Kurset har som omdrejningspunkt deltagelse i Copenhagen Conference on Philosophy of Technology (http://akira.ruc.dk/~clfe/phitech/), der afholdes den 13-15 oktober 2005. Kurset udgøres af tre dele: - Kursets første og største del er forberedelse til konferencen med et studium af centrale og introducerende tekster af de inviterede talere på konferencen. Talerne er prominente teoretikere indenfor teknologistudier: Don Ihde, Louis Bucciarelli, Mary Tiles, Sunny Y Auyang, Evan Selinger, Andrew Pickering, Peter Galison og Wiebe Bijker. Teksterne vil efter behov blive suppleret af andre centrale tekster indenfor teknologiteorien. Denne første del af kurset vil udgøre fire til fem undervisningsgange. - Kursets anden del er den egentlige konference. De studerende forventes at deltage fuldt ud i de tre dage på konferencen. - Kursets tredje og sidste del består af et mindre antal kursusgange med diskussion på baggrund af konferencen. Det skal blandt andet ske ved at de studerende holder oplæg ud fra deres arbejde med eksamensopgaven, idet denne skal handle om en teoretiker eller problemstilling fra konferencen. Undervisningen på kursets første og tredje del vil veksle imellem læreroplæg, studenteroplæg og diskussion. Der vil undervejs blive stillet 1-2 små skriveopgaver med det formål at de studerende kan spore sig ind på en problemstilling eller teoretiker de ønsker at beskæftige sig med i eksamensopgaven.
mundtlig-med-afleveringsopgave, 30 minutter.