IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):It-strategi 
Kursusnavn (engelsk):IT Strategy 
Semester:Efterår 2011 
Udbydes under:Master i it, organisation og implementering (ori) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:20 
Maks. antal deltagere:25 
Formelle forudsætninger:Du skal have kendskab til:

Forretningsstrategi og grundlæggende forretningsstrategiske modeller, som Porters 5 forces, PESTLE, interessentanalyser, generiske konkurrencestrategier, SWOT, Blue Ocean m.fl. F.eks. via kurset: "Forretning og ledelse", HD, HA el. lign. Disse modeller vil ikke blive gennemgået på kurset. Dog indeholder kompendiet artikler, hvor disse modeller gennemgås teoretisk.

Det vil være en fordel at have erhvervserfaring.

Da kurset er netbaseret, er det en forudsætning, at du bliver medlem af en gruppe, deltager aktivt i gruppearbejdet og afleveringsopgaverne. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

1. koble virksomhedens forretningsstrategi og it-strategi samt udlede de strategiske it-projekter, som skaber størst forretningsmæssig og økonomisk værdi,

2. identificere de forretningsprocesser som kan generere størst mulig indtjening og værdi for kunderne. Være bekendt med nye teknologier, applikationer og devices på markedet som kan understøtte procesoptimeringen. Udlede strategiske it-projekter med udgangspunkt i virksomhedens organisation, processer, værdikæde og kernekompetencer,

3. analysere og vurdere virksomhedens nuværende it-organisation, applikationsportefølje, applikationsarkitektur og tekniske infrastruktur. Kunne udarbejde gap-analyser mellem virksomhedens nuværende og fremtidige it-platform,

4. udarbejde en virksomheds it-strategi - uanset branche - som er forankret i forretningsstrategien, virksomhedens processer, værdikæde og nuværende organisation, og som kan styrke virksomhedens kundefokus, konkurrenceevne samt fremtidige indtjening samt

5. kunne gennemføre økonomiske analyser af de it-investeringer, som skal gennemføres. 
Fagligt indhold:Globaliseringen, den hastige teknologiske udvikling samt det faktum, at it er afgørende for virksomheders konkurrenceevne betyder, at virksomhedens it-strategiske valg bliver afgørende i fremtiden.

Der eksisterer meget litteratur om it-strategi, men ofte ikke en konkretisering af, hvad en it-strategi skal indeholde, og hvordan den skal struktureres. Dette kursus giver konkrete indholdsmæssige og strukturelle anvisninger til, hvordan en universel model for en it-strategi succesfuldt kan udformes. Kurset sætter dig i stand til at kunne udarbejde en konkret it-strategi og "klæder dig på" til at kunne fungere som sparringspartner for topledelsen omkring it-strategiske beslutninger, applikationsarkitektur-strategivalg, tilhørende infrastruktur, prioritering af forretningskritiske it-projekter og vurdering af it-kompetencer til brug for succesfuld implementering.

Opbygning af kursets 4 undervisningsgange:

1. seminar
Fagets opbygning. It-strategiens formål. Det gensidige samspil mellem forretningsstrategi og it-strategi. Strategisk differentiering med it. BI-strategier. Teoretisk og praktisk gennemgang af koblingsmodeller. Udledning af strategiske it-projekter med udgangspunkt i virksomhedens strategi og ”forretningen”.

2. seminar
Udledning af strategiske it-projekter med udgangspunkt i virksomhedens forretningsprocesser, værdikæde og kernekompetencer (digitalisering, automatisering og effektivisering af arbejdsgange).

Nye teknologier, applikationer og mobile devices på markedet og deres impact på it-strategien (workflow systems, ERP, e-portals, DW/BI, SW m.fl.). Udledning af strategiske it-projekter fra forretningsprocesser og nye teknologier.

Analyse af den nuværende it-organisation, applikationsportefølje, arkitektur, infrastruktur, ressourcer og kompetencer.

Gennemgang af forskellige teoretiske modeller og praktiske caseeksempler.

3. seminar
Udarbejdelse og formulering af selve virksomhedens it-strategi.

Kortlægning af virksomhedens fremtidige applikationsportefølje, arkitektur og infrastruktur. Valg af applikations-arkitektur-strategi og tilhørende infrastruktur.

Gap-analyse mellem nuværende og fremtidig applikationsportefølje, arkitektur og infrastruktur. Økonomisk analyse, rangordning og prioritering af it-projekter udfra cost benefit-beregninger og forretningsmæssig værdiskabelse.

Gennemgang af forskellige teoretiske modeller og praktiske caseeksempler.

4. seminar
It-strategier i corporations og globale koncerner.

Gennemgang af forskellige teoretiske modeller og praktiske caseeksempler.

Gennemgang af sidste års eksamensopgave.

Faget er i høj grad anvendelsesorienteret og tager udgangspunkt i cases fra erhvervslivet. Afleveringsopgaverne i kurset er bygget op omkring kursets temaer, således at du får gennemarbejdet en it-strategi for en konkret virksomhed. Der stilles tre forskellige cases til rådighed, alternativt kan du udarbejde en it-strategi for den virksomhed, du selv er ansat i. Kurset omhandler it-strategi både i private og offentlige virksomheder.
-----

Information om studiestruktur:

Se studieforløbet beskrevet her: 
Læringsaktiviteter:Netbaseret undervisning med et antal seminarer

Kurset gennemføres som en kombination af fremmøde og netbaseret undervisning. Der vil være 4 fremmødegange samt læringsaktiviteter mellem fremmødegangene via Learnit. De 4 seminarer afholdes på IT-Universitetet fra kl. 17.00-21.00, den 30/8-2011, 13/9-2011, 4/10-2011 og den 8/11-2011.




I kurset anvendes Luvit Learning Portal.
Se instruktionsvideoer til Luvit her. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Skriftlig eksamen varer 4 time(r).
 

Litteratur udover forskningsartikler:Litteratur består af udvalgte artikler opdelt efter de enkelte temaer og samlet i et elektronisk kompendium.
Desuden består litteraturen af det netbaserede kursusmateriale, cases samt tidligere udarbejdede it-strategiske projektopgaver. 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Tirsdag 17.00-18.50 Forelæsning ITU 3A18
Tirsdag 19.00-20.50 Øvelser ITU 3A18

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2012-01-03 09:00-13:00 Skriftlig eksamen ITU Lokale oplyses senere