IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Innovation og konceptudvikling 
Kursusnavn (engelsk):Innovation and Concept Development 
Semester:Efterår 2012 
Udbydes under:Master i it, Interaktionsdesign (ind) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:30 
Maks. antal deltagere:80 
Formelle forudsætninger:.Kursusdeltagelse forudsætter, at du har taget kurset “At forstå Interaktionsdesign” eller har opnået tilsvarende kompetencer andetsteds.
-----

Information om studiestruktur
Dette kursus kan vælges som obligatorisk på masteruddannelsen i Interaktionsdesign og multimedier.
I øvrigt skal man opfylde IT-Universitetets generelle optagelseskrav. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

- redegøre for teori, metode og modeller for konceptudvikling og innovation, og anvende disse til at analysere helhed og facetterne i et konceptudviklingsforløb

- redegøre for metoder til at facilitere innovationsprocesser og formidle koncepter til digitale produkter og services.

- afdække og beskrive behov, analysere markedet og brugeradfærd, uddrage indsigt og manifestere og integrere indsigten i ideer, som udvikles til sammenhængene koncepter, hvor businesscase, udtryk, brugeroplevelse og samfundsmæssig nytteværdi går op i en højere enhed.

- kommunikere koncepterne med henblik på dialog med interessenter, i markedsføring og overfor et produktionsapparat.

- argumentere for sin proces og sine konceptudviklingsvalg samt evaluere og reflektere over sit koncept ud fra et forretningsmæssigt, brugermæssigt, etisk og teknologisk perspektiv. 
Fagligt indhold:Kursets målsætning er at give dig et praktisk og teoretisk kendskab til koncept- og businessudvikling, konceptudviklingsmetoder- og modeller samt facilitering af innovationsprocesser.

Efter kurset vil du:

- have et teoretisk, metodisk og analytisk indblik i innovation, kreative metoder, procesledelse, projektledelse og business- og konceptudvikling.

- kunne præsentere, argumentere og begrunde brugen af teorier og metoder til business- og konceptudvikling .

- kunne identificere og beskrive et koncept ved dets særlige karakteristika og bedømme dets svagheder og styrker, samt analysere og kritisk vurdere et koncept ud fra et kommercielt, kommunikations- og brugerperspektiv

- Du får redskaber til at forstå problemstillinger og konceptualisere dem til løsninger der udnytter mulighederne i digitale medier.

Konceptudvikling er kulturforandring og en facet af innovation. På kurset beskæftiger vi os med indsamling af viden, analyse af den indsamlede viden, ideudvikling, udvikling af business case, kvalificering af ideerne, kommunikation af ideerne samt facilitering af collaborative skabende processer

Et koncept er et abstrakt svar på et brændende spørgsmål. Med besvarelsen tager konceptudvikleren stilling til konceptets interessenter, målgruppe og de sociale sammenhænge som konceptet skal påvirke, til forretningsmæssige ønsker og til samfundsmæssige behov. Et koncept formidler en original ide, det beskriver brugerens virkelighed, samtidig med at det tager stilling til, hvordan ideen kan komme til udtryk. Det angiver medier og parametre/aspekter som materialer, interaktion, teknologivalg, marketingstrategi, implementeringsstrategi, forretningsmodel og oplevelse.

Et koncept er et udsagn, altså kommunikation. Konceptet forholder sig derfor til kommunikationssituationen og kommunikationens parametre som budskab, intention, afsender og modtager. Den konceptuelle tilgang er et redskab, som kan anvendes i sammenhænge, hvor man har begrænset tid og ressourcer til at udtrykke sig om komplekse emner. På kurset arbejder vi prototyping på relevante abstraktionsniveauer, og med det udtryk og indhold, som er relevant for dialog med – og inddragelse af - interessenter og potentielle brugere. Der introduceres en række kommunikations-metoder- og værktøjer. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger, øvelser og vejledning

14 ugers undervisning bestående af forelæsninger og øvelser
Kurset består af 14 kursusgange, hvor forelæsningerne veksler med studenteroplæg, opgaver, forelæsning og vejledning. Tiden i øvelsesgangene bliver brugt på øvelser, gruppedannelse og udførelse af projektet.
En væsentlig del af kurset består af konceptudviklingsforløb. I mindre - og vekslende - projektgrupper skal du i praksis afdække behov og manifestere og kommunikere konceptidéer. Der vil indgå flere korte og ét langt konceptudviklingsforløb.

Projekterne vil i størst muligt omfang være baseret på cases præsenteret af erhvervsvirksomheder. Arbejdet med projektrapporten sker i grupper med 4 - 6 medlemmer i hver.

På kurset indgår oplæg, indlæg fra gæstelærere diskussion, øvelser samt et afsluttende projekt. Meget af arbejdet vil forgå i grupper.
Til slut i kursusforløbet pitcher gruppen deres idé til et aftagerpanel.

Kurset afsluttes med afleveringen af akademisk refleksionsrapport på 20-25 sider. Konceptet skal også kommunikeres overfor kommende brugere. Mediet er valgfrit, men der skal som minimum udarbejdes et website eller en brochure.

NB!! Kursusspærring!!
På grund af identisk indhold er der kursusspærring mellem dette kursus og kurset Konceptudvikling og interaktive digitale medier. Studerende, der har bestået Konceptudvikling og interaktive digitale medier, kan ikke følge dette kursus. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Ekstern censur, 7-trins-skala, B4: Mundtlig eksamen med skriftlige arbejder men uden forberedelsestid ved eksamen
The duration of the oral examination is 30 minutes per examinee (incl. any group presentation).  

Litteratur udover forskningsartikler:
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Mandag 17.00-18.50 Forelæsning ITU 2A12
Mandag 19.00-20.50 Øvelser ITU 2A12

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2012-12-17 Tidspunkt oplyses senere Skriftlige arbejder ITU Lokale oplyses senere
2013-01-16 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
2013-01-17 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
2013-01-18 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
2013-01-21 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere
2013-01-22 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen ITU Lokale oplyses senere