IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Dynamisk webdesign 
Kursusnavn (engelsk):Dynamic Web Design 
Semester:Efterår 2014 
Udbydes under:Master i it, Interaktionsdesign (ind) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:25 
Maks. antal deltagere:35 
Formelle forudsætninger:Kursusdeltagelse forudsætter at du har
- lært at publicere statisk indhold til web. Dvs har kendskab til elementære HTML tags og HTML syntaks.
- lært hvordan man bruger CSS til at style HTML baseret indhold.
- kan bruge et billedbehandlingsprogram.
- kan bruge et ftp program.
- en fordel hvis du har teoretisk viden om typografi, farver, layout og komposition ifht. web mediet.

Du kender lidt til webdesign- og kommunikation, html- og CSS, og vil gerne bygge videre på den viden. Kurset har fokus på samspillet mellem webdesign, webkommunikation og teknik til udvikling af komplekse kommunikationsløsninger på nettet.

I øvrigt skal man opfylde IT-Universitetets generelle optagelseskrav. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

- Beskrive hvordan en dynamisk web applikation tænkes løst

- Anvende præsenterede analyse og design -metoder.

- Følge instruktioner til at genbruge og evt. modificere eksisterende funktionalitet.

- Implementere en dynamisk 'front-end' med øje for brugervenlighed/brugeroplevelse (design og funktionalitet) samt håndtering af brugergenereret indhold (dynamisk dataudtræk og datalagring).

- Analysere, designe og implementere komplekse kommunikationsløsninger på nettet, der integrerer på tværs af sociale medier, medieformer og egne websites.

- Reflektere over design- og udviklingsprocessen, med henblik på at identificere mulige forbedringer af webløsningen 
Fagligt indhold:Emnet på kurset er dynamsike websites, og der er både fokus på design og kommunikation såvel som teknisk integration.

Målet er at give den studerende et bredt overblik over dynamisk webdesign samt indblik i nogle af de mest aktuelle web-teknologier.

- Web mediets udviklingshistorie, nuværende stadie og fremtid. (web 2.0, social web og mobilt web)
- Metoder for effektiv kommunikation og design af komplekse hjemmesider (AOF-metoden, emotionelt design, brand personas, principper for socialt webdesign...)
- Opsætning af udviklingsmiljø, (IDE + lokal webserver) (WAMP/MAMP)
- Design af databaser (PHPmyAdmin, MySQL)
- Scripting til udtræk af databaser og (PHP)
- Scripting imod en webservice (PHP og JavaScript)
- Systematisk arbejde med deliverables i udviklingen af et interfacedesign (sitemap, wireframe, mock-up, layoutdiagram)
- Anvendt UX -teori.
- Bevidst brug af grafiske virkemidler som layout, typografi, farver, billeder og komposition.
- håndtering og implementering af forskellige elementer i præsentationslaget (CSS, HTML og JavaScript/jQuery (DOM scripting))
- Teknologier der berøres på kurset: JavaScript, JavaScript framework'et JQuery, HTML og HTML5, PHP og MySQL, CSS og CSS3. Frontend frameworket Bootstrap. WordPress
- Brugen af CMS (WordPress) til at lave komplekse webproduktioner - herunder at lave temaer for at implementere eget design i CMS'et


Hvem henvender kurset sig til og hvordan kan man bruge det faglige indhold i en arbejdssammenhæng?

Kurset henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder med design- og kommunikation på nettet. Du har en grundlæggende teknisk viden inden for html og CSS, som du gerne vil arbejde videre med. Du vil gerne arbejde med komplekse kommunikations- og markedsføringsløsninger på nettet, der integrerer sociale medier på dine egne websites. Målet er at give dine koncepter og design mere tyngde - både teknisk og kommunikationsmæssigt. Dertil vil du gerne have et teknisk fundament - ikke nødvendigvis for at integrere alt selv - men for bedre at indgå i et projektsamarbejde med andre, mere teknisk mindede personer. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

Projektforløb
I løbet af hele semestret arbejder den studerende på et personligt projekt. Projektet består af en række delopgaver, som i sidste ende vil munde ud i en kompleks kommunikationslønsing for en virksomhed/organisation.
14. undervisningsgang vil der være projektvejledning.

Forelæsninger:
Forelæsningerne kører som regel i 2 gange 45 minutter og vil indimellem blive afbrudt af mindre øvelser. Dertil er der to lektioners projekt- og teknikvejledning.

Tema:
Ud fra et givet tema skal den studerende lave en webprofil for en virksomhed/organisation. Webprofilen skal konceptualiseres og designes vha. diverse arbejdsdokumenter/deliverables (koncept-modeller, wireframes, mock-ups..). Forslaget indeholder endvidere en delvis implementering. Det tekniske mindstekrav til implementeringen er at der i koden loades og præsenteres data fra en ekstern kilde (database/webservice), samt at løsningen integrerer indhold fra sociale medier. I forslaget skal anvendes teoretisk og praktisk kendskab til teori om brugervenlighed og brugeroplevelser, og den studerende skal forholde sig til mediets særlige egenskaber og potentiale.

Hele processen med at udarbejde dette forslag dokumenteres i en rapport, som sammen med den delvise implementering af websitet udgør eksamensprojektet. 

Obligatoriske aktivititer:Der er ingen obligatoriske aktiviteter. Vær venlig KUN at ændre denne tekst når der er obligatoriske aktiviteter./
There are no mandatory activities. Please, change this text ONLY when there are mandatory activities. 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern prøve

Ekstern censur, 7-trins-skala, C: Skriftlige arbejder uden mundtlig eksamen.

I løbet af kurset arbejdes der på et personligt projekt i form af en komplet webprofil for en virksomhed/organisation. Hver studerende afleverer en rapport, der dokumenterer udviklingen af webprofilen, samt redegør for den bagvedliggende web-teknologi. En kopi af det delvist dynamiske website samt den tilhørende database afleveres også, og indgår som en del af evalueringen.  

Litteratur udover forskningsartikler:Kommer.