IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Lyd i digitale produktioner 
Kursusnavn (engelsk):Sound in Digital Productions 
Semester:Efterår 2005 
Udbydes under:cand.it., design, kommunikation og medier (dkm) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.itu.dk/courses/DLR/E2005/index.html 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:20 
Maks. antal deltagere:24 
Formelle forudsætninger:Kurset er desværre aflyst pga. for få tilmeldte. Studerende der vil have hjælp til at træffe et nyt kursusvalg, er velkomne til at kontakte studievejledningen 72 18 52 40.

Den studerende skal have erfaring med at anvende Windowsbaserede programmer. Den studerende behøver ikke at kende noget til musik- og lydproduktion i forvejen.
 
Læringsmål:Kurset er et introduktionsfag, der gør den studerende i stand til at:
  • overskue principperne for lydarbejdet i en multimedie- eller videoproduktion og deltage i planlægningen af dette.

  • analysere mulighederne for at anvende musik og lyd på diverse websites.

  • beherske grundlæggende principper for reallydoptagelser med mikrofon og minidisc og overføre disse lydfiler til computeren.

  • forstå principperne bag de vigtigste lydformater og beherske grundlæggende komprimeringsmetoder.

  • beherske grundlæggende principper for anvendelse af ProTools (el.lign.) til at optage/sample, redigere og efterbehandle lyd.

  • afklare styrker og svagheder ved at bruge lyd som output i HCI (Human Computer Interaction).

  • identificere ophavsretlige problemer i forbindelse med lydarbejde.

  • stifte bekendtskab med brugen af patches i Max/MSP og GRM Tools med henblik på anvendelse i eventuelle videregående lydprojekter, fx i forbindelse udviklingen af virtuelle auditive rum og soundscape i og udenfor computeren.
 
Fagligt indhold:På kurset lærer de studerende hvordan man anvender lyd i digitale produktioner (fx video, multimedie, websites, computerspil) til at skabe oplevelse og stemning - ved hjælp af tale, musik, reallyde og lydeffekter.

De studerende vil også arbejde med hvordan lyd kan bruges til at understøtte funktionaliteten i interaktionen med computere (HCI).

Der lægges vægt på didaktiske, narrative og psykologiske aspekter med fokus på følgende områder:
  • Hvordan man skaber lyd (sampling, editering og efterbehandling).

  • Hvordan man udvælger lyd (udfra medie, stil, målgruppe, fortælling, anvendelse etc.)

  • Hvordan man håndterer lyd (kompression, formater etc.)
    I kurset skal deltagerne analysere en række eksisterende produktioner, hvor lyd spiller en væsentlig rolle, ligesom deltagerne vil komme til at udarbejde prototyper af forskellige lyd-sider.
Kurset indeholder en betydelig del hands-on i øvelserne, mens teorien gennemgås i forelæsningerne.

Det matematisk baserede, tekniske fundament i lyd behandles kun overfladisk i dette kursus. Kurset indeholder et virksomhedsbesøg i et professionelt lydstudie.
 
Læringsaktiviteter:12 forelæsninger og 12 øvelsesgange

Undervisningen foregår typisk som forelæsning, diskussion, analyse og/eller studenterpræsentationer først på eftermiddagen og øvelser sidst på eftermiddagen.

Øvelserne kan både være individuelle og gruppeøvelser. I løbet af kurset vil der desuden være to afleveringsopgaver.

Det skal bemærkes at en af underviserne på dette kursus vil være tilstede fra kl. 12.30.

OBS! I introugen, dvs. d. 29. august - 2. september 2005, afholdes der ikke øvelser. Kurset starter derfor først kl. 16.00.
 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

 

Litteratur udover forskningsartikler:Litteratur: Henriette Moos og Henrik Marstal: Filtreringer - elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere 1898-2001. Høst & Søn 2001.

(kan købes hos Henriette til 100 Dkr. ved kursusstart)

Øvrige litteratur findes i kursets kompendie, som kan købes i bogladen på ITU.
 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Mandag 13.30-16.00 Forelæsning ITU
Mandag 16.00-18.30 Øvelser ITU

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2005-11-25 inden kl. 155.00 Skriftlige arbejder ITU Eksamenskontoret
2006-01-09 se eksamenstidsplan på kursets hjemmeside Mundtlig eksamen ITU se eksamensplan i studiehåndbogen på ITUs intranet
2006-01-10 do Mundtlig eksamen ITU do