IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Dynamisk webdesign 
Kursusnavn (engelsk):Dynamic Web Design 
Semester:Efterår 2013 
Udbydes under:Master i it, Interaktionsdesign (ind) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:25 
Maks. antal deltagere:25 
Formelle forudsætninger:Kursusdeltagelse forudsætter at du har
- lært at publicere statisk indhold til web. Dvs har kendskab til elementære HTML tags og HTML syntaks.
- lært hvordan man bruger CSS til at style HTML baseret indhold.
- kan bruge et billedbehandlingsprogram.
- kan bruge et ftp program.
- kan bruge et CMS eller blog-redskab
- en fordel hvis du har nogen teoretisk viden om typografi, farver, layout og komposition ifht. web mediet.

Du har måske snuset lidt til scripting (php, JavaScript) men mangler at få det sat ind i en sammenhæng hvor du bruger det til at bygge et rigtigt website.
Har du aldrig kodet før, anbefales det at du følger "scriptskolen" som er en del af kurset og i øvrigt er indstillet på at have ekstra meget fokus på den tekniske del af kurset.
NB! Hvis du er teknisk mere avanceret end dette, er kurset's tekniske del på for lavt niveau til dig. Du kan dog følge kurset for at få skabt en forbindelse mellem dine kodefærdigheder og de 'bløde' discipliner på kurset. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

- Beskrive hvordan en dynamisk web applikation tænkes løst. Herunder diskutere overvejelser omkring brugervenlighed og vedligeholdelse af koden og indholdet, samt forklare arkitekturen bag løsningen og de teknologier som tænkes anvendt.

- Anvende og tilpasse præsenterede analyse og design -metoder.

- Konstruere en dynamisk 'front-end' med øje for brugervenlighed/brugeroplevelse (design og funktionalitet) og vedligeholdelse (separation af indhold og præsentation).

- Anvende teknologier til dynamisk dataudtræk og datalagring.

- Identificere teknologier og teknikker med relevans for håndtering af brugere.

- Organisere de tekniske komponenter i en webapplikation på en måde der letter applikationens vedligeholdelse og læsbarhed.

- Følge instruktioner til at genbruge og evt. modificere eksisterende funktionalitet.

- Anvende teknologier til at forbedre brugeroplevelsen i et interface. 
Fagligt indhold:Emnet på kurset er moderne web applikationer, med fokus på den tekniske konstruktion og konstruktionsprocessen, herunder metoder til forankring af ide, koncept og design i det implementerede. Målet er at give den studerende et bredt overblik over og indblik i en vifte af nogle af de mest aktuelle web-teknologier. Underemner:

- Web mediets udviklingshistorie, nuværende stadie og fremtid. (web 2.0, social web, semantic web, software as service, mash-ups)
- Web mediets kulturelle implikationer og problematikker. (crowdsourcing, brugerdeltagelse)
- udviklingsprocessens faldgruber, processtyring og team-samarbejde. Herunder arbejde med AOF-metoden (activities, objects and features) og elementer fra lean bevægelsen (37signals)
- metoder til udarbejdelse af analyse og design deliverables.
- opsætning af udviklingsmiljø, (IDE + lokal webserver) (WAMP/MAMP)
- design af databaser (PHPmyAdmin, MySQL)
- konstruktion af XML dokumenter
- scripting til udtræk af databaser og håndtering af XML (PHP)
- scripting imod en webservice (PHP og JavaScript)
- systematisk arbejde med deliverables i udviklingen af et interfacedesign (wireframe, mock-up, layoutdiagram)
- anvendt UX -teori.
- bevidst brug af grafiske virkemidler som layout, typografi, farver og komposition.
- håndtering og implementering af forskellige elementer i præsentationslaget (CSS, HTML og JavaScript (DOM scripting))
- Teknologier der berøres på kurset: JavaScript (AJAX), JavaScript framework'et JQuery, HTML og HTML5, PHP og MySQL, CSS og CSS3. XML.


