IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):It-strategi 
Kursusnavn (engelsk):IT Strategy 
Semester:Efterår 2009 
Udbydes under:Master i it, organisation og implementering (ori) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:35 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger:Du skal have kendskab til:

  • Faget: "Forretning og ledelse" eller

  • Kendskab til forretningsstrategi og grundlæggende forretningsstrategiske modeller, som Porters 5 forces, PESTLE, interessentanalyser, generiske konkurrencestrategier, SWOT, m.fl. Disse modeller vil ikke blive gennemgået på kurset, men kompendiet indeholder en teoretisk gennemgang af modellerne.

    Da kurset er netbaseret er det en forudsætning, at du bliver medlem af en gruppe, deltager aktivt i gruppearbejdet og afleveringsopgaverne. 
  • Læringsmål:Globaliseringen, den hastige teknologiske udvikling samt det faktum, at it bliver mere og mere afgørende for virksomheders konkurrenceevne betyder, at de it-strategiske valg bliver en vigtigere del af topledelsernes arbejde i fremtiden.

    Kurset vil sætte dig i stand til at kunne udarbejde en it-strategi med udgangspunkt i virksomhedens nuværende forretningsstrategi, værdikæde/processer og it-platform. Kurset vil "klæde dig på" til at kunne fungere som sparringspartner for ledelsen omkring it-strategivalg, arkitektur-strategivalg samt prioritering af forretningskritiske it-projekter.

    Efter kurset skal du kunne:

    1. udlede virksomhedens strategiske it-projekter - som kan skabe størst mulig forretningsmæssig og økonomisk værdi - med udgangspunkt i virksomhedens strategiske position samt de teknologiske muligheder, som er på markedet i dag.

    2. udlede virksomhedens strategiske it-projekter med udgangspunkt i virksomhedens værdikæde og kernekompetencer.

    3. analysere og vurdere virksomhedens nuværende applikationsportefølje og arkitekturvalg, herunder udarbejde gap-analyser samt vurdere fordele og ulemper ved forskellige arkitekturstrategier.

    4. udarbejde konkrete business cases inklusive opstilling af cash flow, beregning af kapitalværdi og ROI.

    5. udarbejde et konkret oplæg til virksomhedens samlede it-strategi samt opstille konkret action plan for gennemførsel og implementering.

     
    Fagligt indhold:Opbygning af kursets 4 undervisningsgange:

    1. gang

  • Introduktion, gruppesammensætning
  • Overblik over faget. Formål med it-strategi. Kobling mellem forretningsstrategi og it-strategi. Udledning af strategiske it-projekter med udgangspunkt i virksomhedens strategi og teknologimuligheder.

    2. gang

  • Udledning af strategiske it-projekter med udgangspunkt i værdikædeoptimering og virksomhedens kernekompetencer.
  • Digitalisering, automatisering og effektivisering af arbejdsgange.
  • Kortlægning, analyse og evaluering af virksomhedens nuværende applikationsportefølje, arkitektur, infrastruktur og organisation.

    3. gang

  • Kortlægning af virksomhedens fremtidige applikationsportefølje.
  • Valg af applikations-arkitektur-strategi udfra integrerbarhed, tilgængelighed, skalerbarhed, sikkerhed, fremtidssikret teknologi m.v.
  • Gap-analyse mellem nuværende og fremtidig applikationsportefølje. Forskellige mapningsmodeller gennemgås.
  • Økonomisk analyse af it-projekter, herunder udarbejdelse af cash-flow-analyser, beregning af kapitalværdier, ROI m.v. Gruppering og rangordning af it-projekter ud fra økonomiske og forretningsmæssige vurderinger. Udarbejdelse af business cases.

    4. gang

  • Udarbejdelse, opbygning og strukturering af endelig it-strategi
  • Udarbejdelse af konkrete action planer til brug for implementering og gennemførsel
  • Koncern-it-strategier i udenlandske koncerner (hvis det kan nås).
  • Gennemgang af sidste års eksamensopgave.

    Faget er i høj grad anvendelsesorienteret og tager udgangspunkt i virkelige cases. Afleveringsopgaverne sikrer, at du får gennemarbejdet en it-strategi for enten den virksomhed, du selv er ansat i eller en virkelig casevirksomhed. Kurset behandler it-strategi både i private og offentlige virksomheder.

    -----
    Information om studiestruktur
    Dette kursus kan vælges som obligatorisk på masteruddannelsen i Softwarekonstruktion.

    Se studieforløbet beskrevet her:
    Master i Softwarekonstruktion
     
  • Læringsaktiviteter:Netbaseret undervisning med et antal seminarer

    Kurset gennemføres som netbaseret undervisning. I kurset indgår undervisning over Internettet, hjemmestudier og 4 seminarer på IT-Universitetet på følgende mandage kl. 17.00-21.00:

    Mandag den 31. august
    Mandag den 14. september
    Mandag den 5. oktober
    Mandag den 9. november



    I kurset anvendes Luvit Learning Portal.
    Se instruktionsvideoer til Luvit her.
     

    Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

     

    Litteratur udover forskningsartikler:Litteratur består af udvalgte artikler opdelt efter de enkelte emner og samlet i et kompendium. Kompendiet kan købes ved kursets start.
    Desuden består litteraturen af det netbaserede kursusmateriale, cases samt tidligere udarbejdede it-strategiske projektopgaver. 
     
    Afholdelse (tid og sted)
    Kurset afholdes på følgende tid og sted:
    UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
    Mandag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 3A18
    Mandag 19.00-21.00 Øvelser ITU 3A18, 3A52

    Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
    EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
    2010-01-06 09.00-13.00 Skriftlig eksamen ITU 3A50 + 3A52