IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Medie- og kommunikationsteori 
Kursusnavn (engelsk):Media and Communication Theory 
Semester:Efterår 2015 
Udbydes under:Bachelor i digitale medier og design (bdmd) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:60 
Maks. antal deltagere:76 
Formelle forudsætninger:Dette kursus indgår på første semester på bacheloruddannelsen i Digitale medier og design, og man skal være optaget på uddannelsen for at kunne deltage. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:
- Identificere klassiske massemedieplatformes karakteristika.
- Redegøre for de særlige udfordringer og muligheder ved medieret kommunikation.
- Redegøre for de væsentligste teoridannelser inden for kommunikations- og medieteori.
- Redegøre for fagets centrale metoder til dataindsamling og analyse.
- Anvende teori til diskussion af relevante problemstillinger.
- Anvende en eller flere af fagets metoder til dataindsamling og senere analyse i eksamensopgaven. 
Fagligt indhold:Please note, that due to technical challenges, changes may occur before the start of the semester (week 35) – this applies to all sections of the course description.

Kurset introducerer de studerende til kommunikations- og medieteoretiske perspektiver med relevans for de særlige problemer, udfordringer og fordele, der knytter sig til udviklingen i både massemedier og interpersonelle kommunikationsmedier.
Det er kursets formål at levere en værktøjskasse af metoder og teorier, som vil sætte de studerende i stand til at analysere og vurdere en vifte af kommunikative og kulturelle aspekter. Fokus ligger på udviklingen frem til digitalisering og giver dermed fundamentet for uddannelsens videre teoretisering.

Kurset vil fokusere på grundlæggende teori om kommunikation, massemedier, mediekultur og mediesamfund.

Metodeteoretisk vil fokus ligge på to af fagets centrale kvalitative metoder (interview, observation), og sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og metodedesign. De studerende vil lære at identificere og afgrænse problemstillinger indenfor massemedier og kommunikation, som derefter kan analysere med inddragelse af relevante teorier og mindre empiriske undersøgelser. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, gruppearbejder og (i mindre grad) vejledning. 

Obligatoriske aktivititer:1) Udfyldelse og aflevering af særlige forberedelsesark kombineret med aktiv deltagelse skal forekomme mindst fire gange (af otte mulige).
2) Selvstændig udførelse af et interview eller en observation, til anvendelse i eksamensopgaven.
2) Aktiv deltagelse i seminar sidst på semestret, med fremlæggelse af eksamensprojekt 
Eksamensform og -beskrivelse:C: Skriftlige arbejder uden mundtlig eksamen., (7-scale, external exam)

C1: Eksamensaflevering er en skriftlig opgave på 16.800 anslag (+/- 10%) inklusiv indholdsfortegnelse, noter, tegnsætning og mellemrum; eksklusiv pensumliste. Der er ikke mundtligt forsvar.

Eksamensopgaven skal teoretisk forankret beskrive og diskutere den historiske udvikling i enten danske massemedier (avis/radio/tv) eller i interpersonelle kommunikationsmedier (brev/telefon) med særligt fokus på kommunikationens vilkår før og nu. Hvad bliver anderledes med digitaliseringen; hvordan forekommer udviklingens variationer af fastholdelse og forandring? Der kan fint lægges særlig vægt på enkelte aspekter (som fx teknologi, brugsmønstre, tid/rum-forskydninger, distribution eller demokratisk debat), men det større billede skal aftegnes først. Både dele af pensum, andre tekster og egen empiri skal inddrages.  

Litteratur udover forskningsartikler:Grundbogen suppleres med et mindre udvalg af artikler, tilgængelige fra kursets side på LearnIT