IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Digital journalistik og projektledelse 
Kursusnavn (engelsk):Digital Journalism and Project Management 
Semester:Efterår 2016 
Udbydes under:cand.it., digital design og kommunikation (ddk) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:12 
Formelle forudsætninger:Course enrollment by application only - the course is not open through the regular application system.


Faget har prioriteret adgang for studerende, der tager specialiseringen i Communication Design. Ansøgningen skal være kursusansvarlig i hænde senest 15. april. Ved spørgsmål om processen kontaktes kursusansvarlig. 
Læringsmål:- Analysere digitale udfordringer for medieorganisationer og journalistik
- Anvende metoder om digital idéudvikling for journalistik
- Planlægge, organisere og gennemføre et digitalt medie projekt 
Fagligt indhold:Hvordan kan it-designere og journalister sammen skabe fremtidens digitale journalistik? Det er rammen for et nyt kursus, der finder sted på Rådhuspladsen, og som er blevet til i samarbejde mellem Syddansk Universitet (SDU), IT-Universitetet (ITU), Limboland og JP/Politikens Hus. Samarbejdet går altså både på tværs af fagligheder og mellem universitetsverdenen og mediebranchen.

På kurset ’Digital journalistik og projektledelse’ vil du indgå i en gruppe med kommunikationsdesigstuderende fra ITU og journaliststuderende fra SDU. Sammen vil I arbejde med en konret case, der fastsættes ud fra nogle af de digitale udfordringer, som medievirksomheden Politiken står over for. Du får du mulighed for at designe eksperimenterende digitale projekter, der kan skabe nye kreative arbejdsformer og løsningsmodeller i mediebranchen.

Den teknologiske udvikling har forandret vilkårene for, hvordan journalistik og nyhedsformidling tager form. Forandringer sker nu løbende. Derfor er det vigtigt for fremtidens professionelle i mediebranchen at gøre sig fortrolig med nye begreber og koncepter inden for kommunikation og teknologi. Derfor vil undervisningen tage udgangspunkt i de nye vilkår og muligheder for at formidle viden. Den vil søge at skabe et rum, hvor deltagerne sammen kan skabe idéer til løsninger på tværs af fagligheden inden for både it-design og journalistik.

Som inspiration får medarbejdere fra Politiken, Limboland, SDU’s og ITU’s faste underviserstab selskab af nogle af de mest nytænkende journalister, mediechefer og projektledere, der arbejder med digital kommunikation. De vil give dig værktøjer, som gør dig bedre klædt på til rollen som projektleder på en digital redaktion eller i kommunikationsbranchen. Der vil være undervisning om koncepter som konvergens, en ny deltagerorienteret kultur og prisen på teknologi. Der vil være forsøg med elementer som interaktivitet, visuel formidling og digital dramaturgi.

Kurset består af oplæg, workshops og gruppearbejde. Kommunikationsdesignere arbejder sammen med journalister i grupper, der sammen vil udvikle et koncept eller et digitalt projekt til politiken.dk.

Du forventes at byde ind med én eller flere idéer til konkrete projekter, du gerne vil arbejde med i løbet af kurset. Kurset afsluttes med en præsentation af projekterne, der vil blive overværet af både mediechefer og undervisere. 
Læringsaktiviteter:

Dette kursus er organiseret som en blanding af forelæsninger, workshops og gruppearbejde hvor de studerende er medansvarlige for en vellykket gennemførelse af kurset. Teksterne bliver ikke gennemgået direkte, så det forventes, at de studerende læser teksterne før sommerskolen. Endelig indebærer kurset, at deltagerne arbejder sammen i grupper og diskuterer hinandens arbejde. 

Obligatoriske aktivititer:Aktiv deltagelse i udarbejdelse af gruppeprojekt.
Undervisningen på sommerkurset strækker sig over ni dage i august 2016 i perioden d. 11. - 12., d. 15. - 19. samt d. 25. - 26. august. Der er mødepligt.

Be aware: The student will receive the grade NA (not approved) at the ordinary exam, if the mandatory activities are not approved and the student will use an exam attempt. 
Eksamensform og -beskrivelse:C: Skriftlige arbejder uden mundtlig eksamen., (7-scale, internal exam)

Individuel rapport, der præsenterer en akademisk refleksion over et eller flere af kursets emner og gruppens projekt.  

Litteratur udover forskningsartikler:More information will be given prior to course.