IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):It-projektledelse (kl. 17.00-21.00) 
Kursusnavn (engelsk):IT Project Management (17:00-21:00) 
Semester:Efterår 2004 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:24 
Maks. antal deltagere:28 
Formelle forudsætninger:Jeg forventer, at deltagerne er eller har været involveret i it-projekter, og på den baggrund ønsker at blive bedre til at forstå - og eventuelt lede - styringsprocesser i it-projekter.


Det er ligegyldigt, om du arbejder på modtager/kunde-siden eller på udvikler/leverandørsiden - men det vil være en væsentlig fordel hvis du har praktisk erfaring med systemudvikling (programmering, test, dokumentation mv.). 
Læringsmål:At gøre deltagerne i stand til at forstå hvordan it-projekter styres, og til at kunne analysere de projektledelesesmæssige problemstillinger i it-projekter; samt til at kunne anvende metoderne som projektleder for mindre it-projekter, eller som projektlederassistent - enten hos kunder eller hos leverandører.

Kurset fokuserer på at gøre den studerende i stand til at anvende de lærte begreber, metoder mv. i analyse og ledelse af konkrete it-projekter.


Efter kurset vil du på et grundlæggende niveau ...<UL type=1>
  • kunne fastlægge projektledelsesaktiviteterne i et it-projekt, samt kunne fastlægge det overordnede indhold i en projekthåndbog
  • kunne analysere, vurdere og komme med forslag til forbedring af projektledelse - både i konkrete projekter, i form af projekthåndbøger, og i form af egentlige projektledelsesmetoder
  • kunne udarbejde interessentanalyse, risikoanalyse samt fastlægge formål og operationelle succeskriterier for et projekt
  • kunne gennemføre fremdriftsstyring, ændringsstyring og kvalitetsstyring
  • kunne gennemføre evalueringer af projektprocesser, succeskriterier og organisationers projektmodenhed
  • kunne redegøre for hovedindholdet i følgende yderligere styringsdiscipliner: projektorganisering, vidensstyring, økonomistyring, leverancestyring, estimering, cost/benefit-analyse, ibrugtagning samt konfigurations- & versionsstyring.
     
  • Fagligt indhold:Kurset har introducerende karakter, hvorfor der lægges vægt på at få belyst så mange aspekter af projektledelsesarbejdet som muligt, fremfor at gå i dybden med delemner.

    Kurset fokuserer på it-projekter, hvori udvikling af dedikerede it-systemer (typisk administrative systemer, informationssystemer og web-systemer) er et hovedelement. Særlige forhold ifm. styringen af udviklingen af indlejrede systemer, generelle værktøjer o.lign. inddrages ikke.


    Kurset giver en forståelse for samspillet mellem de 6 væsentligste dimensioner i et it-projekt:<UL type=1>
  • Ressourcer (hvad skal der investeres af penge og medarbejdertid i projektet?)
  • Tid (hvornår skal systemet være færdigt?)
  • Viden (hvilken viden og kvalifikationer kan/skal hhv. modtagerorganisation og systemudviklerorganisation bidrage med, og hvilken viden skal disse tilføres i løbet af processen?)
  • Funktionalitet (hvad skal systemet kunne?)
  • Kvalitet (hvor gode skal udviklingsprocesser og system være?)
  • Nytteværdi (hvilken glæde skal udviklerorganisationen have af systemet?).

    Kurset giver med baggrund i ovenstående en række praktiske metoder, værktøjer og anvisninger på, hvordan man styrer it-projekter fra projektidé til evaluering af opnåelsen af de forventede forretningsmål.


    Du kan se kursusplanen for det kursus, som er gennemført i forårssemesteret 2004 på http://home13.inet.tele.dk/sm/itprojkur.html 
  • Læringsaktiviteter:

    Ugentlige lektioner samt løbende aflevering af mindre obligatoriske opgaver, udarbejdet i grupper.

    Hver gruppe studerer, bl.a. gennem interviews, en case i form af et virkeligt eksisterende it-projekt.

    Afslutningsvis udarbejdes i grupper en synopsis (max. 15 sider) om casen.


    Bemærk, at der er meget læsestof i starten af kurset, så anskaf litteraturen i god tid!





    NB! Også i intro-ugen, dvs. fra den 27. august til den 2. september 2004, kører kurset som planlagt, dvs. med forelæsninger fra 17.00 - 19.00 og øvelser fra 19.00 - 21.00 

    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

    Ved afslutningen af kurset afleveres senest d. 19. november 2004 kl. 12 til Eksamenskontoret en sammenfattende synopsis om et undersøgt konkret it-projektledelsesforløb. Synopsis'en udarbejdes i grupper, som den enkelte gruppe hæfter fælles for.
    Såvel aflevering af synopsis som aflevering af 2 caseopgaver undervejs i kurset er obligatorisk, og er en forudsætning for at kunne gå til eksamen.


    Den mundtlige eksamen, der er uden forberedelsestid, tager udgangspunkt i den udarbejdede synopsis, men foregår individuelt. Kursuslitteratur, de af læreren udleverede noter og plancher samt de af den studerende udarbejdede opgavebesvarelser og synopsis må medtages. Den studerende må i materialet have tilføjet egne noter, men må ikke medbringe "talepapir" til eksamen.



    Eksamen varer ca. 25 minutter, incl. votering, excl. feedback (feedback gives samlet til hele gruppen). Der gives een samlet karakter efter 13-skalaen til den enkelte studerende for synopsis og mundtlig eksamenspræstation. Der medvirker ekstern censor.


    Ved evaluering af synopsis og mundtlig eksamen fokuseres på, om du som studerende er i stand til i konkret analyse at anvende begreber og metoder fra kurset; hvorimod der ikke lægges videre vægt på evnen til at reproducere eksamenspensum i sig selv.  

    Litteratur udover forskningsartikler:Poul Staal Vinje: Projektledelse af systemudvikling (Teknisk Forlag).

    Hughes & Cotterell: Software Project Management (McGrawHill).

    Andreas Munk-Madsen: Strategisk projektledelse (Marko).

    Udleverede artikler og noter i kompendium.