IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Databasesystemer 
Kursusnavn (engelsk):Database Systems 
Semester:Forår 2006 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.itu.dk/courses/DBS/F2006/index.html 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:45 
Maks. antal deltagere:65 
Formelle forudsætninger:Kurset Grundlæggende programmering eller tilsvarende forudsætninger. Kurset kan dog tages parallelt med Grundlæggende programmering, hvis man har matematik på A-niveau eller tilsvarende.
 
Læringsmål:Databaser møder du overalt i forbindelse med IT, som den grundlæggende mekanisme til lagring af og søgning i store, strukturerede datamængder. Kurset har som mål at give dig kendskab til de grundlæggende regler for datamodellering og datamanipulation i (relationelle) databaser, og således give dig baggrund for at arbejde med systemer, hvor databaser indgår. Der lægges vægt på forbindelsen mellem teori og praksis.

Specifikt er det målet at du efter kurset skal kunne:

  • Lave et database-design i ER modellen, og oversætte det til en relationel datamodel
  • Programmere forespørgsler i SQL, der involverer f.eks. gruppering, aggregering, og underforespørgsler
  • Foretage normalisering for at forbedre en relationel datamodel
  • Skabe database constraints, såsom referenceintegritet
  • Anvende indeksering til at forbedre en databases effektivitet
  • Analysere opførslen af transaktioner, der udføres parallelt

 
Fagligt indhold:Kurset omfatter:
  • Introduktion til database management
  • Database design ved brug af entity-relationship datamodellen, EER modellen, eller UML
  • Den relationelle model og normalisering
  • Programmering af databaseforespørgsler i SQL
  • Effektiv databaseimplementation
  • Transaktionshåndtering
  • OLAP og informationsintegration

Gennem øvelser og et obligatorisk gruppeprojekt kan der under kurset opnås en betydelig erfaring med implementation og brug af databaser.
For mere information om indhold, se hjemmesiden for den sidste udgave af kurset: www.itu.dk/people/pagh/DBS05 (med forbehold for ændringer).
 
Læringsaktiviteter:12 forelæsninger og 12 øvelsesgange

Forelæsninger og øvelser. Forelæsninger løber fra 17.00 til 19.00. Øvelser fra 19.00 til 21.00.

Et obligatorisk gruppeprojekt, der afleveres i 3 dele, samt 2 af 3 individuelle opgaver, skal godkendes for at kunne gå til eksamen.

OBS! I introugen, dvs. fra den 30. januar til den 3. februar 2006, vil der blive afholdt forelæsning og øvelser som normalt, dvs. fra 17.00 til 21.00.
 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

 

Litteratur udover forskningsartikler:Grundbog på kurset:
Modern Database Management 7th edition, Jeffery A. Hoffer, Mary B. Prescott and Fred R. McFadden, International edition, Prentice Hall 2004. ISBN 0-13-127388-4
 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Torsdag 17.00-19.00 Forelæsning ITU 3A12
Torsdag 19.00-21.00 Øvelser ITU 3A50, 3A52

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2006-06-08 9-13 Skriftlig eksamen ITU Se eksamensplan i Studiehåndbog på intranettet