IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):B9 Knowledge Management 
Kursusnavn (engelsk): Knowledge Management 
Semester:Forår 2003 
Udbydes under:cand.it., e-business (ebuss) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:10 
Forventet antal deltagere:15 
Maks. antal deltagere:40 
Formelle forudsætninger:Ingen 
Læringsmål:Efterhånden som flere og flere virksomheder opdager at \"economic prosperity rests upon knowledge and its useful application,\" bliver kompleks viden af stor vigtighed og relevans for dem. Et stigende antal virksomheder oplever desuden at de befinder sig i en verden hvor globaliseringen af markederne tiltager, samtidig med at konkurrencen på disse markeder intensiveres. Under sådanne betingelser er det vigtigt, at virksomhederne konstant udnytter eksisterende viden, samtidig med at de udforsker ny viden og nye vidensdomæner. For kun derved vil de være i stand til at bevare deres konkurrenceevne og holde trit med kundernes behov og ønsker. Formålet med dette kursus er, at introducere de studerende til Knowledge Management (vidensledelse), således at de bliver i stand til at redegøre for forskellige teorier indenfor området og applicere disse på konkrete problemstillinger. Endvidere vil de studerende få en forståelse for hvorledes vidensledelse er en integreret del af moderne forretningsførelse, herunder koblingen til

forretningsstrategi, organisation, medarbejdere og teknologi. 
Fagligt indhold:Viden bliver en stadigt vigtigere del af den moderne virksomheds ressourcebase. Dette skyldes dels at de ydelser og produkter, der efterspørges, er af mere immateriel art end det før var tilfældet. Men også markedets kompleksitet og uforudsigelighed stiller krav om konstant innovation, responsivitet og forandringsevne på alle niveauer i organisationen. Evnen til at håndtere organisationens samlede viden på en effektiv, fleksibel og målrettet måde er derfor en af de vigtigste konkurrenceparametre på det globale marked.



Under sådanne betingelser er det vigtigt at virksomhederne konstant udnytter eksisterende viden, samtidig med at de

udforsker ny viden og nye vidensdomæner. Kun derved vil de være i stand til at bevare deres konkurrenceevne og holde trit med kundernes behov og ønsker. Knowledge Management (vidensledelse) er læren om hvordan en organisation løfter denne opgave.



Kurset vil give deltagerne en forståelse for hvordan en virksomhed kan arbejde strategisk og dynamisk med

vidensledelse, og hvordan vidensledelse indgår som et naturligt element i organisationens øvrige processer. De

studerende vil blive introduceret til en række forskellige teoriretninger indenfor feltet, og konkrete metoder og

teknologier af relevans for vidensledelse vil blive diskuteret. Der vil blive lagt vægt på at inddrage de studerende aktivt i appliceringen af teorier og metoder og konkrete problemstillinger.



Efter kurset skal de studerende kunne:



* Redegøre for forskellige teorier for vidensledelse og anvende disse teorier i en analyse af en konkret organisation

* Redegøre for, diskutere og anvende forskellige strategier for vidensledelse

* Redegøre for forskellige typer teknologier i relation til vidensledelse samt for egnetheden af de enkelte

teknologier i forhold til forskellige vidensprocesser.

* Forstå hvorledes strategi, organisation, medarbejdere og teknologi spiller sammen i organisationens samlede

videnssystem 
Læringsaktiviteter:

12x3 lektioner
sprog: dansk og engelsk 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

20 min. mundtlig eksamen baseret på miniprojekt  

Litteratur udover forskningsartikler: