IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Digital kultur 
Kursusnavn (engelsk):Digital Culture 
Semester:Efterår 2008 
Udbydes under:cand.it., digital design og kommunikation (ddk) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:60 
Maks. antal deltagere:60 
Formelle forudsætninger:It på brugerniveau

Dette kursus introducerer til sociologisk orienterede teorier om it og digitale medier som kulturelt fænomen. Studerende bør have en interesse i at analysere kulturelle implikationer af it-udvikling og anvendelse og digitale fænomener i øvrigt. Der forventes aktiv deltagelse i kursets elementer (forberedelse, diskussioner, øvelser præsentation af cases osv).  
Læringsmål:Efter gennemført kursus bør den studerende være i stand til at:



- Redegøre for anvendelsen af kulturbegrebet som det er blevet brugt i forskellige sammenhænge, herunder som det bruges i forbindelse med digitale medier.



- Relatere den nye mediekultur til teknologisk kultur historisk set.



- Anvende de på kurset introducerede begreber i en analyse af kulturelle og sociale dimensioner i brugen af internet og informationsteknologi i hverdagslivet.



- Anvende relevante sociologiske og kulturelle teorier på en vifte af emner inden for digital kultur fx områderne online medier, og digital kommunikation.



- Reflektere over forskelle og ligheder i metodiske indfaldsvinkler i studiet af digital kultur, og kunne anvende refleksionen i praksis.



- Formulere et selvstændigt forskningsspørgsmål relateret til digital kultur, vælge en relevant metode for en analyse, evt. baseret på en hypotese, samt diskutere resultaterne i den afsluttende opgave.  
Fagligt indhold:På dette kursus analyseres brugen af it og digitale medier fra et praksisperspektiv, der vægter digitale medier og it-baseret kommunikation som kulturelt fænomen.

Kurset giver de studerende redskaber til at behandle spørgsmål som: Hvordan er IT integreret i vores hverdagsliv? Hvordan ændrer brugen af IT sociale og kulturelle praksisser? Hvordan kan it og digital kommunikation ses som på en gang et kulturprodukt og som noget der former den kultur vi lever i? Hvordan ændrer forholdet sig mellem individ, gruppe og samfund i lyset af brugen af de digitale medier? Hvordan ændres vores opfattelse af fællesskaber, arbejde, leg, identitet, køn og krop gennem brug af it og andre digitale medier som mobile teknologier? 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger og øvelser

Forelæsninger, diskussioner, gruppearbejde og øvelser. For at blive indstillet til eksamen skal de studerende lave et miniprojekt samt et undersøgelsesdesign, der lægger op til den store undersøgelse. Begge dele fremlægges for resten af holdet under opponering.

Undervisningen varetages af Brit Winthereik og Randi Markussen.
-------
I intro-ugen (uge 35) er der ændrede kursustidspunkter ¿ se hvordan undervisningen er tilrettelagt her:
link til skemaoplysninger
Skemaoplysningerne for efterårssemesteret vil være tilgængelige fra august måned.

In the intro week (week 35) the course time table is changed ¿ see the schedule here:
link to the time table
The schedule for the fall term will be available in August.
-------


Information om studiestruktur / Information about study structure
Dette kursus er en del af DDK-specialiseringen Social it, som du kan finde beskrevet her:
DDK studiestruktur
For at blive cand.it. i DDK skal du bestå DDK¿s obligatoriske moduler, og desuden gennemføre en 22,5 ECTS specialisering samt to 7,5 ECTS valgfag. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Indstilling til eksamen forudsætter, at man har lavet en gruppefremlæggelse for holdet.  

Litteratur udover forskningsartikler:Grundlitteraturen består af et kompendium, der vil kunne købes i bogladen umiddelbart før kursusstart. Hertil kommer artikler, de studerende selv forventes at downloade fra www (oplyses i kursusplanen på kursushjemmesiden), samt supplerende litteratur, der måtte fremkomme undervejs.

Der findes flere 'readers' (en slags trykte kompendier) med gode klassiske artikler om digital kultur, man med fordel kan orientere sig i forud for kurset for at få et indblik i, hvad kompendiet og kurset kunne indeholde. Se f.eks. The Cybercultures Reader (red. David Bell og Barbara M. Kennedy), Cyber_Reader Critical Writings for the Digital Era (red. Neil Spiller), Reading Digital Culture (red. David Trend) og The New Media Reader (red. Wardrip-Fruin og Montfort). 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Tirsdag 10.00-12.00 Forelæsning ITU 2A14
Tirsdag 13.00-15.00 Øvelser ITU 2A52

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2008-12-17 Aflevering af skriftligt arbejde senest kl. 15:00 Eksamensopgave 1 ITU Eksamenskontoret