IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Projektklynge: Digital æstetik i teori og praksis 
Kursusnavn (engelsk):Project Cluster: Digtal Aesthetics in Theory and Pratice 
Semester:Efterår 2009 
Udbydes under:cand.it., digital design og kommunikation (ddk) 
Omfang i ECTS:0,00 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:10 
Formelle forudsætninger:VIGTIGT: Denne projektklynge er en "pilot-run" hvor vi vil prøve nogle ideer af, og se om vi kan oprette en specialisering i Digitale Oplevelser, hvor denne klynge ville være del 2 (Del 1 ville være en ny version af et af vores "værktøjskurser"). Ideen er at specialiseringer vil dække områder som kunst, experience, visualisering, æstetik, sanselighed, etc. og være praktisk orienteret mod at lave et kunst-projekt/visuelt design eller digital oplevelse. De studerende der vil bruge denne projektklynge til deres specialisering nu skal søge om en individuelt tilrettelagt specialisering til Studienævnet, da det ikke eksisterer officielt endnu. Er du i tvivl, skriv til den kursusansvarlige.

Denne klynge bygger på de teoretiske principper fra kurset Medier og kommunikation, og på de kompetencer i idegenerering, prototyping og udvikling fra kurserne Interaktionsdesign og Konceptudvikling af multimedieproduktioner.
Derudover skal du være kompetent til at arbejde kreativt og intenst med et eller andet digitalt værktøj, måske er det web, 3D Studio Max, Flash, en game engine...
 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:
  • identificere det særegne ved digital æstetik i forhold til æstetiske fænomener og æstetisk indstilling i det hele taget
  • sammenligne og integrere de grundlæggende teorier inden for digital æstetik,
  • klassificere de vigtigste former for æstetiske virkemidler i digitale medier
  • analysere digitale oplevelser
  • beskrive historiske og mediespecifikke udviklinger, der ligger til grund for nutidens og fremtidens digitale udtryksformer
  • redegøre for det æstetiskes betydning for digitalt indhold inden for kommunikation, kunst, spil mv.
  • analysere og problematisere det æstetiskes funktion i forskellige former for digitalt indhold og foretage synteser på baggrund af teori og analyse
  • vælge æstetiske strategier i udviklingen og implementeringen af et koncept inden for kommunikation og underholdning
 
Fagligt indhold:Formålet med denne projektklynge er at sætte den studerende i stand til at forstå, generalisere og teoretisere over hvad digitale oplevelser er, hvad digital æstetik betyder kulturelt i dag, og hvordan det æstetiske kan anvendes inden for kommunikation og underholdning i digitale medier. Den studerende vil generere en æstetisk digital oplevelse og reflektere over sine praktiske beslutninger ved brug af teorien.

Nogle emner er: Æstetik og digital æstetik, digital ontologi, remediation, immersion, digitale fortællinger, visualisering, multimedia, digitale kunst genrer, virtuality, simulation, nydelse, oplevelsesdesign, kunst og ideologi...

Teorien skal føres ud i praksis gennem et projekt, hvor du laver et digitalt kunstværk. Eksempler på projekter kunne være en flash-fortælling, en hypertekst, en interaktiv fiktion i en web 2 platform, et netkunstværk der bruger databaser, et flash spil, en cross-media turistguide, en machinima film, en game level i 3D...  
Læringsaktiviteter:

Projektklyngen kører som et seminar, hvor læreren styrer diskussionerne, men de studerende forventes at bidrage aktivt ved at præsentere emner og deltage i debatterne hver uge. Der er ingen forlæsninger, powerpoint præsentationer eller lignende. Vi mødes en gang om ugen i 2-3 timer og diskuterer teksterne eller "hjemmearbejde".

De første 7 uger er der diskussion af et fælles pensum, hvor deltagerne også vil have en chance for at fokusere på emner, de er specielt interesserede i. I løbet af de uger vil vi også brainstorme og planlægge projekterne. De sidste 7 uger er der projektarbejde, med vejledning og andre aktiviteter hvor vi hjælper hinanden komme videre.

Denne projektklynge forventes at udmønte i et 15 ECTS projekt, hvilket svarer til halvdelen af din tid som fuldstidsstuderende. Derfor kan du forvente at bruge ca. 18 timer om ugen om det (kun 2-3 er konfrontationstimer, resten er forberedelse, læsning, konceptudvikling og projektarbejde)
----------------------------
Projektklynge.
Dette er en projektklynge. Studerende, som tilmelder sig dette fag skal også registrere deres specifikke projekt i projektbasen.

Du tilmelder dig dette projekt som var det et almindeligt kursus. Men bemærk, at
registrering i en projektklynge ikke betragtes som bindende kursustilmelding (kun
relevant for kandidatstuderende). Registreringen er først bindende, når
projektaftalen er godkendt af studienævnet.

Projektklyngen som sådan vil ikke fremgå på dit eksamensbevis - det vil være
projektets titel, der er registreret på beviset.

 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

De studerende skal til sidst aflevere et fungerende produkt (netkunst, spil, digital oplevelse af forskellige art) der præsenteres ved en udstilling, sammen med en analyse og et ”manifest” (den skriftlige del er 15-20 sider). Der afholdes en mundtlig eksamen hvor de studerende skal kunne relatere deres kreative beslutninger til det teoretiske pensum.  

Litteratur udover forskningsartikler: Vi skal enes om nogle fælles bøger om æstetik, visual analysis, etc. Læreren vil komme med nogle forslag til vores første møde, og vi skal diskutere hvad det passer bedre til gruppen. 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Torsdag 09.00-12.00 Forelæsning ITU 2A18