Projektklyngen kører som et seminar, hvor læreren styrer diskussionerne, men de studerende forventes at bidrage aktivt ved at præsentere emner og deltage i debatterne hver uge. Der er ingen forlæsninger, powerpoint præsentationer eller lignende. Vi mødes en gang om ugen i 2-3 timer og diskuterer teksterne eller "hjemmearbejde". De første 7 uger er der diskussion af et fælles pensum, hvor deltagerne også vil have en chance for at fokusere på emner, de er specielt interesserede i. I løbet af de uger vil vi også brainstorme og planlægge projekterne. De sidste 7 uger er der projektarbejde, med vejledning og andre aktiviteter hvor vi hjælper hinanden komme videre. Denne projektklynge forventes at udmønte i et 15 ECTS projekt, hvilket svarer til halvdelen af din tid som fuldstidsstuderende. Derfor kan du forvente at bruge ca. 18 timer om ugen om det (kun 2-3 er konfrontationstimer, resten er forberedelse, læsning, konceptudvikling og projektarbejde) ---------------------------- Projektklynge. Dette er en projektklynge. Studerende, som tilmelder sig dette fag skal også registrere deres specifikke projekt i projektbasen. Du tilmelder dig dette projekt som var det et almindeligt kursus. Men bemærk, at registrering i en projektklynge ikke betragtes som bindende kursustilmelding (kun relevant for kandidatstuderende). Registreringen er først bindende, når projektaftalen er godkendt af studienævnet. Projektklyngen som sådan vil ikke fremgå på dit eksamensbevis - det vil være projektets titel, der er registreret på beviset.
De studerende skal til sidst aflevere et fungerende produkt (netkunst, spil, digital oplevelse af forskellige art) der præsenteres ved en udstilling, sammen med en analyse og et ”manifest” (den skriftlige del er 15-20 sider). Der afholdes en mundtlig eksamen hvor de studerende skal kunne relatere deres kreative beslutninger til det teoretiske pensum.