IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Statistiske metoder til Websiteoptimering (A/B test på data fra Google Analytics) 
Kursusnavn (engelsk):Statistical Methods for Website Optimisation (A/B test using Google Analytics) 
Semester:Forår 2014 
Udbydes under:cand.it., digital design og kommunikation (ddk) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:25 
Maks. antal deltagere:25 
Formelle forudsætninger:Det er ikke en formel forudsætning, men det er en fordel at…
  • have kendskab til HTML og programmering (javascript)
  • være (med)webmaster på en hjemmeside, hvor du må at lave forbedringer (ændringer), og som har en Google Analytics konto.
    Endvidere vil det være optimalt, hvis du må offentliggøre tabeller med besøgsstatistik fra hjemmesidens GA konto.

    Der er kursusspærring mellem dette kursus og kurserne ’Kvantitative metoder’ og ’Experimental Design and Analysis’.
     
  • Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

    1) Redegøre for centrale statistiske grundbegreber, f.eks. variable, kategoriserede og kvantitative data, stikprøve og population, stikprøvemetoder, eksperimenter og observationsstudier, deskriptive vs. inferentielle metoder o.lign.

    2) Anvende deskriptive metoder til at beskrive et datamateriale.

    3) Beskrive trafikken på en hjemmeside ved hjælp af de grundtabeller og grafer, der findes i Google Analytics.

    4) Benytte Excel til at beregne positions- og spredningsmål i et mindre datamateriale samt bruge Excel til at lave beregninger i forbindelse med konfidensintervaller og hypotesetest.

    5) Beregne og fortolke konfidensintervaller.

    6) Foretage statistiske hypotesetest (A/B test) og på den baggrund vurdere, om ændringer på en hjemmeside har en ønsket effekt, f.eks. øget konversionsrate, øget salg, øget selvbetjening eller lign. 
    Fagligt indhold:Formålet med kurset er dels at kunne forklare den statistiske teori bag A/B test af hjemmesider og dels at kunne foretage disse test mhp. optimering af hjemmesider (øget konversionsrate, øget salg, øget selvbetjening eller lign.)

    I grupper diskuteres en række ideer til forbedring af case-hjemmesider. Dernæst implementeres nogle af ideerne og efterfølgende testes det, om ændringerne skal fastholdes eller kassereres igen.

    Forbedringerne kan f.eks. dreje sig om en menustruktur, knapper, tekster på Call To Action links, farver, billeder, andre visuelle udtryk og meget andet.

    Matematiske beviser indgår IKKE i kurset. Kurset er IKKE et kursus i Google Analytics, men Google Analytics anvendes som værktøj i kurset. Grundig opsætning af en GA konto er heller ikke en del af kurset.

    Vægten i kurset ligger på at kunne forklare og anvende teorien bag de statistiske test, der udføres i Google Analytics Experimenter, således at A/B tests gennemføres og fortolkes korrekt. Vægten ligger IKKE på at blive god til Google Analytics. 
    Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

    Undervisningen består af forelæsninger og problemorienterede opgaver, som løses i grupper.

    Arbejdsbelastning: ca. 12 timer pr. uge. 

    Obligatoriske aktivititer:Der er 2 obligatoriske opgaver. Opgaverne er problemorienterede, løses i grupper og går ud på at lave statistiske analyser af data fra Google Analytics Experiments. 
    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

    Aflevering af skriftlig eksamensrapport i grupper og efterfølgende individuel mundtlig eksamen.

    I eksamensopgaven analyseres data fra Google Analytics Experiments.

    Den mundtlige eksamen varer 20 minutter per eksaminand (inkl. votering).  

    Litteratur udover forskningsartikler:
     
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Mandag 10.00-11.50 Forelæsning ITU 4A20
    Mandag 12.00-13.50 Øvelser ITU 4A20

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2014-05-21 14:00 Skriftlige arbejder ITU To be uploaded in learnIT
    2014-06-26 08:00-18:00 Mundtlig eksamen ITU 2A12
    2014-06-27 08:00-18:00 Mundtlig eksamen ITU 2A12