IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Grundlæggende grafisk design - hold 1 
Kursusnavn (engelsk):Basic Graphic Design - Group 1 
Semester:Efterår 2014 
Udbydes under:Master i it, Interaktionsdesign (ind) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:30 
Maks. antal deltagere:30 
Formelle forudsætninger:For at få udbytte af kurset, er det vigtigt, at du har rutine i brugen af Adobe-programmerne: Acrobat, Photoshop, Illustrator og InDesign eller tilsvarende. Opgaver vil skulle afleveres i pdf-format.

Bemærk, at kendskab til programmerne forudsættes i undervisningen - der undervises ikke i de enkelte programmer.

Anvendelseserfaringen kan være opnået gennem brug af programmerne, f.eks. via andre af IT-Universitetets kurser "Medier og kommunikation" og "Webdesign og webkommunikation" .

Adobe suiten (Acrobat, Photoshop, Illustrator og InDesign) findes på IT-Universitetet og alle studerende kan anvende disse programmer uden for den planlagte undervisning.

Information om studiestruktur
Dette kursus er en forudsætning for at kunne tage kurset Videregående Grafisk Design.
I øvrigt skal man opfylde IT-Universitetets generelle optagelseskrav. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:

  • Genkende og redegøre for grundlæggende principper i visuel kommunikation samt udvikle grafisk design ud fra disse grundlæggende principper

  • karakterisere og forklare elementer i en visuel identitet, klassificere virksomhedsnavne samt anvende metode til at udvikle en visuel identitet ud fra grundlæggende principper.

  • Definere farver ud fra forskellige farvesystemer (RGB & CMYK, herunder begrunde opløsning ved brug af billeder (illustrationer) samt udvikle og
    bearbejde forskellige typer illustrationer til digitale medier

  • Identificere og klassificere skrifttyper, vurdere og argumentere for valg af skrifttyper samt organisere tekst ud fra typografiske parametre (type,
    størrelse, skydning og garniture)

  • Planlægge samt anvende metode og teori til at udvikle et koncept for et enkelt webdesign og analysere og vurdere basal navigation på et website, herunder integration af tværmediale koncepter

  • Analysere og diskutere en grafisk komposition i forhold til fx form, farve og størrelser for de anvendte elementer

  • Reflektere over anvendelsen af æstetiske udtryk og de anvendte designprincipper

  • Planlægge og udvikle et tværmedielt koncept (til fx kampagner) til forskellige (analoge og digitale) medier.
 
Fagligt indhold:Kurset er et introducerende konstruktionskursus. Der vil være fokus på en grundlæggende tilgang til grafisk design, hvor teori afprøves i praktiske øvelser. Det handler om at kunne redegøre og karakterisere visuel kommunikation og analysere og vurdere grafisk design og digitale brugergrænseflader for at udvikle optimerede løsninger.

Digitale brugergrænseflader er afhængig af et velgennemarbejdet grafisk design – den visuelle udformning og det funktionelle navigationsdesign.

Kurset introducerer grafiske grundprincipper og begreber, der giver viden om og forståelse for visuel kommunikation. Introduktionen sker via forelæsninger og gennemgang af opgaver i:

• Farve: forståelse for farvesystemer, deres anvendelse og værdi
• Typografi: forståelse og behandling af typografiske virkemidler og deres funktion
• Illustration (billeder og figurer): forståelse af illustrationstypers karakter og kommunikative funktion
• Komposition: at kunne redegøre og argumentere for visuelle elementers funktion i layout ud fra bl.a. grundprincipper om komposition

Herudover vil der være udvikling af visuel identitet, interaktiv markedsføring samt webdesign med analyse af eksisterende websites samt udvikling af nye. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger og øvelser

Der er 14 kursusgange. Forelæsning og øvelse vil være slået sammen til én enhed, som består af undervisning, praktisk øvelse, præsentation og diskussion. Kursusgangene vil således ikke være delt op i 2 timers separat forelæsning + 2 timers separat øvelse.

