IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Medie- og kommunikationsteori 
Kursusnavn (engelsk):Media and Communication Theory 
Semester:Efterår 2014 
Udbydes under:Bachelor i digitale medier og design (bdmd) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:60 
Maks. antal deltagere:85 
Formelle forudsætninger:Dette kursus indgår på første semester på bacheloruddannelsen i Digitale medier og design, og man skal være optaget på uddannelsen for at kunne deltage. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

- Identificere forskellige medieplatformes karakteristika.
- Redegøre for de særlige udfordringer og muligheder ved medieret kommunikation.
- Redegøre for de væsentligste teoridannelser inden for kommunikations- og medieteori.
- Redegøre for fagets centrale metoder til dataindsamling og analyse.
- Anvende teori til diskussion af relevante problemstillinger.
- Anvende en eller flere af fagets metoder til dataindsamling og analyse i eksamensopgaven 
Fagligt indhold:Kurset introducerer de studerende til kommunikations- og medieteoretiske perspektiver med relevans for de særlige problemer, udfordringer og fordele, der knytter sig til medier og kommunikation. Det er kursets formål at levere en værktøjskasse af metoder og teorier, som vil sætte de studerende i stand til at analysere og vurdere mediernes kommunikative og kulturelle aspekter.

Kurset vil fokusere på grundlæggende teori om medier, mediekultur og mediesamfund.

Metodeteoretisk vil fokus ligge på kvalitative metoder og sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og metodedesign. De studerende vil lære at identificere og afgrænse problemstillinger indenfor området medier og kommunikation, som derefter kan analysere med inddragelse af relevante teorier og mindre empiriske undersøgelser.

Indsamling af mindre selvstændig empiri til eksamensopgaven er obligatorisk - det kan for eksempel være et interview, en observation eller en analyse af en selvvalgt medietekst. Eksamensopgaven er således ikke en selvstændig undersøgelse, men et forskningsdesign, der reflekteres gennem afprøvning i lille skala.

Eksempler på emner, som de studerende vil kan beskæftige sig med er den mediehistoriske udvikling, medierne og vores selvforståelse, mediernes magt i hverdagen, og broadcastmedierne sat i forhold til internettet. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning. Fra midt i semestret vil øvelserne primært fokusere på arbejde med eksamensopgaven, ligesom der vil være mulighed for en del vejledning 

Obligatoriske aktivititer:Aflevering af lille opgave i første del af semestret plus præsentation og aktiv deltagelse i seminar i anden del 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern prøve

Eksamensafleveringen er en skriftlig opgave på 12 sider á 2400 anslag og er defineret som en mindre forundersøgelse af et selvvalgt emne. Udover problemformulering skal opgaven præsentere feltet, begrunde emnets relevans for faget, give bud på mulige teoretiske perspektiver og relevante undersøgelsesmetoder. Der skal anvendes en smule selvstændig empiri til at reflektere over undersøgelsesdesignet  

Litteratur udover forskningsartikler:Grundbogen suppleres af enkelte metodeartikler og casestudier, tilgængelige fra LearnIT