IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):IT-strategi (Netbaseret undervisning) 
Kursusnavn (engelsk):IS and IT Strategy (Distance Education) 
Semester:Efterår 2001 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:50 
Formelle forudsætninger:En erhvervsøkonomisk baggrund ville være ønskelig, men ingen betingelse. Kurset har en introducerende karakter. Kan læses i sammenhæng med IT-projektledelse. 
Læringsmål:

Baggrunden for at udbyde dette fag er, at mange IT-chefer i dag kommer til kort, når de bliver spurgt om, hvad virksomhedens IT-strategi er.


Det er målet, at give deltagerne en række praktiske redskaber til at kunne formulere og implementere en IT-strategi i virksomheden, herunder at forstå sammenhængen mellem forretningsstrategien og IT-strategien.


Desuden er det målet at give de studerende en forståelse for, hvorfor implementeringen af IT-strategien er så vanskelig i praksis, herunder at forstå vigtigheden af IT-strategiarbejdet i relation til virksomhedens topledelse.

 
Fagligt indhold:

Kurset består overordnet set af fem temaer:

1. Koblingen mellem forretningsstrategi og IS- (Information System)/IT-strategi

2. Formulering og implementering af forretningsstrategi samt BPR-analyse (Business Process Re-engineering)

3. IS-/IT-strategi

4. Anskaffelse af IT

5. Implementering af IT og videre drift


Temaerne bliver sideløbende understøttet med cases, således at teori og praksis kobles sammen. Efter kurset skal du kunne:


  • Redegøre for sammenhæng mellem forretnings-, IS- og IT-strategi

  • Redegøre for nødvendigheden af ændrede arbejdsgange

  • Aktivt deltage i formuleringen og implementeringen af en IT-strategi

  • Aktivt deltage i anskaffelsen af det IT-udstyr, som IT-strategien danner udgangspunkt for

  • Relatere IT-strategi til IT-projektledelse

  • Forstå samspillet mellem IT-afdelingen, direktionen og resten af organisationen.



Kurset gennemføres som netbaseret undervisning. I kurset indgår undervisning over Internettet, hjemmestudier og 4-5 seminarer på IT-højskolen på lørdage kl. 9.00 - 15.00.

 
Læringsaktiviteter:

Netbaseret undervisning og seminarer på IT-C: 8. sept, 10. nov. og 8. dec. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Intern censur

Faget afsluttes med skriftlig eksamen. Ved afslutningen af kurset afleveres en sammenfattende opgave om en IT-strategisk problemstilling. Der gives karakter efter 13-skalaen.  

Litteratur udover forskningsartikler:Obligatorisk litteratur:

Robson, W. (1996) Strategic Management and Information Systems. 2nd edition,Pitman.


Desuden udleveres artikler, noter og cases.