Sammensætningen af undervisning, øvelse osv. vil variere fra kursusgang til kursusgang, og det forventes, at de studerende er tilstede samt deltager ved hele kursusgangen.
I løbet af kurset vil der blive stillet 9 obligatoriske opgaver, som skal godkendes for, at den studerende kan blive indstillet til eksamen.

Hver opgave vil bestå af en praktisk og en teoretisk del, som hver især skal godkendes. Den praktiske del vil være en visuel opgave, og den teoretiske del vil som udgangspunkt være en skriftlig opgave på op til 5 sider. Den studerende kan dog i stedet vælge at deltage ved præsentation og diskussion på den pågældende kursusgang, hvilket vil tælle som ’godkendt’ for den teoretiske del.

Opgaverne skal løses individuelt.

Samtlige obligatoriske opgaver skal være afleveret til godkendelse senest den dag, der fremgår af studiekalenderen. (Bemærk, at det ikke er sikkert, at opgaven bliver godkendt ved aflevering). Samtlige obligatoriske opgaver skal være slutgodkendt senest den dag, der fremgår af studiekalenderen.

Der opfordres til, at de studerende vælger at være tilstede og deltager i undervisningen, da udbytte på dette kursus i høj grad handler om at se, redegøre, forklare, diskutere og vurdere i et fysisk forum – både i forhold til den studerendes egen opgaver, men i høj grad også de medstuderendes opgaver.
Deltagelse og kritik er således en stor del af kurset.

De sidste uger af kurset vil der blive stillet en opgave, som danner udgangspunkt for eksamensopgaven. Der er afsat tid til selvstændigt arbejde og vejledning for denne opgave.

Vi anvender Dropbox til løbende opgaveaflevering og al kursusinformation formidles via LearnIt og itu-mail 

Obligatoriske aktivititer:I løbet af kurset vil der blive stillet 9 obligatoriske opgaver, som skal godkendes for af den studerende kan blive indstillet til eksamen. Hver opgave vil bestå af en praktisk og en teoretisk del, som hver især skal godkendes. Den praktiske del vil være en visuel opgave, og den teoretiske del vil som udgangspunkt være en skriftlig opgave på optil 5 sider. Den studerende kan dog i stedet vælge at deltage ved præsentation og diskussion på den pågældende kursusgang, hvilket vil tælle som ”godkendt” for den teoretiske del. Opgaverne skal løses individuelt.

Samtlige obligatoriske opgaver skal være afleveret til godkendelse senest onsdag 5. november 2014 kl. 09.00 (Bemærk, at det ikke er sikkert, at opgaver bliver godkendt ved aflevering).

Samtlige opgaver skal være godkendt senest mandag 17. november 2014 kl. 09.00. 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern prøve

Digital aflevering til LearnIt samt analog aflevering af produktion jv. eksamensopgavetekst.
Eksamen varer 40 min. inkl. votering.  

Litteratur udover forskningsartikler:Grundbog i grafisk design’ (2. udgave)
Henrik Birkvig og Kim Pedersen
Grafisk litteratur, 2012
ISBN: 978-8791-171-35-2

'Smukkere grafisk design.
Grundbog i grafisk formlære’
Henrik Birkvig
Grafisk litteratur, 2008

'Universal Principles af Design' (2.ed.)
Willam Lidwell, Kritina Holden, Jill Butler
Rockport Publishers 2011

’Marks of Excellence, The history and taxonomy of trademarks’
Per Mollerup (versionering af forfatterens PhD fra Lund University)
Phaidon, 1999

Supplerende litteratur:

(Der forventet kendskab til webnavigation på et niveau, der mindst svarer til indhold i en af nedenstående to bøger. Hvis ikke, anbefales læsning, da denne basisviden forudsættes.):

'Don't make me think' (2.ed.)
Steven Krug
New Riders Publishers 2006