IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Projektklynge:Design og kommunikation som basis for selvudvikling og innovation 
Kursusnavn (engelsk):Project Cluster: Design and communication as basis for self development and innovation 
Semester:Efterår 2009 
Udbydes under:cand.it., digital design og kommunikation (ddk) 
Omfang i ECTS:0,00 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:10 
Maks. antal deltagere:20 
Formelle forudsætninger:Denne projektklynge kræver at du allerede er fortrolig med en række teoretiske emner indenfor design og kommunikation, svarende til de introducerende kurser på kandidatlinjen Digital design og kommunikation eller lignende.
Du kommer til at samarbejde tæt med virksomheder og andre studerende, og det er derfor vigtigt at du er aktivt deltagende i hele perioden. 
Læringsmål: De studerende vil efter kurset kunne:
• Vurdere teorier indenfor DDK-området og deres værdi i praksis-sammenhænge
• Anvende en række teorier, metoder og i praksis anvendte værktøjer til at forstå egne og andres evner, lyster og erhvervskompetencer
• Analysere en virksomheds grundlæggende organisation, strategi og kultur
• Forklare hvordan egne kompetencer passer ind i en konkret virksomheds virkeområde
• Anvende en række projektværktøjer til at indgå i ligeværdigt samarbejde med andre studerende, erhvervsaktive og forskere
• Anvende en netværksorienteret innovationsmodel, som bygger på læring, kompetence, struktur, kunde- og markedsforståelse
• Fremvise et konkret projekt hvor kommunikation og design har bidraget til udvikling af produkter, processer eller nye forretningsområder

 
Fagligt indhold:Formålet med denne projektklynge er at sætte den studerende i stand til at anvende teorier indenfor design og kommunikation til at udvikle virksomheder i praksis.

Projektklyngen kører som en række interaktive kursusdage, hvor vi skiftevis holder oplæg, diskuterer og laver øvelser.

I projektklyngens første del får du indsigt i hvordan DDK-kompetencer kan anvendes i praksis, samtidig med at du bliver mere afklaret omkring dine personlige kompetencer og lyster.

I anden del får du en grundlæggende indsigt i hvordan virksomheders organisation, strategi og kultur kan analyseres. Dette kobles sammen med din forståelse for egne kompetencer og lyster.

Tredje del foregår i samarbejde med studerende fra andre studier, samt en række virksomheder, der har en konkret udfordring indenfor deres arbejdsområde. Med udgangspunkt i dine kompetencer tilegnet på DDK og denne projektklynge, er du med til at afdække virksomhedens viden, manglende kompetencer, muligheder m.m, som leder frem til en innovation. Dette gøres med en nyudviklet innovationsmodel, som understøtter at forskellige personer med forskellige baggrunde, kan bidrage med egne input og have individuelle output.


 
Læringsaktiviteter:

Projektklyngen kører som en række interaktive kursusdage, hvor vi skiftevis holder oplæg, diskuterer og laver øvelser. Vi mødes fast en gang om ugen igennem hele perioden. Det er derfor en forudsætning at du deltager aktivt undervejes. Der vil være en mindre del hjemmearbejde (2-4 timer ugentligt), så det vigtigste er, at du deltager aktivt og åbent på kursusdagene.

I løbet af de første uger bliver du mere afklaret omkring dine kompetencer og hvordan de kan anvendes i praksis og i et fremtidigt arbejde. Dernæst får du indsigt i hvordan virksomheder fungerer. Dette giver dig grundlaget for at indgå i et innovationsforløb sammen med virksomheder og andre studerende.

Denne projektklynge forventes at udmønte sig i et 7,5 eller 15 ECTS projekt, svarende til kvart eller halvdelen af din tid som fuldtidsstuderende.

----------------------------
Projektklynge.
Dette er en projektklynge. Studerende, som tilmelder sig dette fag skal også registrere deres specifikke projekt i projektbasen.

Du tilmelder dig dette projekt som var det et almindeligt kursus. Men bemærk, at
registrering i en projektklynge ikke betragtes som bindende kursustilmelding (kun
relevant for kandidatstuderende). Registreringen er først bindende, når
projektaftalen er godkendt af studienævnet.

Projektklyngen som sådan vil ikke fremgå på dit eksamensbevis - det vil være
projektets titel, der er registreret på beviset.


 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

De studerende afleverer til sidst i forløbet en kort rapport, hvor de reflekterer over egen læring og evaluerer forløb og resultater fra samarbejdet med virksomheder. Eksamen vil tage udgangspunkt i den enkeltes rapport, og fungerer som en diskussion og feedback på det tillærte.  

Litteratur udover forskningsartikler: Vi er pt. I gang med at skrive en bog, som vil udgøre det teoretisk/praktiske fundament for projektklyngen. Derudover inddrages en række artikler, som er relevante i forhold til de individuelle problemstillinger i arbejder med undervejs.