæg, deltager sammen med underviseren i at give respons på de andre gruppers oplæg.
-----
Skemaoplysninger:
Se hvordan undervisningen er tilrettelagt her:
link til skemaoplysninger
Skemaoplysningerne vil være tilgængelige fra kort før semesterstart. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Den mundtlige eksamens varighed er 30 minutter.  

Litteratur udover forskningsartikler:
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Fredag 10.00-11.50 Forelæsning ITU 4A16
Fredag 12.00-13.50 Øvelser ITU 4A16
Fredag 14.00-15.50 Øvelser ITU 4A16

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2012-05-31 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU 3A18
2012-06-01 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU 3A18
2012-06-04 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU 3A18