Fagligt indhold: | Kurset giver den studerende grundig indsigt i læren om Complex Responsive Processes, der i dag er grundstenen i langt de fleste akademisk baserede lederuddannelser, herunder de fleste MBA- og civiløkonomuddannelser.
Læren om Complex Responsive Processes påstår, at den klassiske ledelses- og organisationsteori kommer til kort i nutidens komplekse omverdens- og organisationsstrukturer, der i pensum omtales som Strategic Choice Theory. Disse teorier er baseret på cybernetiske, kognitive og individuelle psykologiske modeller.
Strategisk ledelse baseret på Complex Responsive Processes er baseret på relationspsykologi og dermed menneskelig interaktion.
I den forbindelse rettes opmærksomheden mod de såkaldte tidsmæssige processer af menneskelig interaktion, det vil sige alle de sociale kontaktflader vi har med andre mennesker i vores hverdag. Det er netop i disse interaktioner at ledelse og dermed roden til organisatorisk udvikling skal findes.
Den studerende sættes i stand til at forstå og arbejde med de ledelseskompetencer som skal opnås i denne kontekst;
• Refleksiv aktivitet; opmærksomhed på vores relationer med andre
• Strategisk ledelse; strategier og intentioner opstår i det konverserende liv i organisationer og strategisk ledelse foregår derfor i dette rum
Usædvanlige og diversificerede ledelseskompetencer;
• Selvrefleksion
• Tage ejerskab af egen del af, hvad der foregår
• Færdigheder i at facilitere frit flydende konversationer
• Evne til at kunne artikulere hvad der opstår i samtaler
• Følsomhed for gruppedynamikker |
Eksamensform og -beskrivelse: | X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur Skriftlige arbejder udgøres af miniprojekt, som udarbejdes i grupper.
Miniprojektet, som udarbejdes i grupper, har til hensigt at fremstille en problematiserende tilgang til et enten teoretisk, case-baseret eller empirisk materiale. Problemet som fremstilles, analyseres primært gennem den indlærte teori på kurset.
Miniprojektet lægges til grund for eksaminationen, men vurderes ikke som særskilt præstation.
Karakteren som gives til den enkelte studerende, vil være en samlet bedømmelse, baseret på miniprojektets kvalitet, gruppefremlæggelse af projektet samt den individuelle præstation.
Eksamen gennemføres for hver gruppe i tre faser:
Fase 1: Projektgruppen fremlægger miniprojektet, med følgende overvejelser:
• Der er 30 minutter til projektgruppens fremlæggelse
• Eksaminator og censor har læst projektet
• Alle studerende i gruppen bør opnå en rimelig andel af den samlede tid til fremlæggelse, idet fremlæggelsen, som nævnt, er en del af den efterfølgende karaktergivning.
• Resumé, særlig læring, observationer, overvejelser og refleksioner bør være centrale dele af gruppens gennemgang, men andre perspektiver kan også indarbejdes
Fase 2: Alle studerende i projektgruppen eksamineres individuelt:
• Eksaminationen af hver studerende varer 20 minutter inkl. votering
• Der er udarbejdet en detaljeret eksamensplan, som regulerer hvornår den enkelte studerende eksamineres individuelt
• Eksamen gennemføres ved at eksaminator fremhæver bestemte dele af miniprojektet som lægges til grund for eksaminationen
• Den studerende skal, jævnfør universitets generelle eksamensbestemmelser, præstere en redegørelse i forhold til ovenstående grundlag / spørgsmål samt en teoretisk referenceramme / forståelse som modsvarer kursets læringsmål
• Medmindre det er eksplicit anført i miniprojektet, betragtes hele projektet som en kollektiv præstation
Fase 3: Votering:
• Eksaminator og censor bedømmer den kollektive og de individuelle præstationer
• Individuelle karakterer udledes og gives til de studerende
|