IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):IT-strategi (netbaseret undervisning) 
Kursusnavn (engelsk):IS and IT Strategy 
Semester:Forår 2002 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:11 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger:Faget er meget bredt, hvorfor studerende med en IT-teknisk, projektledelses- eller erhversøkonomisk baggrund kan tage kurset. Det kan anbefales at læse faget i sammenhæng med IT-projektledelse, IT-innovation og virksomhedsopstart. 
Læringsmål:

Efter kurset vil den studerende aktivt kunne deltage i udviklingen og implementeringen af en IT-strategi i en virksomhed eller organisation, herunder:



  • kunne redegøre for det overordnede indhold i en forretnings-, IS- (informationssystem) og IT-strategi, samt sammenhængen mellem disse

  • aktivt kunne deltage i formuleringen af IT-strategien

  • kunne redegøre for nødvendigheden af eventuelt at ændre arbejdsgange i virksomheden/organisationen via Business Process Re-engineering (BPR)

  • i samspillet mellem IT-afdelingen, direktionen og resten af organisationen aktivt kunne deltage i implementeringen af IT-strategien, herunder i anskaffelsen af det IT-udstyr, som IT-strategien omfatter. 
Fagligt indhold:

Kursets overordnede struktur og indhold


Kurset er overordnet struktureret efter de faser, som gennemløbes i udviklingen og implementeringen af en IT-strategi i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation:




  1. Koblingen mellem virksomheden/organisationens forretningsstrategi og IS-/IT-strategi
  2. Formulering og implementering af forretningsstrategi samt BPR-analyse (Business Process Re-engineering)
  3. Udarbejdelse af IS-strategien
  4. Udarbejdelse af IT-strategien
  5. Anskaffelse, investering, implementering og den videre drift af IT-hardware og -software.


Hver af disse faser danner på kurset udgangspunkt for et tema, hvor der arbejdes med generelle teorier og metoder, samt konkrete praktiske erfaringer. For at koble teori og praksis, arbejder du som studerende sideløbende med en gennemgående case, ligesom der i løbet af kurset er opgaver, som relaterer sig til dine egne specielle interesse- eller arbejdsområder.




Forretnings-, IS- og IT-strategi


IT-strategien omfatter såvel hardware som software, altså netværk, servere, PC\'er, operativsystemer, applikationer (mail, office, web), bruger- og systemgrænseflader m.v.



IS-strategien dækker et bredere område end IT-strategien, idet den herudover indbefatter de daglige arbejdsrutiner med IT (back-up, data processing, hotline support osv.), ledelsesrapportering og dataudtræk (rapportudtræk fra systemerne osv.) samt den strategiske planlægning omkring at udnytte IT forretningsmæssigt i virksomheden.



For at kunne udarbejde en IT-strategi, skal der foreligge en forretningsstrategi, som omfatter: Hvor er vi nu (status) ? Hvor skal vi hen (vision og mål) ? Hvordan kommer vi derhen (handlingsplan)?



I kursets første del arbejdes med strategiske analysemetoder (bl.a. SWOT-analyse og Porter\'s værdikædeanalyse), organisatoriske overvejelser vedrørende ledelse af, samt involverede og ansvarlige i IT-strategiprocessen (bl.a. ledelsen, IT-afdelingen, andre ansatte), ændrede arbejdsrutiner, samt effekten af strategiarbejdet. I kursets sidste del arbejdes med vurdering af IT-behovet, samt anskaffelse og implementering af IT i virksomheden/organisationen. 

Læringsaktiviteter:

Kurset gennemføres som netbaseret undervisning. I kurset indgår undervisning over Internettet, hjemmestudier og 4 seminarer på IT-højskolen på onsdage kl. 16.00 - 21.30: 6. februar, 27. februar, 20. marts og 17. april 2002. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Intern censur

Som forudsætning for at blive indstillet til eksamen afleveres ved afslutningen af kurset en obligatorisk sammenfattende opgave om en IT-strategisk problemstilling.



Faget afsluttes med en tre timers skriftlig eksamen, hvor alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen.  

Litteratur udover forskningsartikler:Obligatorisk litteratur:

Robson, W. (1996 eller 1997) Strategic Management and Information Systems. 2nd edition, Pitman.


Desuden udleveres artikler, noter og cases.