Hvem henvender kurset sig til og hvordan kan man bruge det faglige indhold i en arbejdssammenhæng?
Kurset henvender sig først og fremmest til folk som arbejder (eller vil komme til at arbejde) med web udenfor den tekniske afdeling, og som ønsker at forstærke deres tekniske forståelse af mediet. Ikke nødvendigvis for selv at blive programmører, men for at styrke den kommunikation de har med mere tekniske medarbejdere eller for at kunne give deres konceptuelle ideer og visuelle forslag mere teknisk tyngde. Forløbet søger at bygge bro mellem den forståelse af web mediet som ligger til grund for en koncept/designfase og den tekniske indsigt, som ligger til grund for implementeringsfasen. Eftersom webudvikling er et multidisciplinært arbejdsområde vil projekter ofte være båret af teams bestående af tekniske såvel som ikke-tekniske kompetencer og det er altafgørende for et projekts succes at de forstår hinanden. Et bedre tankemæssigt flow hos team medlemmer, mellem de fagområder og typer af viden der indgår i et webudviklingsprojekt, vil resultere i en bedre kommunikation i teamet, og dermed mere sammenhængende og gennemarbejdede løsninger.
Kurset kan også bruges af folk med et teknisk baggrund, som
- har brug for at arbejde specifikt med web teknologier
- vil forbedre deres teoretiske indsigt i brugeroplevelsen og anvendelsen af grafiske virkemidler.
- ønsker metoder til at arbejde mere struktureret fra koncept til implementering.
- ønsker at kunne skabe et konceptuelt og designmæssigt fundament for den tekniske implementering.
- ønsker at forbedre deres evne til at formidle deres motiver for et bestemt design i deres applikation.
Vær dog opmærksom på at det tekniske niveau kan forekomme lavt, da kurset primært henvender sig til personer med en ikke-teknisk baggrund. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning
Projektforløb
I løbet af hele semestret arbejder den studerende på det samme projekt i grupper af 2-4 studerende. Grupperne etableres i løbet af de første 3 lektioner.
14. undervisningsgang vil der være projektvejledning.

Forelæsninger:
Forelæsningerne kører som regel i 2 gange 45 minutter og vil indimellem blive afbrudt af mindre øvelser på papir. Enkelte gange vil forelæsningen blive forkortet for at skabe mere tid til både scriptskolen og gruppens arbejde med projektet.

Scriptskole:
I løbet af semesteret køres en "scriptskole" hvor man lærer helt grundlæggende programmeringsteknikker: variable, datatyper, objekter, betingelser, løkker, funktioner, events mm. I scriptskolen anvendes JavaScript og PHP. Har man ingen kode erfaring er Scriptskolen en forudsætning for at kunne følge med i senere demonstrationer af PHP og JavaScript kode. Det forventes ikke at man på egen hånd kan kode det der bliver demonstreret. Derimod forventes det at man kan forklare hvad koden gør.
Scriptskolen vil ligge i forlængelse af forelæsninger og dermed optage det meste af en øvelsesgang. Enkelte gange vil de erstatte sidste del af forelæsningen for at give de studerende mulighed for at nå at deltage i gruppearbejdet med projektet.

Inddragelse af de studerende:
Der vil i midten af semestret være en lektion med fremlæggelser hvor hver grupper bliver bedt om at give en anden gruppe kritik, med udgangspunkt i usability-teori.
Undervejs opfordres grupperne til at fremvise deres projekters deliverables i starten af lektionen.

Ud fra et givet tema skal den studerende på baggrund af eksisterende web applikationer og web baserede services, identificere et nyt servicebehov, og foreslå en web-baseret applikation der kan tilfredsstille dette behov. Forslaget skal tage form af en gennemtænkt løsning, hvor løsningens koncept og design skitseres vha. diverse arbejdsdokumenter/deliverables (koncept-modeller, wireframes, mock-ups). Forslaget indeholder endvidere en delvis implementering. Det tekniske mindstekrav til implementeringen er at der i koden loades og præsenteres data fra en ekstern kilde (database/XML/webservice). I forslaget skal anvendes teoretisk og praktisk kendskab til teori om brugervenlighed og brugeroplevelser, og den studerende skal forholde sig til mediets særlige egenskaber og potentiale.

Hele processen med at udarbejde dette forslag skal løbende dokumenteres og kommenteres i en projektblog, som udgør afleveringen. 

Obligatoriske aktivititer:Der er ingen obligatoriske aktiviteter. Vær venlig KUN at ændre denne tekst når der er obligatoriske aktiviteter./
There are no mandatory activities. Please, change this text ONLY when there are mandatory activities. 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Der afleveres en projektblog som gruppen har publiceret til løbende under forløbet for at dokumenteres deres arbejdsproccess med løsningsforslaget. Her vil undervisningsansvarlig, hjælpelærer (løbende) og censor (efter aflevering) kunne se gruppens deliverables, reflektioner, resultat af gruppe diskussioner, kode snippets og forklaringer af hvad de gør, henvisning og beskrivelse af ressourcer og inspiration med relevans for projektet.
Bloggen afleveres som link og det er bloggen der vurderes.
Der laves endvidere et eksport af bloggen som brændes på en CD sammen med billeder som er anvendt på bloggen og kildekoden som dokumentation for den delvise implementation, herunder også et eksport af databasen.

Mundtlig eksamen varer 30 minutter per eksaminand (eks. votering).
 

Litteratur udover forskningsartikler:Kommer. 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Torsdag 17.00-18.50 Forelæsning ITU 4A54
Torsdag 19.00-20.50 Øvelser ITU 4A54

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2013-12-11 No later than 2PM Skriftlige arbejder ITU Student Affairs and Program (wing 3D)
2014-01-08 contact course manager Mundtlig eksamen ITU 5A16
2014-01-09 contact course manager Mundtlig eksamen ITU 5A16