IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Grundlæggende grafisk design 
Kursusnavn (engelsk):Basic Graphic Design 
Semester:Efterår 2005 
Udbydes under:cand.it., design, kommunikation og medier (dkm) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.itu.dk/courses/DGGD/E2005/index.html 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:30 
Maks. antal deltagere:30 
Formelle forudsætninger:Typografiske og visuelle virkemidler udvikles og bearbejdes i programmerne:
- Photoshop
- Illustrator/Freehand/eller lignende.

Løsninger afleveres som pdf-filer, til det anvendes programmerne:
- Acrobat distiller
- Acrobat reader

Da kurset gennemføres som netbaseret undervisning, skal den studerende have adgang til disse programmer. Programmerne Acrobat, Photoshop og Illustrator findes på IT-Universitetet og alle studerende kan anvende disse programmer uden for de planlagte seminarer. De studerende skal før kurset have rutine i at anvende disse eller tilsvarende programmer, da der på kurset ikke undervises i de enkelte programmer. Anvendelseserfaringen kan være opnået gennem brug af programmerne, via IT-Universitetets kursus Grundlæggende webdesign eller lignende.
 
Læringsmål:Gennem kurset vil den studerende med udgangspunkt i de på kurset opstillede grafiske guidelines og egne praktiske erfaringer kunne vurdere visuelle og kommunikative virkemidler, der benyttes på websites.

Desuden vil den studerende med udgangspunkt i de på kurset opstillede grafiske guidelines kunne planlægge, udarbejde og begrunde opbygningen af konceptuelle grafiske brugergrænseflader til websites.
 
Fagligt indhold:Digitale brugergrænsefladers tilgængelighed er afhængig af et vel gennemarbejdet design, dvs. af den visuelle udformning og det funktionelle navigationsdesign.

Kurset introducerer grundlæggende grafiske guidelines og begreber, der giver forståelse for navigationsdesign og visuel kommunikation. Introduktionen sker via øvelser i:
- Komposition: at bestemme den adækvate sammensætning af visuelle elementer.
- Layout: at sammenstille betydningselementer, så man opnår en helhedsvirkning.
- Typografi: forståelse og behandling af de typografiske virkemidler og deres kommunikative funktion.
- Illustration: forståelse af forskellige illustrationstypers karakter og kommunikative funktion.

Desuden anvendelse af story-board, samt analyser og redesign af eksisterende websites.
 
Læringsaktiviteter:Netbaseret undervisning med et antal seminarer

Kurset gennemføres som netbaseret undervisning. I kurset indgår undervisning over Internettet, hjemmestudier og seminarer på onsdage på IT-Universitetet. Der er 12 undervisningsgange i alt, hvoraf fem seminarer er på IT-Universitetet, mens resten er netbaserede. I ugerne mellem seminargangene gennemføres netbaseret undervisning.

Seminarerne vil finde sted på onsdage kl. 17.00-21.00 på IT-Universitetet på følgende datoer: 31. august, 14. september, 28. september, 12. oktober og 16. november 2005.

Kurset består af forelæsninger, selvstudier, praktiske øvelser, opgaver og diskussioner. Øvelser og opgaver vil primært blive løst individuelt. Aflevering af opgaver og diskussionerne vil delvis foregå over nettet, delvis ved seminarerne på IT-Universitetet, hvor der vil være fælles gennemgang af løsninger.

Kurset udbydes i samarbejde med Den Grafiske Højskole.

NB! I introugen, dvs. fra den 29. august til d. 2. september kører kurset fra kl. 17.00 til 21.00 på den nedennævnte dag (se evt. skema).
 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

 

Litteratur udover forskningsartikler:Litteraturen vil bl.a. omfatte:


- Smukkere grafisk design af Henrik Birkvig
- At tale til øjet af Niels Heie
- Universal Principles of Design af William Lidwell et al
- Dont Make Me Think af Steve Krug.
- Stram op på dine websider af Kim Petersen
- Typografi og desktop publishing af Henrik Birkvig. 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Onsdag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 3A14
Onsdag 19.00-21.00 Øvelser ITU Multimedielab (0A17)

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2005-11-25 inden kl. 15.00 Skriftlige arbejder ITU Eksamenskontoret
2006-01-04 se eksamenstidsplan på kursets hjemmeside Mundtlig eksamen ITU se eksamensplanen i Studiehåndbogen på ITUs intranet
2006-01-05 do Mundtlig eksamen ITU do
2006-01-06 do Mundtlig eksamen ITU do
2006-01-09 do Mundtlig eksamen ITU do