IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Anskaffelse og kravspecifikation 
Kursusnavn (engelsk):Software acquisition and requirements 
Semester:Forår 2006 
Udbydes under:Master i it, softwareudvikling (profil it-ledelse) (swu_itl) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.itu.dk/courses/SANS/F2006/index.html 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:35 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger:Business - IT alignment eller tilsvarende viden, specielt business cases og cost/benefit.  
Læringsmål:Målet med dette kursus er at gøre dig i stand til at styre anskaffelsen af et it-system fra den første idé, til systemet er anskaffet og overgivet til drift. Systemet kan være et standard/rammesystem (fx et ERP system), et system udviklet in-house, eller et system udviklet af andre, fx ved outsourcing til udlandet.

Detaljeret målbeskrivelse:
  • Du skal kende til forskellige niveauer af krav og kunne vælge det rigtige niveau i den givne situation.
  • Du skal kunne skrive en kravspecifikation tilpasset den konkrete situation. Kravspecifikationen skal omfatte såvel funktionelle krav som kvalitative krav.
  • Du skal kunne sikre sporbarheden af krav, specielt at de forretningsmæssige mål er afspejlet i kravene og at kravene kan verificeres.
  • Du skal kende til forskellige metoder til at indsamle krav og kunne bruge de rigtige metoder i den givne situation.
  • Du skal kunne planlægge anskaffelsesprocessen, inklusive idriftsættelsen, og vælge et hensigtsmæssigt samarbejde med leverandøren før og under anskaffelsen.
  • Du skal kende de forskellige former for outsourcing af udviklingen, deres fordele og ulemper, og kunne vælge en hensigtsmæssig form i den givne situation.
  • Du skal kende de juridiske forhold ved en anskaffelse, herunder de risici kontrakten skal beskytte imod.
  • Du skal kunne tilpasse en standardkontrakt til de særlige forhold i den givne situation. 
  • Fagligt indhold:Anskaffelsen af et it-system kan have store konsekvenser for en virksomhed. Det drejer sig ikke bare om prisen for systemet og omkostningerne ved at tage det i brug. Det drejer sig også om at høste de fordele man forventede at få af systemet. Nøglen til det hele er kravspecifikationen.

    Desværre er der i dag ikke ret mange der er gode til at lave kravspecifikationer. Derfor kan du som it-leder ikke bare uddelegere det til nogle medarbejdere eller konsulenter. Du må selv vide hvordan man gør. Derfor er det en central del af kurset.

    Under den første del af kurset øver du dig på et lille projekt, hvor du kan koncentrere dig om at lære teknikkerne. Samtidig skaffer du kontakt til en virksomhed eller organisation, hvor du i anden halvdel af kurset planlægger et anskaffelsesprojekt og skriver en kravspecifikation. Rapporten danner grundlag for eksamen. Man arbejder fortrinsvis i grupper. 
    Læringsaktiviteter:12 forelæsninger og 12 øvelsesgange

    12 forelæsningsgange med tilhørende diskussioner og øvelser. Gæstelærere inddrages for at uddybe særlige emner, fx outsourcing og kontrakter. I den sidste del af kurset præsenterer studerende en del af deres projekt.

    Under øvelserne tager man hul på hjemmeopgaverne under vejledning af læreren. Næste gang afleveres en besvarelse, helst gruppevis. Hjemmeopgaverne er ikke obligatoriske, men den afsluttende rapport er.

    NB! I intro-ugen, fra d. 30. januar til d. 3. februar 2006 vil kurset køre normalt med forelæsning og øvelser fra 17-21 

    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

    Eksaminationen forløber som en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i et på forhånd udarbejdet miniprojekt.

    Aflevering af miniprojekt til eksamen er d. 28/4 2006 inden kl. 15.00 på Eksamenskontoret.  

    Litteratur udover forskningsartikler:Lærebogen: Soren Lauesen: Software Requirements - Styles and Techniques. Pearson/Addison-Wesley, 2002. Desuden kompendium med supplerende artikler, standardkontrakter, mv. Begge dele kan købes hos Samfundslitteratur lige ved siden af receptionen på IT-Universitetet.  
     
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Mandag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 3A14
    Mandag 19.00-21.00 Øvelser ITU 3A14

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2006-04-28 Inden 15:00 Skriftlige arbejder ITU Eksamenskontoret
    2006-06-08 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbogen på intranettet
    2006-06-09 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbogen på intranettet
    2006-06-12 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbogen på intranettet
    2006-06-13 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbogen på intranettet