IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Design af brugergrænseflader og data 
Kursusnavn (engelsk):Design of User Interfaces and Data 
Semester:Forår 2003 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:60 
Maks. antal deltagere:64 
Formelle forudsætninger:IT på brugerniveau. Kendskab til programmering er en fordel, men ikke nødvendigt. 
Læringsmål:Målet med dette kursus er at gøre dig i stand til at designe brugergrænseflader på en systematisk måde. Du skal både tage hensyn til brugerens behov, psykologi, og de data systemet indholder. For at planlægge systemets dataindhold, skal du også lære at modellere data.


Detaljeret målbeskrivelse :
<UL type=1>

  • Du skal kortfattet kunne beskrive brugerens arbejdsopgaver og arbejdssituation.
  • Du skal kunne forklare, hvad brugervenlighed er og hvordan det kan måles.
  • Du skal kunne forklare, hvordan kognitive forhold som gestalter og mentale modeller har indflydelse på brugerens opfattelse af et system.
  • Du skal kunne opstille en datamodel og virkeliggøre den som en simpel database.
  • Du skal kunne designe en grænseflade systematisk ud fra en beskrivelse af arbejdsopgaverne og en datamodel.
  • Du skal kunne udarbejde prototyper af brugergrænsefladen og vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige slags prototyper i givne situationer.
  • Du skal kunne teste brugervenligheden af en prototype, rapportere fundne problemer, og give forslag til forbedringer.
  • Du skal kunne forklare hvordan man i et samlet udviklingsforløb kan udvikle grænseflader systematisk.
     
  • Fagligt indhold:Brugergrænsefladen er den del af et IT-system man ser (og hører) som almindelig bruger. Det er f.eks. skærmbilleder, knapper og lydsignaler. Grænsefladen afspejler de data som systemet opbevarer og de funktioner det udfører. En vigtig del af at udvikle systemet er at designe brugergrænsefladen, dvs. fastlægge dens udseende og funktion. (Senere virkeliggør man systemet rent teknisk, f.eks. ved at lave et program; men det er ikke emnet for dette kursus).


    Om systemet er let at lære, effektivt, og behageligt at bruge, er først og fremmest et spørgsmål om et godt design af brugergrænsefladen. Om systemet kan udføre de opgaver man forventer af det, afhænger også af om det kan opbevare de relevante data. Derfor skal man også designe (modellere) de data systemet skal indeholde. Mens datamodellering er en veludviklet disciplin som de fleste praktikere er gode til, står det straks værre til med brugergrænsefladen. Her halter praktikerne bagefter. 

    Læringsaktiviteter:

    Forelæsninger, øvelser, ugentlige små design-opgaver, studenterpræsentationer. 

    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

    4-timers skriftlig eksamen med ekstern censur og karakter efter 13-skalaen. Alle hjælpemidler tilladt, dog ikke computer eller mobiltelefon.  

    Litteratur udover forskningsartikler:Hæfte af form som en lærebog: Søren Lauesen: User interface design. Købes hos Annette Jørgensen, lokale 2.20, pris 200 kr. Enkelte artikler.