Ugentlige lektioner samt løbende aflevering af mindre obligatoriske opgaver, udarbejdet i grupper.Hver gruppe studerer, bl.a. gennem interviews, en case i form af et virkeligt eksisterende IT-projekt.Afslutningsvis udarbejdes i grupper en synopsis (max. 15 sider) om casen.I forbindelse med arbejdet med cases må der påregnes at skulle bruges tid til interviews indenfor normal arbejdstid.
Ved afslutningen af kurset afleveres senest d. 22. november 2002 kl. 12 til Studieadministrationen en sammenfattende synopsis om et undersøgt konkret IT-projektledelsesforløb. Synopsis\'en udarbejdes i grupper, som den enkelte gruppe hæfter fælles for.Den mundtlige eksamen, der er uden forberedelsestid, tager udgangspunkt i den udarbejdede synopsis, men foregår individuelt. Kursuslitteratur, de af læreren udleverede noter og plancher samt de af den studerende udarbejdede opgavebesvarelser og synopsis må medtages. Den studerende må i materialet have tilføjet egne noter, men må ikke medbringe \"talepapir\" til eksamen.Eksamen varer ca. 25 minutter, incl. votering, excl. feedback (feedback gives samlet til hele gruppen). Der gives een samlet karakter efter 13-skalaen til den enkelte studerende for synopsis og mundtlig eksamenspræstation. Der medvirker ekstern censor.Ved evaluering af synopsis og mundtlig eksamen fokuseres på, om du som studerende er i stand til i konkret analyse at anvende begreber og metoder fra kurset; hvorimod der ikke lægges videre vægt på evnen til at reproducere eksamenspensum i sig selv.