IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):W2 Global Ventures (GV) & Global Virtual Team Exercise (GVT) 
Kursusnavn (engelsk):W2 Global Ventures (GV) & Global Virtual Team Exercise (GVT) 
Semester:Forår 2000 
Udbydes under:cand.it., e-business (ebuss) 
Omfang i ECTS:0,00 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:10 
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:
Formelle forudsætninger:Forudsætninger svarende til 2. Semster på e-handelslinien 
Læringsmål:Tænke "globale" e-handelsløsninger

Opmærksom på og i stand til at søge oplysninger om nationale tekniske forhold, markedsforhold og regulering

Opfatte e-handelsprojektorganisationen som "løs" og med behov for løbende justering af ansvarsforhold og arbejdsdeling

 
Fagligt indhold:Global Ventures (GV) er projektforløbet på 2. semester. Som led i dette afholdes The Global Virtual Team Project (GVT). GVT er ikke obligatorisk.

GV skal – modsætning til projektarbejdet på 1. semester - have et "globalt" sigte og må gerne være integreret i en eksisterende organisations løsninger. Der kan således på dette semester etableres et projektsamarbejde med en virksomhed. Der kan etableres et samarbejde med en interesseorganisation eller en offentlig organisation såfremt denne har et international sigte. Der kan således ikke laves en løsning for eksempel Skælskær kommune eller den lokale iskiosk. Løsningen skal afspejle niveauet for 2. Semester og således være på et niveau der afspejler den sammensætning af kurser gruppens medlemmer har fulgt og følger på 2. Semester.

Der er kick-off på GV den 1. Februar og ialt 4 hele dage (9-17) med input før 4 ugersperioden i slutningen af semestret. De fire dages input (den 15. Februar, den 1. marts, den 15. marts og den 2. April) er af teknisk, forretningsmæssig og juridisk karakter. Det bliver gæstelærere fra virksomheder, der giver dette input. De sidste 4 uger i semesteret er afsat udelukkende til GV-arbejdet.

Der afleveres en skriftlig dokumentation på max. 50 sider for projektet. Dokumentationen er ideelt på engelsk, da vi forventer at have en censor fra USA. Til eksamen er der endvidere mulighed for eventuelt at demonstrere den konkrete e-handelsløsning. Det bemærkes at det ikke er noget krav at der foretages en sådan demonstration. Eksamen er en individuel mundtlig eksamen, men med individuel bedømmelse. Den skriftlige dokumentation og den mundtlige præstation vægter hver 50%.

De studerende kan på individuel basis vælge at deltage i GVT. GVT er et samarbejde mellem den akademiske lærestab og studerende fra universiteter rundt om i verden. Formålet er at give de studerende lejlighed til arbejde med mennesker fra forskellige kulturer i en virtuel (dvs. computer formidlet) sammenhæng. En sådan erfaring vil være en uvurderlig forberedelse til det 21. århundreds arbejdsplads. Projektet fungerer også som et forskningslaboratorium til studiet af virtuelle teams. Væsentlige spørgsmål omhandler især tillid og socialisering, idet den virtuelle kontekst kan virke hindrende på disse processer.

Alle virtuelle teams vil bestå af 4-6 studerende. I nogle teams vil der kun være et medlem fra hver af de deltagende skoler, mens andre vil have en større koncentration af medlemmer fra et bestemt sted(er). Alle teams vil arbejde virtuelt.

Projektet ledes af Sirkka Jarvenpaa fra Texas University og løber af stablen fra den 16. februar til den 3. april, 2000. Kurset afholdes kun om foråret. Det understreges at GVT ikke er obligatorisk, men et tilbud om at indgå i et internationalt virtuelt team.

 
Læringsaktiviteter:

 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Intern censur

Skriftlig rapport samt mundtlig gruppeeksamen  

Litteratur udover forskningsartikler: