IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):B21 Projektledelse af it-anskaffelser 
Kursusnavn (engelsk):B21 Project Management of IT Sourcing 
Semester:Efterår 2008 
Udbydes under:cand.it., e-business (ebuss) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://sitescape1.e-cbs.dk/forums/KEH/ 
Min. antal deltagere:15 
Forventet antal deltagere:25 
Maks. antal deltagere:45 
Formelle forudsætninger: B1 Strategic and Tactical Tools for E-business eller lignende kursus 
Læringsmål: Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at forstå hvordan it-projekter styres hos virksomheder/myndigheder, der ønsker at anskaffe et it-system til forretningsmæssig anvendelse.
De studerende skal endvidere kunne analysere de projektledelesesmæssige problemstillinger i it-projekter; samt kunne anvende metoderne i rollen som projektleder for mindre it-projekter, eller som projektlederassistent.

Kurset fokuserer på at gøre den studerende i stand til at anvende de lærte begreber, metoder mv. i analyse og ledelse af konkrete it-projekter.

Efter kurset vil du...
* kunne fastlægge projektledelsesaktiviteterne i et it-projekt, samt kunne fastlægge det overordnede indhold i en projekthåndbog
* kunne analysere, vurdere og komme med forslag til forbedring af projektledelse - både i konkrete projekter, i form af projekthåndbøger, og i form af egentlige projektledelsesmetoder
* kunne udarbejde interessentanalyse, risikoanalyse samt fastlægge formål og operationelle succeskriterier for et projekt
* kunne gennemføre fremdriftsstyring, ændringsstyring og kvalitetsstyring
* kunne gennemføre evalueringer af projektprocesser, succeskriterier og organisationers projektmodenhed
* kunne redegøre for hovedindholdet i følgende yderligere styringsdiscipliner: projektorganisering, vidensstyring, økonomistyring, leverancestyring, estimering, cost/benefit-analyse, ibrugtagning samt konfigurations- & versionsstyring.
 
Fagligt indhold: Faget baserer sig - udover litteraturen - på et studie af et konkret it-baseret forretningsprojekt, hvorigennem du får lejlighed til at syntetisere og anvende teorier om it-projektledelse, forretningsstrategi, it-strategi, it-governance, behovsafklaring mv.

Kurset skal skabe overblik, hvorfor der lægges vægt på at få belyst så mange aspekter af projektledelsesarbejdet som muligt, fremfor at gå i dybden med delemner.

Kurset giver en forståelse for samspillet mellem de 6 væsentligste dimensioner i et it-projekt:

* Ressourcer (hvad skal der investeres af penge og medarbejdertid i projektet?)
* Tid (hvornår skal systemet være færdigt?)
* Viden (hvilken viden og kvalifikationer skal der tilføres projektet, og hvilken viden skal der produceres i projektet?)
* Funktionalitet (hvad skal systemet kunne?)
* Kvalitet (hvor gode skal udviklingsprocesser og system være?)
* Nytteværdi (hvilken glæde skal modtageren have af systemet?).

Kurset giver med baggrund i ovenstående en række praktiske metoder, værktøjer og anvisninger på, hvordan man styrer it-projekter fra projektidé til evaluering, ud fra ønsket om opnåelsen af en række definerede forretningsmæssige mål.

Faget vil endvidere have fokus på, hvordan virksomheden generelt kan udvikle sin modenhed i at styre og gennemføre it-baserede forretningsprojekter, herunder hvordan denne modenhed spiller sammen med leverandørmodenhed (CMMI).
 
Læringsaktiviteter:

Kurset er baseret på at de studerende i grupper på 4-5 studerende finder et it-projekt at studere, og skriver et miniprojekt herom.

Forelæsningerne afholdes som 6 seminarer á 6 timer, og suppleres med øvelser, reviews og dialog med læreren over Sitescape. Undervisningen finder sted i uge 36, 37, 39, 40, 43 og 45. Dvs. 2/9, 9/9, 23/9, 30/9, 21/10 og 4/11.

De studerende skal på seminarerne holde oplæg om udvalgte dele af litteraturen og om det it-projekt, de studerer.
 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Ekstern censur, 7-trins-skala, B4: Mundtlig eksamen med skriftlige arbejder men uden forberedelsestid ved eksamen
Individuel, mundtlig eksamen på baggrund af miniprojekt om en selvvalgt case. Casen skal omhandle en virksomhed/myndighed, der har haft et projekt med det formål at indføre et it-system til at understøtte virksomhedens forretningsmæssige mål.
Gruppestørrelse på 4 anbefales.
 

Litteratur udover forskningsartikler: - Stephen Biering-Sørensen: Praktisk it-projektledelse. Samfundslitteratur, 2004.

- Jack T. Marchewka: Information Technology Project Management - Providing Measurable Organizational Value - 2. ed. Kapitel 1-3 + 10-14. Wiley, 2006 - ISBN 0-471-71539-5.

- Bent Flyvbjerg m.fl.: Underestimating Costs in Public Works Projects: Error or Lie? Journal of the American Planning Association, vol. 68, no. 3, Summer 2002, pp. 279-295.
http://www.planning.org/japa/pdf/JAPAFlyvbjerg.pdf

- Jeff Sutherland m.fl.: Scrum and CMMI Level 5: The magic potion for code warriors
The 12th annual European Systems and Software Engineering Process Group Conference (Amsterdam, juni 2007). http://snipurl.com/1otot

- Teknologirådet ("Bonnerup-rapporten"): Erfaringer fra statslige IT-projekter. Teknologirådet, 2001 - ISBN 87-90221-56-7. http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p01_Rapport_it_proj.pdf

- Videnskabs¬ministeriet: Modenhed i it-baserede forretningsprojekter. Videnskabsministeriet, 2006, ISBN 87-91702-42-9.
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/publikationer/2006/modenhed-i-it-baserede-forretningsprojekter/Modenhed_i_it_baserede_forretningsprojekter.pdf

 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Tirsdag 09.00-12.00 Forelæsning ITU 4A16
Tirsdag 13.00-16.00 Forelæsning ITU 4A16

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2009-01-13 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
2009-01-14 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere