IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Grundlæggende programmering 
Kursusnavn (engelsk):Introductory Programming 
Semester:Forår 2003 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:75 
Maks. antal deltagere:99 
Formelle forudsætninger:For at følge dette kursus er det en forudsætning, at du er i stand til at bruge din computer til at sende email, læse fra web, installere nyt software, og at du kan bruge en kommandofortolker, fx et DOS-vindue under Windows.

Der kræves ingen programmeringserfaring for at kunne følge dette kursus.

Lærebogen vil være på engelsk, mens andet materiale vil være på engelsk eller dansk. 

Læringsmål:Det er målet, at du efter kurset har tilegnet dig følgende praktiske og teoretiske færdigheder:

  • Du skal kunne løse mindre programmeringsproblemer i Java. Til det formål skal du kunne benytte simple datatyper, tabeller, løkker, metoder, klasser og objekter.

  • Du skal kunne skrive programmer med simple grafiske brugergrænseflader.

  • Du skal kunne skrive programmer med simpel input/output.

  • Du skal kunne anvende givne programbiblioteker. Derfor skal du kunne forstå en Java-klasses funktionalitet ud fra dens beskrivelse (dokumentation) og du skal forstå begreberne arv (inheritance) og grænseflader (interfaces), inkl. metodesignaturer (method signatures) og undtagelser (exceptions).


Kurset er en forudsætning for mange af IT-højskolens andre kurser, der omhandler programmering eller systemudvikling i bred forstand. 

Fagligt indhold:

Kurset giver en grundlæggende introduktion til programmering i Java. Java er et moderne objekt-orienteret sprog, der letter konstruktionen af grafiske brugergrænseflader (dvs. skærmbilleder med menuer, knapper, osv.) og af Internet-baserede programmer.

Kurset behandler en lang række grundlæggende emner, eksempelvis


  • Variable, typer, værdier
  • Udtryk og ordrer, løkker
  • Klasser og objekter
  • Grafiske brugergrænseflader
  • Tabeller
  • Klassehierarkier, arv, grænseflader.
  • Appletter og grafik
  • Rekursion
  • Undtagelser (exceptions)
  • Input- og output-operationer
 
Læringsaktiviteter:

Hver uge er der både forelæsninger (9-12) og øvelser med øvelsesvejleder (13-16).

Der stilles ugentlige obligatoriske opgaver, som består af både programmerings- og papir-og-blyant-opgaver. Du skal aflevere og besvare 8 ud af 10 ugentlige opgavesæt
tilfredsstillende for at du kan gå til eksamen. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

Fire timers skriftlig eksamen med alle skriftlige hjælpemidler, men altså hverken computer eller andet elektronisk udstyr. Der er ekstern censur og bedømmelse efter 13-skalaen. Tilmelding til eksamen kræver godkendelse af mindst 8 ud af 10 obligatoriske opgavebesvarelser.  

Litteratur udover forskningsartikler:Ralph Morelli: Java, Java, Java: object oriented problem solving, 2nd ed, Prentice-Hall 2002. ISBN 0-13-033370-0.