Kurset har form som et seminar, hvor underviseren styrer diskussionerne, og hvor de studerende forventes at bidrage aktivt ved at fremlægge emner, indgå i gruppearbejde og deltage i diskussionerne hver uge. Der er ingen forelæsninger ud over evt. eksterne oplægsholdere. Vi mødes en gang om ugen og diskuterer i fællesskab teksterne i pensum. Desuden får de studerende hver uge en kreativ øvelse, som giver mulighed for at arbejde praktisk med det teoretiske emne, som vi diskuterer på undervisningsgangen. Øvelserne laves delvist i timerne, delvist som forberedelse hjemme. Vi skal bruge en digital platform (blog el. wiki), hvor vi løbende uploader begrebsdefinitioner, centrale diskussioner, inspirationskilder m.m. De første 7 uger er der diskussion af et fælles pensum, hvor deltagerne undervejs vil få mulighed for i kreative øvelser at fokusere på emner, de er specielt interesserede i. Der er også 2 opsamling kursusgange hvor teorierne bliver perspektiveret og nogle røde tråde trukket til kunst, kultur, ideologi, emotions, nydelse, etc. Midtvejs i kurset formes projektgrupper. Hver gruppe fremlægger en synopsis på 2 sider (mandatory), som skitserer projektets tema og kontekster, samt foreslår muligt indhold og designstrategi for udvikling af projektet. Hvert projekt udvikles gennem en fælles kritik proces. Senere i kursus forløbet er to uger dedikeret til praktisk udforskning og udvikling af projektet. Til sidst er der 2 uger mere med selvstændig projektarbejde med vejledning og andre aktiviteter, hvor vi hjælper hinanden med at komme videre. Dette kursus forventes at udmønte i et 15 ECTS projekt, hvilket svarer til halvdelen af din tid som fuldtidsstuderende. Derfor kan du forvente at bruge ca. 18 timer om ugen på det (kun 6 er konfrontationstimer, resten er forberedelse, læsning, konceptudvikling og projektarbejde). ----- Skemaoplysninger: Se hvordan undervisningen er tilrettelagt her: link til skemaoplysninger Skemaoplysningerne vil være tilgængelige fra kort før semesterstart.
Mundtlig eksamen varer 20 minutter per eksaminand (inkl. evt. gruppepræsentation).