IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Systemudvikling og projektorganisering 
Kursusnavn (engelsk):System Development and Project Organization 
Semester:Forår 2015 
Udbydes under:Bachelor i softwareudvikling (bswu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:25 
Forventet antal deltagere:57 
Maks. antal deltagere:60 
Formelle forudsætninger:Kendskab til programmering og systemudvikling 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:
• redegøre for indhold af de forskellige metoder og teknikker til systemudvikling og projektledelse, der er gennemgået i kurset.
• reflektere over forskelle og ligheder mellem Scrum og mere klassiske projektledelsesprincipper og teknikker.
• identificere vigtige karakteristika for et projekt og selvstændigt reflektere over, hvordan en egnet projektmodel for projektet kan sammensættes ud fra disse karakteristika.
• redegøre for de specielle udfordringer multikulturelle og distribuerede udviklingsprojekter har, og hvordan de evt. kan imødekommes.
• anvende teknikker og metoder til projektledelse på et mindre projekt. 
Fagligt indhold:Målet med dette kursus er at give den studerende forudsætninger for at kunne reflektere over valg af udviklingsstrategi i et konkret projekt, samt at kunne fungere som projektleder og -deltager i systemudviklingsprojekter. Kurset indeholder en generel introduktion til IT-projektledelse samt de metoder og teknikker, der anvendes med henblik på at styre et IT-projekt. Som helhed giver kurset et overblik over forskellige systemudviklingsmodeller, og hvordan de relaterer sig til IT-projektledelse.

Indhold:
• Forskelle og ligheder mellem forskellige udviklingsmodeller.
• Forskellige måder at organisere udviklingsprocessen på med fokus på agile og plandrevne metoder:
• Vandfaldsmodel og plandrevet projektledelse, og
• Scrum som metode til systemudvikling og projektledelse.
• Systemudvikling og projektledelse i multikulturelle og distribuerede teams. 
Læringsaktiviteter:12 forelæsninger og 12 øvelsesgange

Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forelæsninger og øvelser i løbet af de enkelte undervisningsdage. De præsenterede teorier og metoder skal afprøves i praksis. Derfor stilles der i løbet af semestret mindre opgaver, hvor eksempler på de studerendes opgaveløsninger diskuteres i plenum. I en del af øvelserne arbejdes der med opgaver og problemstillinger, som er relevante for det skriftlige arbejde, der danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen.
De studerende arbejder endvidere i hele semestret med et mindre projekt, der tages udgangspunkt i til eksamen. Det skriftlige materiale udarbejdes i grupper på 5-7 personer, og der vil undervejs være mulighed for at aflevere forskellige dele af materialet med henblik på at få feedback inden den endelige aflevering - dels af andre studerende og af dels hjælpelærere. De studerende evaluerer hinandens arbejde med miniprojektet ved reviews.

---------
Information om studiestruktur
Dette kursus indgår på fjerde semester på bacheloruddannelsen i softwareudvikling. 

Obligatoriske aktivititer:Content

Workload

Activities
Ud over deltagelse i arbejdet med miniprojektet (eksamensprojekt) skal de studerende deltage i 2 obligatoriske reviews. Efter hvert review udarbejdes en mindre review-rapport. Datoer for afholdelse af reviews samt rapportafleveringer fremgår af semesterplanen.

Feedback

What if the student fails to pass a mandatory activity:

Be aware: The student will receive the grade NA (not approved) at the ordinary exam, if the mandatory activities are not approved and the student will use an exam attempt. 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam)

Individuel mundtlig eksamen. Der er i alt afsat 20 minutter pr. studerende. Der tages udgangspunkt i et obligatorisk miniprojekt, der udarbejdes i løbet af semestret, og der eksamineres i hele pensum. Miniprojektet udarbejdes i grupper. Gruppens medlemmer er ansvarlige for hele rapportens indhold. Det skal dog fremgå, hvilke dele af rapporten de enkelte studerende har udarbejdet.  

Litteratur udover forskningsartikler:Software Project Management, 5. edition.
Bob Hughes, Mike Cotterell.
McGraw-Hill 2009. ISBN 10-0-07-712279-8.