IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Anskaffelse og kravspecifikation 
Kursusnavn (engelsk):Software acquisition and requirements 
Semester:Forår 2007 
Udbydes under:Master i it, softwareudvikling (profil it-ledelse) (swu_itl) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.itu.dk/courses/SANS/F2007/index.html 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:35 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger:Business - IT alignment eller tilsvarende viden, specielt business cases og cost/benefit.  
Læringsmål:Målet med dette kursus er at gøre dig i stand til at styre anskaffelsen af et it-system fra den første idé, til systemet er anskaffet og overgivet til drift. Systemet kan være et standard/rammesystem (fx et ERP system), et system udviklet in-house, eller et system udviklet af andre, fx ved outsourcing til udlandet.

Detaljeret målbeskrivelse:
  • Du skal kende til forskellige niveauer af krav og kunne vælge det rigtige niveau i den givne situation.
  • Du skal kunne skrive en kravspecifikation tilpasset den konkrete situation. Kravspecifikationen skal omfatte såvel funktionelle krav som kvalitative krav.
  • Du skal kunne sikre sporbarheden af krav, specielt at de forretningsmæssige mål er afspejlet i kravene og at kravene kan verificeres.
  • Du skal kende til forskellige metoder til at indsamle krav og kunne bruge de rigtige metoder i den givne situation.
  • Du skal kunne planlægge anskaffelsesprocessen, inklusive idriftsættelsen, og vælge et hensigtsmæssigt samarbejde med leverandøren under anskaffelsen.
  • Du skal kende de forskellige former for outsourcing af udviklingen, deres fordele og ulemper, og kunne vælge en hensigtsmæssig form i den givne situation.
  • Du skal kende de juridiske forhold ved en anskaffelse, og for et givent projekt kunne påpege de særlige risici kontrakten skal behandle.
     
  • Fagligt indhold:Anskaffelsen af et it-system kan have store konsekvenser for en virksomhed. Det drejer sig ikke bare om prisen for systemet og omkostningerne ved at tage det i brug. Det drejer sig også om at høste de fordele man forventede at få af systemet. Nøglen til det hele er kravspecifikationen.

    Desværre er der i dag ikke ret mange der er gode til at lave kravspecifikationer. Derfor kan du som it-leder ikke bare uddelegere det til nogle medarbejdere eller konsulenter. Du må selv vide hvordan man gør. Derfor er det en central del af kurset.

    Under den første del af kurset øver du dig på et lille projekt, hvor du kan koncentrere dig om at lære teknikkerne. Samtidig skaffer du kontakt til en virksomhed eller organisation, hvor du i anden halvdel af kurset planlægger et anskaffelsesprojekt og skriver en kravspecifikation. Rapporten danner grundlag for eksamen. Man arbejder fortrinsvis i grupper. 
    Læringsaktiviteter:

    12 forelæsningsgange med tilhørende diskussioner og øvelser. Gæstelærere inddrages for at uddybe særlige emner, fx outsourcing og kontrakter. I den sidste del af kurset præsenterer studerende en del af deres projekt.

    Under øvelserne tager man hul på hjemmeopgaverne under vejledning af læreren. Næste gang afleveres en besvarelse, helst gruppevis. Hjemmeopgaverne er ikke obligatoriske, men den afsluttende rapport er.

    Der er normal undervisning i introugen. 

    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

     

    Litteratur udover forskningsartikler:Lærebogen: Soren Lauesen: Software Requirements - Styles and Techniques.

    Pearson/Addison-Wesley, 2002. Desuden kompendium med supplerende artikler, standardkontrakter, mv.

    Begge dele kan købes hos Samfundslitteratur lige ved siden af receptionen på IT-Universitetet.  
     
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Mandag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 4A16
    Mandag 19.00-21.00 Øvelser ITU 4A16

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2007-05-23 Afleveres senest kl. 15:00 Skriftlige arbejder ITU Eksamenskontoret
    2007-06-11 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
    2007-06-12 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
    2007-06-13 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere