IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Avanceret digital lydprocessering 
Kursusnavn (engelsk):Advanced Digital Sound Processing 
Semester:Forår 2003 
Udbydes under:cand.it., design, kommunikation og medier (dkm) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:24 
Maks. antal deltagere:24 
Formelle forudsætninger:Den studerende skal have erfaring med at anvende Windowsbaserede programmer samt have kendskab til lydprogrammer som Pro Tools, Cool Edit, Logic eller lignende.

Det vil være en fordel for den studerende at have fulgt undervisningen på \"Lyd i digitale produktioner\"/\"Digital lyd\", \"Avanceret multimedie produktion på Internet\" eller erfaringer svarende hertil, fx fra arbejde i plade- eller filmstudier. Det er også en fordel, men ikke et krav, hvis deltagerne selv har adgang til optageudstyr som minidisc eller DAT, og selv medbringer hovedtelefoner på kurset. 
Læringsmål:Kurset er et videregående konstruktionsfag, der gør den studerende i stand til at:



  • overskue og analysere komplicerede lydbilleder i en multimedieproduktion eller musiksammenhæng.
  • planlægge og udforme længere digitale lydforløb.
  • anvende forskelligt optageudstyr til lydoptagelser udendørs og indendørs.
  • anvende Pro Tools og Max/MSP til at optage/sample, processere, redigere og efterbehandle længere lydforløb.
  • få kendskab til VJ-værktøjer (Video Jockey) til at visualisere egne eller andres lydforløb, herunder Arkaos og Final Cut Pro.
  • overskue og analysere mulighederne for at anvende musik og lyddesign i diverse websites og installationsformer.
  • forstå principperne bag de vigtigste lydformater og ¿komprimeringsmetoder og anvende dem i samspil i multimedieproduktioner.
 
Fagligt indhold:Under kurset lærer deltagerne hvordan man konstruerer længere digitale lydforløb eller soundscapes til brug for fx video, multimedieproduktioner, computerspil, websites eller installationer til at skabe oplevelse og stemning - ved hjælp af tale, musik, reallyde og lydeffekter.



Der lægges vægt på æstetiske, tekniske og teoretiske aspekter af lyddannelse med fokus på følgende områder:


  • Hvordan man skaber lyd (optagelse/sampling, processering og sammensætning)
  • Hvordan man udvælger lyd (ud fra æstetik, målgruppe, fortælling, anvendelse etc.)
  • Hvordan man håndterer lyd (kompression, formater, streaming etc.)


Under kurset skal deltagerne analysere en række eksisterende produktioner, hvor lyd spiller en væsentlig rolle, ligesom deltagerne vil komme til at udarbejde prototyper af \"lyd-sider\".



Kurset indeholder en betydelig del \"hands-on\" i øvelserne, mens teorien læses hjemme og til dels gennemgås i forelæsningerne.



Det tekniske fundament i lyddannelse vil spille en større rolle på dette kursus end på introduktionskurset.



Kurset indeholder et virksomhedsbesøg i et professionelt lydstudie samt gæsteforelæsninger af førende danske lydprogrammører og VJ¿s. 
Læringsaktiviteter:

Undervisningen foregår typisk som forelæsning om formiddagen og øvelser om eftermiddagen. Øvelserne kan både være individuelle og gruppeøvelser. I løbet af kurset vil der desuden være to afleveringsopgaver. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

Mundtlig eksamen uden forberedelse på baggrund af projekt (skriftligt arbejde og produktion). De studerende kan lave projekt og gå til eksamen i grupper op til fire, men karakteren gives individuelt. Projektet skal afleveres senest fredag den 2. maj. 2003 kl. 12 på Eksamenskontoret. Eksaminationen varer ca. 5 min. pr. projekt plus 15 min. pr. studerende ekskl. feedback og votering.Alle hjælpemidler er tilladte. Bedømmelse sker med ekstern censur efter 13-skalaen. Faget er et konstruktionsfag.  

Litteratur udover forskningsartikler:Marstal, Henrik & Henriette Moos: Filtreringer ¿ elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere 1898-2001. Høst & Søn 2001.
Øvrige litteratur og manualer oplyses på kurset.