IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Formidling og metode 
Kursusnavn (engelsk):Presentation and Investigation 
Semester:Forår 2006 
Udbydes under:Master i it, softwareudvikling (profil it-ledelse) (swu_itl) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.itu.dk/courses/SFMT/F2006/index.html 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:35 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger: Ingen 
Læringsmål:Målet med dette kursus er at give dig færdigheder i klar mundtlig og skriftlig præsentation for ledelse, medarbejdere, kunder, presse, mv. Desuden lærer du at planlægge og gennemføre en undersøgelse, herunder opstille hypoteser, vælge analysemetode samt vurdere undersøgelsens resultater.

Detaljeret målbeskrivelse:
  • Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.
  • Du skal kort kunne redegøre for relevante videnskabsteoretiske, logiske og etiske aspekter og problemer i informations-indsamling, -bearbejdning og -analyse.
  • Du skal kunne vælge og bruge grundlæggende statistiske metoder og begreber i praksis.
  • Du skal kunne gennemføre en undersøgelse og vurdere resultatet.
  • Du skal være i stand til at fremstille et notat om problemstillingen og resultaterne, og mundtligt redegøre for dem på en situationstilpasset måde.
  • Du skal kende de grundlæggende metodiske og formidlingsmæssige tanker og kunne benytte dem i praksis.
  • Du skal kunne tilpasse en kommunikativ henvendelse til en specifik modtagergruppe.
  • Du skal kunne redegøre for retorikkens forarbejdningsfaser og anvende dem i praksis. 
  • Fagligt indhold:Erfarne it-ledere har hjulpet IT-Universitetet med at planlægge undervisningen i
    IT-ledelse. De siger alle, at det er meget vigtigt at kunne finde frem til
    fakta, uden at det blot er meningsteater, og at udtrykke sig klart og
    præcist. På universiteterne lader vi som om vi lærer de studerende dette i forbindelse med deres faglige arbejde, men inderst inde ved vi godt, det ikke rigtigt lykkes. Dygtige formidlere og metodefolk siger, at det ikke kan lade sig gøre at lære formidling og metode samtidig med, at man kæmper med svære faglige problemstillinger. Derfor har vi dette kursus.

    Undervisningen giver således ikke alene god indsigt i emnerne, men også en masse praktisk træning. Fx kommer man til at planlægge en mindre undersøgelse i gruppe på baggrund af et casestudie samt udføre en lille pilot-undersøgelse i forlængelse af denne. Resultater og overvejelser evalueres og diskuteres herefter i fællesskab. Gennem dette praktiske arbejde vil man på egen 'krop' mærke problemer allerede diskuteret i undervisningen og herigennem skabe sig et grundlag for videre praktisk erfaring. Bl.a. vil man opleve på første hånd, hvordan statistik kan skabe overraskende indsigter, hvordan man gennemskuer misbrug af resultater samt hvorledes simple teknikker kan føre til nye frugtbare perspektiver på det allerede kendte.

    Det er dog kun det første skridt at kunne planlægge, producere og evaluere god og gyldig viden. Gode undersøgelser, indsigter og resultater strander desværre ofte, når de skal kommunikeres til ledelse, medarbejdere, kunder, presse og andre interessenter. Derfor trænes forskellige mundtlige såvel som skriftlige fremlægnings- og præsentationsteknikker i praksis. Dette gøres gennem retoriske øvelser i plenum samt skriftlige opgaver rettet mod forskellige modtagergrupper.
     
    Læringsaktiviteter:12 forelæsninger og 12 øvelsesgange

    12 undervisningsgange. Forelæsning og studenteroplæg, øvelser, casestudier.

    NB! I intro-ugen, fra d. 30. januar til d. 3. februar 2006 vil kurset køre normalt med forelæsning og øvelser fra 17-21 

    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

    Den nærmere karakter af det skriftlige arbejde vil foreligge senest ved kursets start. Det vil være et mindre antal sider.

    Aflevering af skriftligt arbejde til eksamen er d. 28/4 2006 inden kl. 15.00 på Eksamenskontoret.  

    Litteratur udover forskningsartikler:Robson, Colin (2002). Real World Research, 2nd ed. Blackwell Publishing.
    Fisker, K., Nørgård, K., Thygesen, L., Østerlund R. (2002) Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne: en indføring i teori og metode, Akademisk Forlag.
    Kompendium med artikler, specielt om præsentation og retorik.
     
     
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Torsdag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 2A14
    Torsdag 19.00-21.00 Øvelser ITU 2A14

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2006-04-28 Inden 15:00 Skriftlige arbejder ITU Eksamenskontoret
    2006-06-13 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbog på intranettet
    2006-06-14 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbog på intranettet
    2006-06-15 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbog på intranettet
    2006-06-16 Se tidsplan på kursushjemmeside Mundtlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbog på intranettet