IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Projektklynge: Forundersøgelse 
Kursusnavn (engelsk):Project Cluster: Participatory Design 
Semester:Forår 2007 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:0,00 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:10 
Maks. antal deltagere:20 
Formelle forudsætninger:Viden om it, organisationer og design. Du skal på forhånd:
  • kunne identificere hovedaktører ifm. udvikling og brug af it i organisationer,
  • kunne udpege typiske organisatoriske udfordringer, der skal håndteres når der indføres nye it-anvendelser,
  • kunne forklare relevante sammenhænge mellem it-systemer og forretningsprocesser,
  • have deltaget i udvikling af mindst et it-system.
Nødvendige forudsætninger kan opnås ved at følge to af følgende kurser på IT-Universitetet: Systemudvikling, Design af brugergrænseflader og data, Grundlæggende programmering, Interaktionsdesign, Målgruppeanalyse, Usability, Konceptudvikling af multimedieproduktioner eller tilsvarende.
 
Læringsmål:Kuset sætter den studerende i stand til at planlægge og gennemføre en forundersøgelse som en del af et it-projekt. Dvs.:
  • at afklare den specifikke kundes behov og muligheder,
  • at designe en eller flere visioner om den samlede forandring,
  • at vurdere konsekvenser af visionernes gennemførelse,
  • at udforme en plan for designarbejdet og for en efterfølgende realisering af den valgte vision.
 
Fagligt indhold:Vi tager udgangspunkt i en specifik kundes behov for løsning af et problem eller forfølgelse af nye muligheder ved hjælp af it. Den præcise afklaring af behovet og vilkårene for en løsning savnes.

Vi vil beskæftige os med teori om og metoder til design af it i organisationer samt med designeres praksis. Vi vil læse forskellige forfatteres bud på hvad design består i, samt hvordan det metodisk kan gribes an. Deltagerne skal desuden - v.hj.a. kursets grundbog - planlægge og gennemføre en mindre forundersøgelse i en selvvalgt organisation. Fokus vil være på design forstået som en proces: hvad den består af, dens indre dynamik, teknikker og værktøjer, dens resultater, samspil med de øvrige aktiviteter i organisations- og systemudvikling, samt hvordan man kvalificerer sig til at blive en bedre designer.

Designere designer altså to ting: en vision om den samlede forandring, og den proces der fører deltagerne fra idé til IT-anvendelser i brug. (Hvordan selve realiseringen senere sker, er ikke emnet for dette kursus). Grundbogen beskriver en metode til forundersøgelse - MUST - som kan benyttes til at designe såvel vision som proces. En it-anvendelse består i denne sammenhæng af tre elementer: et eller flere it-systemer, forslag til hvordan arbejdet kan organiseres med disse systemer og endelig en afklaring af hvilke kvalifikationer brugerne har behov for. De pågældende it-systemer vil ofte være en kombination af et eller flere standardsystemer, et eller flere specialudviklede systemer samt programmel der sammenbinder disse.
 
Læringsaktiviteter:

Du kan skrive 7,5 eller 15 ECTS-projekter og følge vejledning i denne projektklynge. Afhængigt af din problemformulering og din projektaftale vil det være muligt at skrive videregående projekter i denne projektklynge.

OBS! Du skal tilmelde dig denne projektklynge på samme måde som du normalt tilmelder dig et kursus, men bemærk:


  • Tilmeldingen udløser ikke bindende kursustilmelding (kun relevant for kandidatstuderende)
  • Projektklyngen kommer ikke til at figurere på dit eksamensbevis. Det gør til gengæld det projekt som du på baggrund af projektklyngen opretter i projektbasen
  • Enkeltfagsstuderende på Åbent Universitet og gæstestuderende, der er interesseret i projektklyngen, bedes kontakte Studiekontoret på tlf. 72 18 52 05.

Please notice! You sign up for this project cluster as if it was a normal course. But please note:

  • Enrolment in a project cluster is not considered a binding course registration (only relevant to MSc students).
  • The project cluster will not appear on your diploma. But the project that you register in the Project Base will of course appear when you have passed the exam.
  • Single-subject students at Open University and guest students from other universities interested in the project cluster, please contact the Student Administration Office, phone +45 72 18 52 05.

 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

Mundtlig projekteksamen  

Litteratur udover forskningsartikler:Bødker, Kensing og Simonsen: Professionel IT-forundersøgelse, Samfundslitteratur, 2000.

Samt supplerende artikler i et kompendie, der kan købes i boghandlen på IT-Universitetet.

 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Tirsdag 09.00-12.00 Forelæsning ITU 4A22