IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Digitalt materiale og interaktive artefakter 
Kursusnavn (engelsk):Digital Material and Interactive Artifacts 
Semester:Forår 2014 
Udbydes under:Bachelor i digitale medier og design (bdmd) 
Omfang i ECTS:15,00 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:43 
Formelle forudsætninger:Ændringer kan forekomme indtil semesterstart 
Læringsmål:Efter kurset forventes den studerende at kunne :
  • Designe og implementere strukturerede mindre Java Script applikationer
  • Redegøre for anvendelsen af simple kontrol og datastrukturer, funktioner og parametre, simple objekter, og eksterne software biblioteker i Java Script
  • Redegøre for anvendelsen af smartphones som platform for sketching og prototyping
  • Diskutere den rolle konstruktionen af interaktive sketches og prototyper spiller som designartefakter i de tidlige faser af eksplorative interaktionsdesignprocesser.
  • Diskutere hvorledes begreberne kontekst, nærhed og forbundethed i kombination med relevante teknologier kan bidrage til at strukturere de tidlige faser i designet for brugeroplevelser med interaktive artefakter i sammensatte fysiske og sociale miljøer. 
  • Fagligt indhold:Kurset er en introduktion til designorienterede undersøgelser af de nye muligheder for design af interaktive artefakter og brugsoplevelser, der ifølge kursets centrale påstand, opstår i mødet mellem fagdisciplinerne interaktionsdesign og ubiquitous computing.

    Kurset introducerer værktøjer og teorier der understøtter en konstruktionsorienteret eksplorativ tilgang til designet for tilstræbte brugeroplevelse. Kurset ligger i umiddelbar forlængelse af kurset BIDG (“Interaktionsdesign: Genrer og kontekster”) med særligt fokus på at designe for anvendelsen af interaktive artefakter som del af sammensatte fysiske og sociale hverdagsomgivelser.

    Kurset introducerer tre emneområder:

  • Struktureret programmering i Java Script.

    Herunder en introduktion til basale data- og kontrolstrukturer samt en introduktion til funktionsbegrebet og anvendelsen af både interne og eksterne funktionsbiblioteker. Introduktionen centreres omkring udvikling, debugging og afvikling af mindre java Script applikationer på mobile enheder (i.e. smartphones/tablets). Endvidere introduceres til muligheden for programmatisk kontrol af sensorer og aktuatorer (i.e. accelerometer, kompas, GPS, højtaler, vibrator) samt anvendelsen af local storage i mobile enheder.

  • Designtænkning.

    Med referencer til designteoretikere som eksempelvis Donald Schön introduceres her til den rolle konstruktionen af interaktive sketches og prototyper spiller som centrale elementer i de tidlige faser af eksplorative designprocesser. Centralt for denne introduktion er diskussionen af sketchingsprocessen som en konstant vekselvirkning mellem det at udfolde, udforske og opdage en designide i en stadig dialog mellem designer og sketch givet en designsituation. Introduktionen forankres i en hands-on undersøgelse af mulighederne for at anvende Smartphones/tablets som ressourcerige platforme for sketching og prototyping. Herunder særligt en diskussion af mulighederne for at gøre brug af de mobile enheders sensorer og aktuatorer i de indledende faser af designet for tilstræbte brugeroplevelser med interaktive artefakter.

  • Interaktionsdesign og ubiquitous computing.

    Med udgangspunkt i en række tekster af eksempelvis Weiser, Dourish, Kuniavsky, Benyon, Mackay, Ishii introducerer kurset til de åbninger og mulige faldgruber for design af interaktive artefakter, det multidisciplinære møde mellem pervasive computing og designet for brugeroplevelser med digital artefakter i sammensatte sociale og fysiske sammenhænge frembringer. I forlængelse heraf lægges særligt op til en række hands-on undersøgelser af begreberne kontekst, nærhed, og forbundethed som de udfoldes i såvel teori som i konkret design for brugeroplevelser med interaktive artefkter. 
  • Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

    28 forelæsninger + 26 øvelseslektioner +2 vejledningsgange fordelt over 14 uger. Kursets aktiviteter organiseret som:

  • En række forelæsninger hvor kursets teorier og metoder gennemgås og diskuteres i større grupper (i.e Auditorium).
  • Et antal mindre individuelle øvelser der særligt sigter på at gøre de studerende fortrolige med Java Script som programmeringssprog samt de tilhørende udviklingsværktøjer.
  • En række halvdags workshops, hvor der på tværs af lektions- og øvelsestid veksles mellem gennemgang af teori og mindre praktiske øvelser.
  • Udarbejdelse af tre miniprojekter (se obligatoriske aktiviteter) 
  • Obligatoriske aktivititer:Det er en forudsætning for at blive indstillet til eksamen, at hver enkelt studerende deltager i udarbejdelse af 3 obligatoriske gruppeopgaver.

    De 3 miniprojekter udarbejdes i grupper af 3-6 studerende, og er hands-on undersøgelser af begreberne kontekst, nærhed og forbundethed, som er de tre berørte emneområder. I disse konstruktionsorienterede miniprojekter vejledes de studerende løbende i at kombinere Java Script-programmering med begreber fra kursuslitteraturen om henholdsvis eksplorative designprocesser, interaktionsdesign, og ubiquitous computing.

    Rapporternes omfang: 10 normalsider + kildekode + andre bilag som eksempelvis papirskitser eller lignende. Endvidere præsenterer de studerende deres projekter som del af en gensidig evaluering projektgrupperne imellem. 
    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern prøve

    Hver enkelt studerende afleverer en individuel refleksionsrapport på maksimalt 10 normalsider (inklusiv et kort abstract på engelsk).

    Samtidig uploades visuelt material fra såvel den enkelte studerendes såvel som gruppens arbejde til portfolio, således at refleksionsrapporten kan linke dertil. Det er denne refleksionsrapport - herunder inddragelsen af de designede artefakter og kursets pensum - der danner grundlag for den individuelle eksamination.

    Varighed af mundtlig eksamen: 30 minutter (inkl. votering)  

    Litteratur udover forskningsartikler:- Bill Buxton: Sketching User Experiences – getting the design right and the right design. Morgan Kaufmann 2007

    - Marijn Haverbeke: Eloquent JavaScript
    A Modern Introduction to Programming. Printed version from No Starch Press, Inc or acces at :http://eloquentjavascript.net/

    - Yderligere litteratur tilgængeligt på LearnIT ved kursusstart. 
     
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Tirsdag 10.00-11.50 Øvelser ITU DesignLab
    Tirsdag 12.00-13.50 Forelæsning ITU DesignLab
    Fredag 10.00-11.50 Øvelser ITU DesignLab
    Fredag 12.00-13.50 Forelæsning ITU DesignLab

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2014-05-21 14:00 Skriftlige arbejder ITU To be uploaded in learnIT
    2014-06-18 09:00-20:00 Mundtlig eksamen ITU 5A14/16
    2014-06-19 09:00-20:00 Mundtlig eksamen ITU 5A14/16; 2A18
    2014-06-20 09:00-20:00 Mundtlig eksamen ITU 5A14/16