Ændringer i beskrivelsen af læringsaktiviteter kan forekomme op til kursusstart. Kurset består af lektioner de fire første uge med hver 3 forelæsninger. De efterfølgende uger arbejder de studerende selvstændigt i grupper om fem opgaver og det afsluttende eksamensprojekt. Grupperne får feedback i learnIT (læringsplatform). Holdet skal selv finde frem til en metode til at inddele holdet i grupper med fire deltagere. Inddelingen skal være afsluttet senest ved undervisningsgang 4.
Eksamensformen er CG – Hand-in exams for groups. Der afleveres en antologi: hver gruppe samarbejder om et projekt valgt ud fra én af de fem obligatoriske opgaver. Hver gruppe medlem skriver en selvstændigt kapitel, der kan anskueliggøre, at den studerende opfylder læringsmålene. Gruppen skriver i fællesskab en indledning og hvis gruppen finder det nyttigt, en samlet konklusion. Gruppen samler teksterne til én opgave og afleverer dem til eksamenskontoret. Bemærk, at det bortset fra de fælles dele tydeligt skal fremgå (navn og ITU login) hvem der har skrevet de enkelte kapitler. Hvert kapitel har sin egen referenceliste, som ikke medregnes i omfanget. Indledningen må højst fylde 5000 enheder og hvert kapitel må højst fylde 20000 enheder. En eventuel fælles konklusion må højst fylde 4000 enheder. Ved sygeeksamen og re-eksamen arbejder den studerende som ved almindelig eksamen med en opgave valgt blandt de obligatoriske og afleverer en opgave på højst 29000 enheder minus referencer.