IT-Universitetet i København
 
  Tilbage Kursusoversigt
Kursusbeskrivelse
Kursusnavn (dansk):Digital æstetik og kommunikation 
Kursusnavn (engelsk):Digital Aesthetic and Communication 
Semester:Efterår 2004 
Udbydes under:cand.it., design, kommunikation og medier (dkm) 
Omfang i ECTS:7,50 
Kursussprog:Dansk 
Kursushjemmeside:https://learnit.itu.dk 
Min. antal deltagere:
Forventet antal deltagere:60 
Maks. antal deltagere:80 
Formelle forudsætninger:It på brugerniveau.


For de studerende, der følger DKM-profiler inden for kommunikation, vil dette kursus være oplagt at tage i kombination med kurserne Målgruppeanalyse og/eller Medier og kommunikation. Det kan også med fordel følges af studerende, der har taget et nøglekursus inden for andre profiler f.eks. Computerspilsteori, Læring og it og Interaktionsdesign. Kurset er oplagt at tage som forberedelse til projekter og konstruktionskurser med en teoretisk komponent.


Det forventes, at den studerende deltager aktivt i undervisningen gennem hele kursusperioden.

 

Læringsmål:Formålet med dette kursus er at sætte den studerende i stand til at forstå, hvad digital æstetik er, hvad digital æstetik betyder kulturelt i dag, og hvordan det æstetiske kan anvendes strategisk inden for kommunikation og underholdning i digitale medier.


Mere specifikt har kurset til formål at lære den studerende:



  1. at forstå det særegne ved digital æstetik i forhold til æstetiske fænomener og æstetisk indstilling i det hele taget,
  2. at forstå de grundlæggende teorier inden for digital æstetik,
  3. at kunne identificere de vigtigste former for æstetiske virkemidler i digitale medier,
  4. at få kendskab til historiske og mediespecifikke udviklinger, der ligger til grund for nutidens og fremtidens digitale udtryksformer,
  5. at kunne redegøre for det æstetiskes betydning for digitalt indhold inden for kommunikation, computerspil, kunst mv.,
  6. at kunne analysere og problematisere det æstetiskes funktion i forskellige former for digitalt indhold og foretage synteser på baggrund af teori og analyse,
  7. at kunne forstå æstetiske strategier i udviklingen og implementeringen af koncepter inden for kommunikation og underholdning.


Målet med kurset er således ultimativt, at den studerende efter eksamen skal være i stand til ved senere projekt- og specialearbejde at udlede ny viden om det æstetiskes funktion i digitale medier på baggrund af udvikling og implementering af æstetiske strategier i en konstruktion eller lignende.

 

Fagligt indhold:Kurset består af en gennemgang af den digitale æstetiks teorier, problemstillinger og praktiske anvendelsesmuligheder. Der tages udgangspunkt i en kort indføring i æstetisk teori og beskrivelse af æstetikkens kulturelle betydning i dag. Derefter gennemgås de betydeligste bidrag til den digitale æstetiks teori og analyse, herunder bl.a. Manovich, Bolter & Grusin, Johnson, Lunenfeld og Cubitt.


Kurset vil bl.a. behandle følgende emner:

  1. Æstetikkens betydning for usability og HCI
  2. Interaktivitetens æstetik
  3. Branding og storytelling som æstetiske strategier
  4. Forholdet mellem digital æstetik, stil og genrer
  5. Forholdet mellem digital æstetik og kulturelle værdier
  6. Affekt og tillid som faktor inden for digital kommunikation
  7. Forholdet mellem digital kunst og kommunikation med udgangspunkt i avantgarde-bevægelser

  8.  

Læringsaktiviteter:

Kurset vil bestå af forelæsninger samt studenteroplæg og oplæg ved inviterede forskere om formiddagen. Om eftermiddagen gennemføres øvelser og gruppearbejde. De studerende forventes at udgøre en aktiv del af undervisningen ved bl.a. at påtage sig mindre oplæg som basis for diskussioner og gruppearbejder.




NB! I intro-ugen er der kun forelæsning fra 9.00 - 12.00. Øvelser er med andre ord aflyst.

 

Eksamensform og -beskrivelse:X. experimental examination form (7-scale; external exam), 13-skala, Ekstern censur

Eksamen foretages enkeltvis, mundtlig med synopsis. Der tages udgangspunkt i kursuspensum, men dette kan suppleres i forhold til emnet på baggrund af motivation i synopsis.

Afleveringsfrist for synopsis er 19. november 2004 kl. 12.00 på Eksamenskontoret.  

Litteratur udover forskningsartikler:Kompendium kan købes ved kursusstart.