IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Organisations- og virksomhedsudvikling 
Kursusnavn (engelsk):Organisation and business development 
Semester:Forår 2014 
Udbydes under:Master i It-ledelse (ilm) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:12 
Forventet antal deltagere:30 
Maks. antal deltagere:70 
Formelle forudsætninger:De studerende forventes at have grundlæggende forståelse for organisatoriske problemstillinger gennem beskæftigelse som projektleder, linieleder eller tilsvarende stilling.
-----
Information om studiestruktur
Dette kursus er obligatorisk på masteruddannelsen i Organisation og implementering.
I øvrigt skal man opfylde IT-Universitetets generelle optagelseskrav. 
Læringsmål:Efter kurset skal den studerende kunne:
1. Forklare indhold, mening samt sammenhænge mellem de indlærte teoriområder
2. Anvende en eller flere metoder for struktureret case-løsning
3. Vurdere teoriers egnethed i konkrete problemstillinger samt argumentere herfor
4. Analysere organisatoriske- samt forretningsmæssige problemstillinger i forhold til bl.a. cases.
5. Anføre teoretisk baserede mulige løsninger på konkrete problemstillinger – samt implikationerne af fremførte løsningsforslag 
Fagligt indhold:Kurset introducerer to hovedområder af fagligt indhold; organisationsteori samt kontekstuel virksomhedsteori.
Organisationsteori:
Denne del af pensum indlærer organisationsteorien på et relevant samt substantielt niveau og introducerer følgende tre kerneområder:
1. Omverdensteori; En af de grundlæggende forudsætninger for enhver virksomheds succes og dermed overlevelse, er dens omstillingsevne til omverdenens krav. Området introducerer teorier for, hvordan virksomheden kan organisere sig i dette perspektiv samt tilpasse sig i forhold til usikkerhed og kompleksitet
2. Sociale Strukturer; Hvilke hensyn bør en virksomhed tage i forhold til at organisere sine medarbejdere bedst muligt – igen med hensyn til omverdenen. I hvor stor udstrækning skal der differentieres horisontalt og vertikalt i forhold til hierarkiet og i hvor høj grad giver det værdi at standardisere og formalisere organisationen.
3. Virksomhedskultur; Produktivitet og arbejdsglæde kan til en vis udstrækning forklares ved hjælp af kulturen i en organisation. Her introduceres flere teorier som forklarer grundlæggende antagelser samt værdier blandt medarbejderne samt artefakter (synlige objekter) og deres indflydelse. Endvidere belyses multinationale kulturelle forskelle samt ændringsstrategier for kultur.

Herudover introduceres følgende områder:
• Teknologi – Hvordan kan produktions- og servicevirksomheder organisere sig optimalt, afhængig af eksempelvis teknologiens kompleksitet samt graden af rutinearbejde.
• Magt, kontrol og konflikt – Tre størrelser som kan have en afgørende indvirkning på organisationens præstationer. Her introduceres teorier som perspektiverer politik i organisationer samt de tre afledte spændingsfelter; Magt, kontrol og konflikt.

Kontekstuel virksomhedsteori:
Dette stofområde behandler Strategisk handling i organisationer på både individuelt, organisatorisk og systemisk niveau. Områdets påstand er, at virksomheder ikke kun tænker på profit, men interesserer sig indgående for forholdene og samspillet med andre aktører.
Implikationen er det, som kaldes rekursiv organisering, en betegnelse for en strategisk handlingsproces, der hele tiden udvikler rammerne og reglerne for sig selv. Og spørgsmålet er, hvem har ret til at indgå i spillet og hvad er spillets regler. Hvis en virksomhed ikke blot skal tilpasse sig spillets regler, må den aktivt indgå i spillet om at ændre dem!
Denne del introducerer følgende områder:
• Beslutningsteori; Hvordan besluttes under forskellige grader af usikkerhed
• Agentteori; Hvordan kan vi sikre os at agenter – både interne og eksterne – gennem kontrakter leverer det organisationen ønsker
• Transaktionsomkostningsteori; Hvilke arbejdsopgaver kan det betale sig at lægge i markedet (outsourcing) – og hvilke organisatoriske implikationer har outsourcingkonstruktioner
• Institutionel teori; Organisationen skal ikke blot være effektiv for at overleve, den skal også være legitim. Når legitimitetskrav bliver stabile, betragtes som grundlæggende spilleregler – de er blevet til institutioner.
• Netværksteori; Ser på de mønstre af relationer som virksomheden er en del af
• Virksomhedssystemteori; Repræsenterer totalmodel på systemniveau og har til hensigt at forklare blandt andet årsagerne til virksomhedernes økonomiske organisering i institutionelle kontekster. 
Læringsaktiviteter:14 ugers undervisning bestående af forelæsninger og lejlighedsvise øvelser

De fleste lektioner vil bestå af forelæsning eller arbejde med case opgaver.
Case opgaver vil dels være opgaver designet til at illustrere bestemte problemområder, dels caseopgaver baseret på dagsaktuelle virksomhedssituationer. Gæsteforelæsere kan optræde. 

Obligatoriske aktivititer:Der er ingen obligatoriske aktiviteter. Vær venlig KUN at ændre denne tekst når der er obligatoriske aktiviteter./
There are no mandatory activities. Please, change this text ONLY when there are mandatory activities. 
Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 7-trins-skala, Ekstern censur

Mundtlig eksamens varighed er 20 minutter per eksaminand (inkl. gruppepræsentation).  

Litteratur udover forskningsartikler:Mary Jo Hatch & Ann L. Cunliffe, Organization Theory, Oxford Press, 2nd edition, ISBN: 978-0-19-926021-8

Claus Nygaard, Strategizing - Kontekstuel virksomhedsteori, 3. edition, ISBN: 8759308982 
 
Afholdelse (tid og sted)
Kurset afholdes på følgende tid og sted:
UgedagTidspunktForelæsning/ØvelserStedLokale
Mandag 17.00-18.50 Forelæsning ITU 2A52
Mandag 19.00-20.50 Øvelser ITU 2A52

Eksamen afholdes på følgende tid og sted:
EksamensdatoTidspunktEksamenstypeStedLokale
2014-06-12 Ask your course manager Mundtlig eksamen ITU 2A52
2014-06-12 Ask your course manager Mundtlig eksamen ITU Preparation room: 2A50