Kursets forelæsninger vil i 1. halvdel have hovedvægten på at etablere et metode- og teorimæssigt overblik over emnet, og de tilknyttede øvelser vil hjælpe til en forståelse for, hvorledes disse metoder og teorier kan finde anvendelse i praksis. I kursets 2. del vil vi forelæsningerne blive suppleret med enkelte gæsteforelæsere (bl.a. Erik Bonnerup, der belyser 'hvorfor fejler offentlige IT-investeringer'?) , der belyser de teoretiske og praktiske overvejelser, som gøres i forbindelse med valg af eGovernment strategier og ved igangsætning og styring af egentlige eGovernment projekter, herunder offentlige indkøb. Øvelserne vil bl.a. indeholde rollebaserede diskussioner i plenum, hvor flere af deltagerne får til opgave i tænkte cases at argumentere udfra forskellige stake holder roller. For at belyse mulige anvendelser af web 2.0 teknologier i Government, vil eleverne få mulighed for undervejs i forløbet at udvikle og demonstrere ideer til sociale netværkers anvendelse i eGovernment sammenhæng. Kurset henvender sig primært til de studerende, der påtænker en karriere inden offentlig IT, enten som leverandør eller som brugerrepræsentant. Kurset vil sætte eleverne i stand til at deltage i diskusion om prioritering af projekter, valg af strategi for implementering og opstilling af egnet beslutningsgrundlag.
Miniprojekt: Udarbejd forslag til implementering af et tænkt eGovernmentprojekt - 10-15 mulige cases 1 elev - Max 20 sider excl. bilag, 2 elever Max 40 sider excl. bilag Bedømmelsen foretages på grundlag af de studerendes evne til at opfylde målsætningen for kurset som anført. Eksamenskarakteren er en sammenvejning af bedømmelse af mundtlig præstation og det skriftlige miniprojekt Indstilling til eksamen forudsætter: – Godkendt valg af miniprojekt efter max 12 forelæsning. – Deltagelse i minimum 6 ud af de 11 øvelser br> Mundtlig eksamens varighed er 30 minutter per eksaminand.