IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Dynamisk webdesign 
Kursusnavn (engelsk):Dynamic Web Design 
Semester:Forår 2016 
Udbydes under:Master i it, Interaktionsdesign (ind) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:25 
Maks. antal deltagere:39 
Formelle forudsætninger:Kursusdeltagelse forudsætter at du:
- kan publicere statisk indhold til web

- kan skrive html
- ved hvordan man bruger CSS til at style HTML baseret indhold
- kan bruge et billedbehandlingsprogram
- kan bruge et ftp program
- har grundlæggende teoretisk viden om typografi, farver, layout og komposition ifht. web mediet.

Du kender til webdesign- og kommunikation, html- og CSS, og vil gerne bygge videre på den viden. Kurset har fokus på samspillet mellem webdesign, webkommunikation og teknik til udvikling af dynamiske kommunikationsløsninger på nettet.

I øvrigt skal man opfylde IT-Universitetets generelle optagelseskrav.

Enkelte forelæsninger vil være på engelsk.

Dette kursus er ikke åbent for bachelorstuderende 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

- Beskrive hvordan en dynamisk web applikation tænkes løst

- Anvende præsenterede analyse og design -metoder.

- Følge instruktioner til at genbruge og evt. modificere eksisterende funktionalitet.

- Implementere en dynamisk 'front-end' med øje for brugervenlighed/brugeroplevelse (design og funktionalitet) samt håndtering af brugergenereret indhold (dynamisk dataudtræk og datalagring).

- Analysere, designe og implementere komplekse kommunikationsløsninger på nettet, der integrerer på tværs af sociale medier, medieformer og egne websites.

- Reflektere over design- og udviklingsprocessen, med henblik på at identificere mulige forbedringer af webløsningen 
Fagligt indhold:Please note, that due to technical challenges, changes may occur before the start of the semester – this applies to all sections of the course description.

Kurset henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder med design- og kommunikation på nettet. Du har en grundlæggende teknisk viden inden for html og CSS, som du gerne vil arbejde videre med. Du vil gerne arbejde med komplekse kommunikations- og markedsføringsløsninger på nettet, der integrerer sociale medier på dine egne websites. Målet er at give dine koncepter og design mere tyngde - både teknisk og kommunikationsmæssigt. Dertil vil du gerne have et teknisk fundament - ikke nødvendigvis for at integrere alt selv - men for bedre at indgå i et projektsamarbejde med andre, mere teknisk mindede personer.

Emnet på kurset er dynamiske websites, og der er både fokus på design og kommunikation såvel som teknisk integration.

Målet er at give den studerende et bredt overblik over dynamisk webdesign samt indblik i nogle af de mest aktuelle web-teknologier.

- Web mediets udviklingshistorie, nuværende stadie og fremtid. (det social web og mobilt web)
- Metoder for effektiv kommunikation og design af komplekse hjemmesider (emotionelt design, brand personas, principper for socialt webdesign...)
- Opsætning af udviklingsmiljø, (IDE + lokal webserver) (WAMP/MAMP)
- Introduktion til databasedrevne webløsninger (PHP, PHPmyAdmin, MySQL)
- Scripting til udtræk af data fra databaser og (PHP & MySQL)
- Systematisk arbejde med deliverables i udviklingen af et interfacedesign (sitemap, wireframe, mock-up, layoutdiagram)
- Anvendt UX -teori.
- Bevidst brug af grafiske virkemidler som layout, typografi, farver, billeder og komposition.
- håndtering og implementering af forskellige elementer i præsentationslaget (CSS, HTML og JavaScript/jQuery (DOM scripting))
- Teknologier der berøres på kurset: JavaScript, JavaScript framework'et JQuery, HTML og HTML5, PHP og MySQL, CSS og CSS3. Frontend frameworket Bootstrap. WordPress.
- Brugen af CMS (WordPress) til at lave komplekse webproduktioner - herunder at lave temaer for at implementere eget design i CMS'et samt tilpasse eksisterende temaer (child themes) 
Læringsaktiviteter:

Læringsaktiviteter:
Kurset afvikles over en kort, men intensiv periode: To hele weekender samt en periode med e-baseret undervisning. I april afholdes første weekend-kursusseminar om frontend og backend udvikling. Derefter følger en måneds e-læring/selvstudie, og anden weekendseminar afholdes prel. i maj. Her er temaet udvikling af sociale sites og komplekse sites og vi arbejder med at specialtilpasse WordPress. Kurset afsluttes med en individuel opgave, som også danner grundlag for eksamen.

Afsluttende opgave:
I løbet af weekendseminar nummer to stilles en afsluttende opgave omhandlende et dynamisk website. Opgaven løses individuelt, og består af en rapport der dokumenterer udviklingsprocessen og overvejelserne bag websitet samt en delvis implementering af dette. Den afsluttende opgave fungerer som eksamen, og bør derfor afspejle kursets læringsmål.

Forelæsninger:
I løbet af seminar-weekenderne, vil der blive holdt kortere forelæsninger/oplæg om aktuelle emner inden for dynamisk webdesign samt tekniske introduktioner. I forbindelse med hvert oplæg vil der blive afsat tid til opgaveløsning. Opgaverne er både individuelle såvel som gruppeopgaver.

Tema:
Ud fra et givet tema skal den studerende lave en webprofil for en virksomhed/organisation. Webprofilen skal konceptualiseres og designes vha. diverse arbejdsdokumenter/deliverables (koncept-modeller, wireframes, mock-ups..). Forslaget indeholder endvidere en delvis implementering. Det tekniske mindstekrav til implementeringen er at der i koden loades og præsenteres data fra en ekstern kilde (database/webservice), samt at løsningen integrerer indhold fra sociale medier. I forslaget skal anvendes teoretisk og praktisk kendskab til teori om brugervenlighed og brugeroplevelser, og den studerende skal forholde sig til mediets særlige egenskaber og potentiale.

Hele processen med at udarbejde dette forslag dokumenteres i en rapport, som sammen med den delvise implementering af websitet udgør eksamensprojektet. 

Obligatoriske aktivititer:Der er ingen obligatoriske aktiviteter. Vær venlig KUN at ændre denne tekst når der er obligatoriske aktiviteter./
There are no mandatory activities. Please, change this text ONLY when there are mandatory activities. 
Eksamensform og -beskrivelse:C: Skriftlige arbejder uden mundtlig eksamen., (7-scale, external exam)

I løbet af kurset arbejdes der på et personligt projekt i form af en komplet webprofil for en virksomhed/organisation. Hver studerende afleverer en rapport, der dokumenterer udviklingen af webprofilen, samt redegør for den bagvedliggende web-teknologi. En kopi af det delvist dynamiske website samt den tilhørende database afleveres også, og indgår som en del af evalueringen.  

Litteratur udover forskningsartikler:Kommer.