IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):It-strategi (netbaseret undervisning) 
Kursusnavn (engelsk):IT Strategy (net-based education) 
Semester:Efterår 2003 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:30 
Maks. antal deltagere:30 
Formelle forudsætninger:Det netbaserede kursus IT-strategi er bredt funderet og henvender sig til ansatte i det private erhvervsliv som fuldtidsstuderende på IT-C. Kurset er desuden rettet mod kursister med enten en IT-teknisk, projektledelses- eller forretningsorienteret baggrund. Kurset kan med fordel læses i sammenhæng med andre af IT-Cs kurser især Logistik og Supply Chain Management, IT-projektledelse, IT-innovation og virksomhedsopstart samt e-business-fagene. Da kurset er netbaseret, opnår du fleksibilitet i forhold til hvornår og i hvilket tempo, du ønsker at studere. Dog er det krav, at du er indstillet på at samarbejde i grupper samt aktivt deltager i den løbende debat med dine øvrige studerende. 
Læringsmål:Globaliseringen, udbredelsen af webservices og pressede indtjeningsmarginaler betyder, at virksomheder i dag er tvunget til at udnytte informationsteknologi optimalt. Målet med dette kursus er derfor at give dig den fornødne værktøjskasse samt viden om de applikationer, teknologier og leverandører, som sætter dig i stand til at kunne sparre med ledelsen i private og offentlige virksomheder omkring etablering af en fremtidssikret, integreret og konkurrencekraftig IT-platform.

Efter kurset forventes du at kunne:


  1. udarbejde en strategisk analyse af en virksomhed

  2. analysere en virksomheds forretningsprocesser og organisationsdesign samt modstand mod forandring, herunder hvorledes modstanden minimeres i forbindelse med implementering af nye IT-systemer

  3. udarbejde en IT-strategi

  4. designe en IT-platform til en virksomhed,
    herunder udnyttelse af virksomhedsportaler samt integration mellem ERP-system og virksomhedens produktions- og ledelsesinformationssystemer

  5. rådgive ledelsen om applikations-, teknologi- og leverandørvalg i forbindelse med etablering af IT-platformen

  6. deltage i en anskaffelsesproces

  7. foretage økonomiske analyser af IT-investeringerne

  8. rådgive ledelsen om udnyttelse af IT i hele virksomhedens forsyningskæde

  9. vurdere hvilke områder som kan outsources samt analysere konsekvenserne heraf

  10. rådgive om IT-afdelingens forankring i virksomheden samt optimering af samarbejdet mellem IT og forretningsdivisionerne samt

  11. rådgive ledelsen om strategisk udnyttelse af IT således af virksomheden opnår konkurrencemæssige fordele og økonomisk gevinst.
 
Fagligt indhold:Kurset er struktureret efter nedenstående faser:

  1. Udvikling, udarbejdelse og implementering af virksomhedens strategi
  2. Analyse og vurdering af behov for reengineering af forretningsprocesser og ændringer i organisationsstruktur
  3. Udarbejdelse af IT-strategi, herunder rådgivning til ledelsen omkring valg af applikationer, systemleverandører, teknologier og økonomisk analyse af IT-investeringen
  4. Tilrettelæggelse af en optimal proces for anskaffelse af IT-systemerne fastlagt i IT-strategien, herunder etablering af projektorganisation og implementering
  5. Deltagelse i implementeringen af IT-strategien i samspil med IT-afdelingen, direktionen og resten af organisationen samt
  6. Evaluering af processen.



Desuden vil følgende IT-strategiske emner blive gennemgået:

  1. Outsourcing af IT, hosting og ASP
  2. Udnyttelse af informationsteknologi i virksomhedens forsyningskæde
  3. Gennemgang af alle væsentlige applikationer og teknologier som danner basis for virksomheders IT-infrastruktur, herunder ERP-, produktions- og ledelsesinformationssystemer samt systemintegration
  4. Digital forvaltning
  5. IT-funktionens organisering samt optimering af samarbejdet med forretningsdivisionerne
  6. Webservices, e-business og e-commerce.

Kurset fokuserer på en ligelig blanding af teoretiske værktøjer samt cases og praktiske erfaringer. Det betyder, at faget i høj grad er anvendelsesorienteret og tager udgangspunkt i cases fra private og offentlige virksomheder. De gennemgåede cases betyder, at du får et billede af, hvordan forskellige private/offentlige virksomheder har gennemført og implementeret IT-strategier. Du vil derfor kunne benytte disse cases som referenceramme og dokumentation i IT-strategi-arbejdet i den virksomhed, som du er ansat i. 
Læringsaktiviteter:

Kurset gennemføres som netbaseret undervisning. I kurset indgår undervisning over Internettet, hjemmestudier og 4 seminarer på IT-højskolen på torsdage kl. 16.00 - 21.00: 28. august, 18. september, 30. oktober og 4. december 2003. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

For at blive indstillet til eksamen skal der afleveres en obligatorisk opgave med udgangspunkt i en IT-strategisk problemstilling.
Opgaven afleveres den 20. november kl. 12.00 til den kursusansvarlige i Luvit.


Faget afsluttes med en tre timers skriftlig PC-eksamen uden hjælpemidler. Ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen.  

Litteratur udover forskningsartikler:Nedenstående er obligatorisk litteratur:

  • Strategic Management & Information Systems, 2nd edition, Wendy Robson.

  • Logistikledelse i forsyningskæder, Poul E. Christiansen

  • Det netbaserede kursusmateriale, notesamling, weblinks inden for alle fagets områder, cases samt alle tidligere udarbejdede IT-strategiske projektopgaver og eksamensopgaver.