IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Teknologiteori 
Kursusnavn (engelsk):Technology theory 
Semester:Efterår 2005 
Udbydes under:cand.it., tværfaglig it-udvikling (tit) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:http://www.ruc.dk/dat/undervisning/efteraar2005/ 
Min. antal deltagere:10 
Forventet antal deltagere:20 
Maks. antal deltagere:200 
Formelle forudsætninger:Det anbefales at den studerende har kendskab til videnskabsteori, fx erhvervet ved deltagelse i et introducerende kursus i videnskabsteori. Datalogers bidrag til teknologiteori og -filosofifeltet er i høj grad begrundet i en design- eller konstruktionsorienteret kompetence, hvorfor sådanne forudsætninger anbefales, f.eks. i form af at have deltaget i HCI-kurset eller tilsvarende.

Deltagelse i kurset er som nævnt knyttet til deltagelse i Copenhagen Conference on Philosophy of Technology; gebyret herfor forventes at ligge på 400 kr pr. studerende. Studienævnet søges om støtte hertil, men den enkelte må påregne at betale en del af prisen for sin deltagelse i konferencen.  
Læringsmål:
Fagligt indhold: Teknologiteori forsøger at beskrive og forstå betydningen af teknologi for samfund, natur, kultur og individ. En væsentlig del af diskussionen inden for teknologiteori sigter mod at forstå forskellene mellem naturvidenskab og teknologi, dvs. mellem på den ene side forklaring af naturfænomener og på den anden side design og konstruktion af genstande (artefakter) som software, broer, flyvemaskiner og vindmøller.

Teknologiteori er relevant for datalogien blandt andet fordi den kan bidrage til:
- teoretisk forståelse af design som praktisk, professionel aktivitet;
- indblik i teknologi som forandringsskabende udover de umiddelbart forventede effekter;
- faglige og metodemæssige overvejelser om design-orienterede fags berettigelse og konsekvenser;
- i det hele taget nye forståelser af teknologi, som kan udfordre og stimulere den datalogiske faglighed.

Kurset vil også anlægge en komparativ vinkel, idet det vil se på ligheder og forskelle mellem software-baseret teknologi og andre teknologiområder. Software er som bekendt uhåndgribelig, til forskel fra de fysiske produkter og systemer, som de teknologiteoriske studier især har fokuseret på. Kurset vil fokusere på om software-baseret teknologi kræver nye og anderledes processer for design, bruger-inddragelse m.v. 
Læringsaktiviteter:12 forelæsningsgange

Kurset har som omdrejningspunkt deltagelse i Copenhagen Conference on Philosophy of Technology (http://akira.ruc.dk/~clfe/phitech/), der afholdes den 13-15 oktober 2005. Kurset udgøres af tre dele:
- Kursets første og største del er forberedelse til konferencen med et studium af centrale og introducerende tekster af de inviterede talere på konferencen. Talerne er prominente teoretikere indenfor teknologistudier: Don Ihde, Louis Bucciarelli, Mary Tiles, Sunny Y Auyang, Evan Selinger, Andrew Pickering, Peter Galison og Wiebe Bijker. Teksterne vil efter behov blive suppleret af andre centrale tekster indenfor teknologiteorien. Denne første del af kurset vil udgøre fire til fem undervisningsgange.
- Kursets anden del er den egentlige konference. De studerende forventes at deltage fuldt ud i de tre dage på konferencen.
- Kursets tredje og sidste del består af et mindre antal kursusgange med diskussion på baggrund af konferencen. Det skal blandt andet ske ved at de studerende holder oplæg ud fra deres arbejde med eksamensopgaven, idet denne skal handle om en teoretiker eller problemstilling fra konferencen.

Undervisningen på kursets første og tredje del vil veksle imellem læreroplæg, studenteroplæg og diskussion. Der vil undervejs blive stillet 1-2 små skriveopgaver med det formål at de studerende kan spore sig ind på en problemstilling eller teoretiker de ønsker at beskæftige sig med i eksamensopgaven. 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

mundtlig-med-afleveringsopgave, 30 minutter.  

Litteratur udover forskningsartikler: Der vil blive udarbejdet et kompendium med uddrag fra blandt andet:
Louis Bucciarelli. Designing Engineers.
Don Ihde. Bodies in Technology.
Wiebe Bijker. Of Bicykles, Bakelites, and Bulbs. Towards a Theory of Socialtechnical Change. 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Fredag 09.30-12.00 Forelæsning RUC
Fredag 13.00-15.30 Forelæsning RUC

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2006-01-13 Tidspunkt oplyses senere Mundtlig eksamen RUC Lokale oplyses senere