IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Digital æstetik: Teori og praksis 
Kursusnavn (engelsk):Digtal Aesthetics: Theory and Practice 
Semester:Forår 2013 
Udbydes under:cand.it., digital design og kommunikation (ddk) 
Omfang i ECTS:15,00 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:10 
Maks. antal deltagere:35 
Formelle forudsætninger:Kurset bygger på de teoretiske principper fra kurset Medier og kommunikation, og på kompetencer i idé generering, prototyping og udvikling fra kurserne Interaktionsdesign og Konceptudvikling af multimedieproduktioner.

Derudover skal du være kompetent til at arbejde kreativt og intenst med et eller andet digitalt værktøj, måske er det web, 3D Studio Max, Flash, phone apps, en game engine...


-----

Information om studiestruktur
Dette kursus er anden del af en specialisering på kandidatuddannelsen i Digital design og kommunikation. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:
• identificere det særegne ved digital æstetik i forhold til æstetiske fænomener og æstetisk indstilling i det hele taget
• beskrive og klassificere de vigtigste former for æstetiske virkemidler i digitale medier
• redegøre for det æstetiskes betydning for digitalt indhold inden for oplevelser, kunst, kommunikation/formidling mv.
• beskrive mediespecifikke udviklinger, der ligger til grund for nutidens digitale udtryksformer
• analysere og fortolke forskellige former for digitale oplevelser
• sammenligne og diskutere grundlæggende teorier inden for digital æstetik
• designe, planlægge og udføre et projekt inden for digital oplevelse og/eller formidling
• udvælge og implementere æstetiske strategier i udviklingen af projektet
• reflektere over de valgte æstetiske strategier og foretage synteser på baggrund af teori og analyse 
Fagligt indhold:Formålet med dette kursus er at sætte den studerende i stand til at forstå, analysere og teoretisere over, hvad digital æstetik er,
hvordan det æstetiske kan anvendes inden for kunst, oplevelser og formidling i digitale medier, og hvilke sammenhænge der kan drages mellem digital æstetik og kulturen i dag.

Kurset består af en blanding af teori og praktiske øvelser. Nogle af kursets teoretiske emner er: æstetik og digital æstetik, interaktivitet, virtualitet, remediering, immersion, forskellige sansemodaliteter, tid, rum og krop, digitale kunstgenrer, oplevelsesdesign, kulturformidling, kunst og ideologi, cross-media fortællinger, re-mix kultur, netværkssamfundet.

Teorien oversættes til praksis gennem et projekt, hvor den studerende producerer en æstetisk digital oplevelse eller kunstværk og reflekterer over sine praktiske valg ved brug af teorien. Eksempler på projekter kan være en cross media-fortælling, et web-cam projekt, en stedsspecifik installation i byrummet eller på museet, et interaktivt fotografi, et netkunstværk i flash eller et spil baseret på web 2.0 platforme m.m.

Dette kursus er anden del af en specialisering i Digitale Oplevelser, som dækker områder som kunst, oplevelse, visualisering, æstetik, sanselighed etc. Kurset er både teoretisk og praktisk orienteret mod at lave et kunstprojekt, et digitalt design eller digital oplevelse. 
Læringsaktiviteter:

Kurset har form som et seminar, hvor underviseren styrer diskussionerne, og hvor de studerende forventes at bidrage aktivt ved at fremlægge emner, indgå i gruppearbejde og deltage i diskussionerne hver uge. Der er ingen forelæsninger ud over evt. eksterne oplægsholdere.
Vi mødes en gang om ugen og diskuterer i fællesskab teksterne i pensum. Desuden får de studerende hver uge en kreativ øvelse, som giver mulighed for at arbejde praktisk med det teoretiske emne, som vi diskuterer på undervisningsgangen.
Øvelserne laves delvist i timerne, delvist som forberedelse hjemme. Vi skal bruge en digital platform (blog el. wiki), hvor vi løbende uploader begrebsdefinitioner, centrale diskussioner, inspirationskilder m.m.
De første 7 uger er der diskussion af et fælles pensum, hvor deltagerne undervejs vil få mulighed for i kreative øvelser at fokusere på emner, de er specielt interesserede i. Der er også 2 opsamling kursusgange hvor teorierne bliver perspektiveret og nogle røde tråde trukket til kunst, kultur, ideologi, emotions, nydelse, etc.

Midtvejs i kurset formes projektgrupper. Hver gruppe fremlægger en synopsis på 2 sider (mandatory), som skitserer projektets tema og kontekster, samt foreslår muligt indhold og designstrategi for udvikling af projektet. Hvert projekt udvikles gennem en fælles kritik proces. Senere i kursus forløbet er to uger dedikeret til praktisk udforskning og udvikling af projektet.
Til sidst er der 2 uger mere med selvstændig projektarbejde med vejledning og andre aktiviteter, hvor vi hjælper hinanden med at komme videre.

Dette kursus forventes at udmønte i et 15 ECTS projekt, hvilket svarer til halvdelen af din tid som fuldtidsstuderende. Derfor kan du forvente at bruge ca. 18 timer om ugen på det (kun 6 er konfrontationstimer, resten er forberedelse, læsning, konceptudvikling og projektarbejde).
-----
Skemaoplysninger:
Se hvordan undervisningen er tilrettelagt her:
link til skemaoplysninger
Skemaoplysningerne vil være tilgængelige fra kort før semesterstart. 

Obligatoriske aktivititer:2 siders synopsis som skitserer eksamenprojektets tema og kontekster, samt foreslår muligt indhold, teori og designstrategi for udvikling af projektet. 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Mundtlig eksamen varer 30 minutter per eksaminand (inkl. evt. gruppepræsentation).



I dette kursus skal de studerende gennemføre obligatoriske aktiviteter (fx deltagelse, opgaver, øvelser, fremlæggelser, produktioner), som skal opfyldes for at blive indstillet til eksamen og evt. for at kunne aflevere skriftlig arbejde til eksamen. Hvis aktiviteterne ikke gennemføres annulleres tilmeldingen til eksamen.  

Litteratur udover forskningsartikler:Offentliggøres senere. 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Tirsdag 10.00-11.50 Forelæsning ITU DesignLab
Tirsdag 12.00-13.50 Øvelser ITU DesignLab
Tirsdag 14.00-15.50 Øvelser ITU DesignLab

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2013-05-22 No later than 2PM Skriftlige arbejder ITU Student Affairs and Programmes, wing 3D
2013-06-17 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU 3A12
2013-06-18 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU 3A12