IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Videregående akademisk projekt, Kvalifikationsforløb til master, Software engineering 
Kursusnavn (engelsk):Advanced Academic Project, Software Engineering 
Semester:Efterår 2016 
Udbydes under:Kvalifikationsforløb til Master i Software Engineering (i-kv-se) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:
Maks. antal deltagere:15 
Formelle forudsætninger:Kun for Kvalifikationsforløb til Master i IT. Kurset er anden del af kvalifikationsforløbet, der har til formål at kvalificere studerende til optagelse på en masteruddannelse. 
Læringsmål:.
Læringsmålene for kurset er at gøre deltagerne i stand til at:

- Identificere, definere og afgrænse et problem inden for informationsteknologi
- Identificere og analysere relevante midler til at løse problemet såsom akademiske teorier, metoder, litteratur, redskaber og andre kilder så vel som eksisterende løsninger på problemet
- Kombinere de valgte midler, om nødvendigt videreudvikle dem og anvende dem på en koordineret måde hen i mod en løsning på problemet
- Evaluere løsningen
- Rapportere problemet, undersøgelser af baggrunden, arbejdet hen i mod løsningen, løsningen og andet relevant materiale på en sammenhængende og stringent måde og under iagttagelse af akademiske standarder
- Reflektere over problemet, den valgte tilgang, løsningen og andre resultater
- Redegøre for en central problemstilling inden for IT-ledelse, softwareudvikling eller interaktionsdesign, gerne belyst gennem en case og/eller en empirisk undersøgelse 
Fagligt indhold:På kurset Videregående akademisk projekt videreudvikles de studerende evne til at arbejde selvstændigt med en kompleks problemstilling inden for et af følgende tre områder: software engineering, it-ledelse og interaktionsdesign. 
Læringsaktiviteter:

Kurset forløber i to dele. Den første del foregår som et traditionelt kursus med forelæsninger og deltageraktivitet i form af øvelser, diskussioner og feedback. Der arbejdes med grundlæggende aspekter af det akademiske projektarbejde: indkredsning af en relevant problemstilling, problemformulering, litteratursøgning, teori, undersøgelsesmetoder samt skrivning inden for den akademiske genre. Der lægges særlig vægt på begreber og teoriers rolle samt på planlægning af et sammenhængende undersøgelsesdesign. Der vil være skriftlige hjemmeopgaver mellem kursusgangene.

I anden del udarbejder de studerende et akademisk projekt i grupper på 2-5 studerende. Projektarbejdet består i at planlægge, gennemføre og evaluere en undersøgelse af et selvvalgt spørgsmål eller problem inden for IT ved hjælp af akademiske teorier og metoder samt at dokumentere det skriftligt i en rapport. Spørgsmålet eller problemet skal ligge inden for det relevante masterområde, dvs. inden for enten software engineering, IT-ledelse eller interaktionsdesign. Det betyder samtidig at grupperne dannes med udgangspunkt i de studerendes forventede valg af masteruddannelse. 

Obligatoriske aktivititer:Der er ingen obligatoriske aktiviteter. Vær venlig KUN at ændre denne tekst når der er obligatoriske aktiviteter./
There are no mandatory activities. Please, change this text ONLY when there are mandatory activities. 
Eksamensform og -beskrivelse:D11: Aflevering med mundtlig eksamen baseret på aflevering., (7-scale, internal exam)

Rapportens omfang afhænger af gruppestørrelsen og er mellem 17 og 25 sider. De studerende vil modtage vejledning, der som udgangspunkt baserer sig på aflevering af skriftligt materiale. Vejledningsmøderne aftales fra gang til gang.

Eksamen er en projekteksamen, baseret på den skriftlige rapport og individuelt mundtligt oplæg. Den individuelle eksamen er på 30 minutter per studerende inklusiv votering og feedback. 7-trinsskalaen anvendes.  

Litteratur udover forskningsartikler:Følgende bøger anvendes. Deltagerne bør købe og orientere sig i dem inden semesterstart.

Andersen, I. (2013). Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 5. udgave. Samfundslitteratur.
Mac, A. og Hagedorn-Rasmussen P. (2013). Projektarbejdets kompleksitet – viden, værktøjer og læring. Samfundslitteratur.