IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Konceptudvikling og interaktive digitale medier 
Kursusnavn (engelsk):Concept Development and Interactive Digital Media 
Semester:Efterår 2009 
Udbydes under:Master i it, interaktionsdesign og multimedier (inm) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:60 
Maks. antal deltagere:65 
Formelle forudsætninger:Kursusdeltagelse forudsætter, at du har taget kurset Interaktionsdesign eller har tilsvarende
kvalifikationer, dvs. at du kan:
- planlægge og udføre mindre designprojekter.
- anvende et udvalg af analyse- og designmetoder der er relevante for interaktive produkter.
- udpege og reflektere over en række teoretiske problemstillinger relateret til eksplorative design processer.
 
Læringsmål:Kursets målsætning er at du skal:

- opnå et praktisk og teoretisk kendskab til koncept- og businessudvikling, konceptudviklingsmetoder- og modeller samt innovation og processtyring. Efter kurset vil du være i stand til

- at forstå og redegøre for teori, metode og modeller for konceptudvikling og innovation, og anvende disse til at analyse helhed og facetterne i et konceptudviklingsforløb

- at beherske og redegøre for metoder til at udvikle og formidle koncepter til interaktive digitale produkter og services.

- at afdække og beskrive behov, analyserer et marked, formulerer ideer og kvalificere ideerne til gennemarbejdede koncepter, hvor ide, businesscase, udtryk, brugeroplevelse og samfundsmæssig nytteværdi går op i en højere enhed.

- at kommunikerer koncepterne med henblik på dialog med interessenter, i markedsføring og overfor et et produktionsapparat.

- at argumentere for dine konceptudviklingsvalg og evaluere dit koncept ud fra et forretningsmæssigt, brugermæsigt, etisk og teknologisk perspektiv i en afsluttende refleksionsrapport.
 
Fagligt indhold:En væsentlig del af kurset består af konceptudviklingsforløb. I mindre - og vekslende - projektgrupper skal du i praksis afdække behov og udvikle og kommunikerer konceptidéer. Der vil indgå flere korte og ét langt konceptudviklingsforløb.

Konceptudvikling er en facet af innovation. På kurset beskæftiger vi os med indsamling af viden, analyse den indsamlede viden, ideudvikling, udvikling af business case, kvalificering af ideerne og kommunikation af ideerne.

Målet er, at de studerende får redskaber til at konceptudvikle digitale projekter, med udgangspunkt i behov, marked, brugere, forretningsmodeller og de særlige forhold der gør sig gældende for interaktive digitale medier. Kurset har fokus på interaktive digitale medier, men koncepterne kan også omfatte andre medier.

Et koncept er et abstrakt svar på et brændende spørgsmål. Med besvarelsen tager konceptudvikleren stilling til konceptets interessenter, målgruppe og den sociale sammenhænge som konceptet skal påvirke, til forretningsmæssige ønsker og til samfundsmæssige behov. Et koncept formidler en originale ide, det beskrive brugerens virkelighed, samtidig med at det tager stilling til hvordan ideen kan komme til udtryk. Det angiver medier og parametre/ aspekter som materialer, interaktion, teknologivalg, marketingstrategi, implementeringsstrategi, forretningsmodel og oplevelse.

Et koncept er et udsagn, altså kommunikation. Konceptet forholder sig til kommunikationssituationen og kommunikationsens parametre som budskab, intention, afsender og modtager. Den konceptuelle tilgang er et redskab, som kan anvendes i sammenhænge, hvor man har begrænset tid og ressourcer til at udtrykke sig om komplekse emner. På kurset arbejder vi med kommunikation af konceptet på relevante abstraktionsniveauer, og med det udtryk og indhold som er relevant for dialog med interessenter og potentielle brugere. Der introduceres en række kommunikationsmetoder- og værktøjer.

Efter kurset vil du:

- Have et teoretisk, metodisk og analytisk indblik i innovation, proccesledelse og business- og konceptudvikling.

- Kunne præsentere, argumentere og begrunde brugen af teorier og metoder til business- og konceptudvikling .

- Kunne identificere og beskrive et koncept ved dets særlige karakteristika og bedømme dets svagheder og styrker, samt analysere og kritisk vurdere et koncept ud fra et kommercielt, kommunikations- og brugerperspektiv

------

Information om studiestruktur
Dette kursus kan vælges som obligatorisk på masteruddannelsen i Interaktionsdesign og multimedier.

Se studieforløbet beskrevet her:
Master i Interaktionsdesign og multimedier

NB!! Kursusspærring !!
Bemærk at dette kursus hidtil har været udbudt som Konceptudvikling af multimedieproduktioner - de to kurser er identiske og spærrer dermed for hinanden. Det vil sige, at du ikke kan tage dette kursus, hvis du har taget Konceptudvikling af multimedieproduktioner.

NB!! Kursusspærring II!!
Bemærk at der er et stort fagligt overlap mellem dette kursus og kurserne Konceptudvikling af multimedieproduktioner OG Innovation, konceptudvikling og projektstyring (erstatter Konceptudvikling af multimedieproduktioner)
Det vil sige, at du ikke kan tage dette kursus, hvis du har taget enten Konceptudvikling af multimedieproduktioner eller Innovation, konceptudvikling og projektstyring (erstatter Konceptudvikling af multimedieproduktioner).
 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger og øvelser

Kurset består af 14 kursusgange, hvor forelæsningerne veksler med studenteroplæg, opgaver, forlæsning og vejledning. Tiden i øvelsesgangene bliver brugt på øvelser, gruppedannelse og udførelse af projektet. Arbejdet med projektrapporten sker i grupper med 4 - 6 medlemmer i hver.

På kurset indgår oplæg, indlæg fra gæstelærere diskussion, øvelser samt et afsluttende projekt. meget af arbejdet vi forgå i grupper.
Til slut i kursusforløbet vil der være et seminar, hvor alle grupper skal pitche deres idé til et aftagerpanel- bestående af profiler fra dansk erhvervsliv.

Kurset afsluttes med afleveringen af akademisk refleksionsrapport på 20-25 sider. Konceptet skal også kommunikeres overfor kommende brugere. Mediet er valgfrit, men der skal som minimum udarbejdes et website eller en brochure.
 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

 

Litteratur udover forskningsartikler:
  • Kompendium med udvalgte artikler
  • Artikler som downloades fra nettet
     
  •  
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Mandag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 2A18
    Mandag 19.00-21.00 Øvelser ITU 2A18

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2009-12-16 Før kl 15. Skriftlige arbejder ITU Lokale oplyses senere
    2010-01-14 Kontakt kursusansvarlig Mundtlig eksamen ITU 4A30
    2010-01-15 Kontakt kursusansvarlig Mundtlig eksamen ITU 4A30