IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Design og designere 
Kursusnavn (engelsk):Design and designers 
Semester:Forår 2002 
Udbydes under:cand. it, softwareudvikling (swu) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:21 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger:Viden om IT, som det f.eks. kan opnås på kurserne 'Grundlæggende programmering' og 'Design af brugergrænseflader og data'  
Læringsmål:Kurset tager udgangspunkt i, at de fleste virksomheder ikke længere udvikler deres egne IT-systemer fra bunden - de baserer sig på standardsystemer. Det medfører en deling af arbejdsmarkedet for IT-folk. Nogle får ansættelse i
virksomheder, der udvikler til markedet uden at kende den enkelte kundes behov. Andre designer IT-anvendelser med udgangspunkt i en specifik kundes behov. Kurset sigter på at øge deltagernes kompetence til at udføre den sidste
type job, som vi kalder forundersøgelse (eller på engelsk: design). 
Fagligt indhold:Vi vil beskæftige os med teori om og metoder til design samt med designeres praksis. Vi vil læse forskellige forfatteres bud på hvad design består i, samt hvordan det metodisk kan gribes an. Deltagerne skal desuden planlægge og gennemføre en mindre forundersøgelse. Fokus vil være på design forstået som en proces: hvad den består af, dens indre dynamik, teknikker og værktøjer, dens resultater, samspil med de øvrige aktiviteter i organisations- og systemudvikling, samt hvordan man kvalificerer sig til at blive en bedre designer.


Du vil lære at planlægge og gennemføre en forundersøgelse som en del af et IT-projekt. Dvs:



  • at afklare den specifikke kundes behov og muligheder,
  • at designe en eller flere visioner om den samlede forandring,
  • at vurdere konsekvenser af visionernes gennemførelse,
  • at udforme en plan for designarbejdet og for en efterfølgende realisering af den valgte vision.

Designere designer altså to ting: en vision om den samlede forandring, og den proces der fører deltagerne fra idé til IT-anvendelser i brug. (Hvordan selve realiseringen senere sker, er ikke emnet for dette kursus). En IT-anvendelse
består i denne sammenhæng af såvel IT-systemer som ideer til, hvordan arbejdet kan organiseres med disse systemer. Og de pågældende IT-systemer vil ofte være en kombination af et eller flere standardsystemer, et eller flere
specialudviklede systemer samt programmel der sammenbinder disse.  
Læringsaktiviteter:

Forelæsninger + seminar + designopgave 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Intern censur

Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i rapport, som afleveres fredag den 3. maj inden 12. Ved prøven skal de studerende redegøre for sammenhænge mellem pensum og den forundersøgelse du har lavet i løbet af kurset.  

Litteratur udover forskningsartikler:Bødker et. al. : Professionel IT-forundersøgelse, Samfundslitteratur, 2000.


Samt supplerende artikler.