IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):CMD-SIF2 Styring af IT-baserede forretningsprojekter i praksis 
Kursusnavn (engelsk):CMD-SIF2 Styring af IT-baserede forretningsprojekter i praksis 
Semester:Forår 2007 
Udbydes under:cand.it., e-business (ebuss) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/enkeltfag_valgfag_for_r_2007/valgfag_samlet_oversigt_for_r_2007/cand_merc_dat/cmd_sif2_styring_af_it_baserede_forretningsprojekter_i_praksis 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:10 
Formelle forudsætninger: Bemærk at dette er et kursus som udbydes i samarbejde med Cand.merc.-dat, CBS, Handelshøjskolen.
Hvis du ønsker at følge dette kursus bedes du læse følgende procedure for optagelse: http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/valgfag_samlet_oversigt/tilmelding/meritstuderende_ans_ger_fra_andet_dansk_universitet

Faget er godkendt som et generelt fag for EBUSS studerende, og der skal derfor ikke søges om forhåndsgodkendelse. Hvis man ønsker at faget skal afløse et B-, P-, eller T-fag skal der sendes en skriftelig ansøgning til EBUSS studienævn.

Øvrige studerende skal søge ITU-studienævnet om forhåndsgodkendelse for at følge dette kursus.

Faget forudsætter, at du har kendskab til (it-)projektledelse svarende til en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse, samt til softwareudviklingsprocesser.

Endvidere forudsættes kendskab til interviewteknik og empiriindsamling, eller at man i grupperne selv sætter sig ind i dette.
 
Læringsmål: De studerende skal efter kurset kunne:

- analysere og vurdere praksis hos virksomheder og myndigheder, der gennemfører it-baserede forretningsprojekter (digitaliseringsprojekter/it-projekter),

- komme med anbefalinger til forbedringer af virksomhedernes/myndighedernes generelle modenhed og måder at håndtere disse projekter på,

- komme med anbefalinger til de ændringer i virskomhedernes/myndighedernes rammebetingelser for projektgennemførelsen, der er realistiske i en given konkret situation.

- tage kritisk stilling til de eksisterende teorier og metoder, kunne vurdere deres gyldighedsområde, samt give tentative bidrag til supplementer til metoderne.

 
Fagligt indhold: Faget baserer sig - udover litteraturen - på et studie af et konkret it-baseret forretningsprojekt, hvorigennem du får lejlighed til at syntetisere og anvende teorier om it-projektledelse, forretningsstrategi, it-strategi, it-governance, behovsafklaring mv.

Faget vil have fokus på, hvordan man i praksis designer og styrer en projektproces ud fra ønsket om at opnå fastlagte operationelle forretningsmæssige succeskriterier, og indenfor rammerne af de lagte forretningsstrategier og it-strategier, it-governanceprincipper og it-arkitektur; samt på hvordan man både undervejs og efterfølgende måler om succeskriterierne realiseres. I den forbindelse er et centralt element, hvordan dialektikken mellem forretningsmæssige behov og it-mæssige muligheder løbende får mulighed for at manifestere sig i "optimale projekter".

Faget vil i den forbindelse se på, hvordan forskellige udgangspunkter hos virksomheden vil medføre forskellige måder at designe gennemførelsen af et it-baseret forretningsprojekt på.

Faget vil endvidere have fokus på, hvordan virksomheden generelt kan udvikle sin modenhed i at styre og gennemføre it-baserede forretningsprojekter, herunder hvordan denne modenhed spiller sammen med leverandørmodenhed (CMMI).

Såvel undervejs i faget som ved eksamen vil det blive vægtet højt, at du som studerende er i stand til i konkret analyse at anvende begreber og metoder fra kurset og fra tidligere studieelementer.
 
Læringsaktiviteter:

Du skal i en gruppe med 3-4 andre studerende finde et it-baseret forretningsprojekt at studere hos en virksomhed eller en myndighed. I løbet af kurset vil gruppen skulle aflevere en række opgaver med analyser af dette projekt, der tilsammen udgør et grundlag for udarbejdelse og aflevering af et afsluttende miniprojekt på ca. 15 sider.

Grupperne skal endvidere undervejs reviewe hinandens opgaver og give feedback herpå, skriftligt og mundtligt; samt undervejs i kurset på kursusseminarerne præsentere projektets problemstillinger set i lyset af teorierne og metoderne på området.

Der afholdes i løbet af semesteret i alt 5 seminarer á 6 timer, hvor teori og metoder gennemgås, og hvor grupperne holder oplæg. Der vil endvidere være eksterne gæsteforelæsere.

Der vil være relativt meget læsestof og seminarafholdelse i kursets start, mens indsatsen i den sidste del i højere grad vil koncentrere sig om arbejdet med case og miniprojekt.
 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

 

Litteratur udover forskningsartikler: