Kursusformen er en blanding af forelæsninger, projektarbejde i grupper og vejledning af grupperne. De studerende vil i mindre omfang få mulighed for at præsentere deres projekt og evt. udvalgt litteratur. De studerende finder og vælger selv den organisation (privat virksomhed eller offentlig institution) hvor deres projekt skal gennemføres. Projektet skal metodisk være bygget op omkring en praktisk forundersøgelse i en organisatorisk kontekst og omfatte: Etablering og ledelse af en forundersøgelse (delvist forudsat fra kursus i introduktion til systemudvikling). Afklaring af den udvalgte kundes (rekvirentens) mål, behov og mulighed. Evt. udvikling og afprøvning af prototyper. Design af visioner om den samlede forandring (elementer hertil forudsat fra kursus i introduktion til systemudvikling). Vurdering af mulige (standard) IT-løsninger, økonomi og konsekvenser af visionernes gennemførelse. Udarbejdelse en strategi og plan for realisering af visionerne. Resultatet af projektet er en mindre rapport (max 5.000 ord) der omfatter: Analyse af forretnings- og IT strategier, Analyse af mål, behov og muligheder for anvendelse af IT inden for nogle udvalgte arbejdsområder, Beskrivelse af visioner der omfatter potentielle IT systemer, anvendelsen af disse systemer, samt den organisering af arbejdet og de kvalifikationsbehov som systemerne medfører, Vurdering af fordele, ulemper og konsekvenserne ved en realisering af visionerne, En skitse af en strategi og plan for et videre forløb.
Mundtlig prøve på basis af udarbejdet rapport (afleveringsopgave, der eksamineres mundtligt). Ved prøven skal den studerende redegøre for sammenhænge mellem pensum (teori) og rapporten.